"Vi frygter, at vi simpelthen får nogle lærere, som ikke har de faglige kompetencer til at varetage undervisning af børn, som kommer med en helt særlig baggrund", siger undervisningsordfører i Alternativet Carolina Maier.

Røde ændringsforslag skal minimere skade for flygtningebørn

Et rødt mindretal frygter, at regeringens lovforslag om særlige undervisningstilbud vil få store konsekvenser for flygtningebørnene. Partierne har stillet tre ændringsforslag, som skal minimere skadevirkningerne.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folketinget skal stemme om regeringens lovforslag om undervisning af flygtningebørn den 3. juni, og lovforslaget ser ud til at blive vedtaget med hjælp fra Socialdemokraterne samt Konservative og Liberal Alliance. Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF har kritiseret lovforslaget fra dag ét og kæmper imod til det sidste.

Med udsigten til, at forslaget bliver vedtaget, har de fire partier stillet tre ændringsforslag, som, de håber, vil "minimere skaderne". 

"Vi har stillet de tre ændringsforslag, fordi vi grundlæggende er imod lovforslaget og selvfølgelig også stemmer imod det, når det skal til tredjebehandling. Vi håber, vi kan gøre skaden så lille som muligt ved at stille nogle krav, som betyder, at der er noget, man skal leve op til", siger undervisningsordfører i Alternativet Carolina Maier.

Krav på linje med folkeskolen

Det måske mest markante ændringsforslag er et krav om, at undervisningen skal varetages af en læreruddannet. Det kræver lovforslaget i sin nuværende form ikke, og det, mener de fire partier, er problematisk.

"Vi har jo en folkeskolelov, hvor lærere skal have en uddannelse. I og med at de her børn skal have en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolen, som ministeren selv skriver, så mener vi også, at man skal have en læreruddannelse", siger Carolina Maier.

Modargumentet fra regeringens side har været, at der ikke er noget uddannelseskrav i friskolerne, men Carolina Maier mener ikke, at det kan sammenlignes.

"På friskoler er det skolelederen og et ansættelsesudvalg, der står for at ansætte nyt personale, og de har i sig selv en faglig kompetence til at finde ud af, hvem der skal ansættes. I lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, som skal være den ansættende myndighed, og de har ikke nogen som helst forudsætninger for at vurdere, hvad der er en god underviser", siger undervisningsordføreren.

Pres på Socialdemokraterne

Socialdemokraterne har i forvejen forhandlet nogle ændringer igennem, som blandt andet betyder, at der bliver indsat en såkaldt solnedgangsklausul, så loven ophæves i 2021. Det røde mindretal foreslår nu, at loven allerede ophæves i 2019. 

Herudover så de fire partier gerne, at ministeren laver en redegørelse allerede næste år i maj i stedet for i 2019, som der står i det nuværende forslag. I Alternativet håber man nu, at ændringsforslagene kan overtale Socialdemokraterne til at skifte side.

"Socialdemokraterne fik indført solnedgangsklausulen, fordi de så åbenbart mener, at det legitimerer, at de stemmer for forslaget. For mig at se har det ikke noget at gøre med socialdemokratisk politik. Vi kommer til at holde dem op på ændringsforslagene, for nogle af de ting, vi ønsker at indføre som ændring, er noget, som socialdemokraterne selv har været ude at sige er problematisk. Så vi trykker dem lidt på maven, og så må vi se, hvor de stiller sig", siger Carolina Maier.

Carolina Maier forventer ikke, at ændringsforslagene bliver vedtaget. Men skulle det ske, har Alternativet dog ikke i sinde at stemme for hele lovforslaget, da det er "i strid med alt, hvad vi står for".

Powered by Labrador CMS