Debat

Hvert år bliver der foreslået stribevis af emner, som folkeskolen bør undervise i. Men vi bliver nødt til at diskutere, hvilke opgaver skolen skal fokusere sine begrænsede ressourcer på, mener lærer og debatvært på Folkeskolen, Anders Thorsen.
Hvert år bliver der foreslået stribevis af emner, som folkeskolen bør undervise i. Men vi bliver nødt til at diskutere, hvilke opgaver skolen skal fokusere sine begrænsede ressourcer på, mener lærer og debatvært på Folkeskolen, Anders Thorsen.

”Den absurde liste” er tilbage: Her er alle de ting, folk ville have på skoleskemaet i 2023

Fyrværkerisikkerhed, finansiel dannelse og gode toiletvaner. Der er nærmest ingen grænser for, hvilke problemer skolen skal klare. Og hver gang lærer og debatvært på Folkeskolen, Anders Thorsen, hører nogle kræve det ene og det andet på skoleskemaet, noterer han det. Kære læsere, her er årets det-skal-på-skoleskemaet-liste.

Publiceret Senest opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I efteråret skulle det endelig være: Privatøkonomi skulle på skoleskemaet. Det mente en række økonomi-influencere i hvert fald, så de gik i gang med at lave et borgerforslag, der ville tvinge politikerne til at tage stilling til, om ikke det er på tide, at alle unge skal have et økonomifag i skolen.

Forslaget blev ledsaget af en særdeles tjekket mediekampagne, hvor influencerne tog hele turen i fjernsynets bløde hyggesnakkesofaer, bag radiomikrofonerne og i avisernes spalter for at udbrede det glade budskab om, at det vil være godt for de unges økonomiske og mentale trivsel, hvis privatøkonomi kommer på skoleskemaet.

Kampagnen for at indføre et privatøkonomifag var nok den mest gennemførte sidste år, men privatøkonomi var bestemt ikke det eneste, vi danskere ønskede os på skoleskemaet i 2023. Som mange læsere allerede ved, har jeg den lidt mærkelige hobby at samle på det-skal-på-skoleskemaet-ønsker, som jeg udgiver ved hvert årsskifte. I 2023 ville vi således have følende på skoleskemaet:

Emotionel intelligens, morgensang, rettigheder, retskrivning, John Lennon og Yoko Ono-dokumentar, svære emner, fyrværkerisikkerhed, teknologiforståelse, præsentationsteknik og selvtillid, trivsel og fællesskab, teknologiforståelse, forsvaret, holisme og mental sundhed, købmandskab, organdonationsuge, muhammedkrisen, sorg, billedmanipulation, egenomsorg, privatøkonomi og lån, følelsesforståelse, kemi fra 1. klasse, narcissisme, livet, åndedræt, førstehjælp fra 1. klasse, forskudsopgørelsen, at dyrke have, 3D-print, krop og kreativitet, AI, Lalandia, den danske arbejdsmarkedsmodel, krop og sind, brug af værktøj, hverdagsøkonomi, simple reparationer, selvhjælp, “hvem er du, og hvad er du god til?”, selvforsvar, vejrtrækning, finansiel dannelse, verdensmål, iværksætteri, kunstig intelligens, livsduelighed, selvforsvar for piger, gode toiletvaner, grønlandsk og færøsk, rigsfællesskabet, brugen af digitale værktøjer, digital dannelse, hjælp til at styre sit skærmforbrug , online kundskab, samtykkeundervisning, fremtiden, hvordan man er voksen, identitet og fællesskab, vedligeholdelse/reparationer, sådan gør man i en lufthavn, taknemmelighed, bigami, konflikthåndtering, flirt og seksuel dialog, motion, ekstra idræt, digital teknologiforståelse, socialt pensum, forældreskab, entreprenørskab, skolefotos, Orlogsgasten, det moderne Grønland, nutidige forhold i Grønland, lær at blive voksen-fag, privatøkonomi, almen sprogforståelse, social læring, flersprogsfag, skattesystemet, sangskrivning, dagligdagsøkonomi, samtykke til sex, cykle-skills, retorik, økonomisk dannelse, lystlæsning og livsanskuelse.

Vi kræver mere af det offentlige

Jeg elsker bare denne liste, for det er så skørt og absurd at se alle de det-skal-på-skoleskemaet-forslag samlet på ét sted. Kendere af listen vil vide, at den faktisk har cirka samme længde hvert eneste år.

Og så ville det ellers være fristende at begynde at skælde ud på de mange mennesker, der hvert år ønsker, at skolen skal fikse alle mulige store og små problemer, men det er slet ikke mit ærinde. Tværtimod er det demokratisk at ytre sig om, hvad man ønsker sig (også af skolen), og langt de fleste forslag er stillet i et ønske om at gøre det bedre for vores børn og unge. Det er privatøkonomifaget et godt eksempel på.

Men. For der er naturligvis et men. Listen siger nemlig en hel del om danskernes forhold til velfærdsstaten i almindelighed og folkeskolen i særdeleshed: Nemlig at vores forventninger til, hvad det offentlige skal ordne for os bare vokser og vokser. I dette tilfælde handler det om folkeskolen, men jeg er sikker på, at ansatte i sundhedsvæsenet, på kommunekontorerne, i ældreplejen og mange andre steder vil kunne nikke genkendende til, at vores forventninger nærmest er umættelige.

Hvad skal skolen fokusere på? 

Hvis jeg skal forsøge at holde mig til skolen, er min konklusion, at skolen vil aldrig kunne leve op til alle de forventninger, som listen er udtryk for. Det er ganske enkelt urealistisk. Det skal den i øvrigt heller ikke, for der må være en grænse for, hvilke problemer skolen kan løse og hvilke, der må løses andre steder.

Derfor vil jeg opfordre til, at vi kommer i gang med at diskutere, hvilke opgaver skolen skal fokusere sine begrænsede ressourcer på og hvilke, der må lægges ud til familier og civilsamfundet.

Det kan måske være en stor og diffus debat, men vi er simpelthen nødt til at have en forventningsafstemning, hvis vores elever ikke skal drukne i at løse alverdens ting, mens der ikke blev tid og kræfter til at lære det helt basale.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS