Der er lang vej til regeringens 95-procent-målsætning

Rige kommuner skal sende flere i uddannelse end fattige, mener Skolerådet. Men det vil hverken Socialdemokraterne eller Lærerforeningen acceptere. Alle skal have en kompetencegivende uddannelse, mener de

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringens 95-procent-målsætning kan kun opfyldes, hvis samtlige elever fra privilegerede kommuner gennemfører en ungdomsuddannelse, mener Skolerådets formandskab. Formandskabet regner nemlig med, at 36 af landets kommuner ikke kan komme op på 95 procent.

»Vi har vurderet, at det ikke er realistisk, at kommuner, der har mange resursesvage forældre og mange forældre med anden etnisk baggrund, kan komme op på 95 procent, medmindre hele systemet bliver lavet om«, siger formand Jørgen Søndergaard.

»Derfor må kommuner, hvor forældrene ikke er uddannelsesfremmede, højere op end 95 procent«.

I rapporten »Veje til Uddannelse 1« har Skolerådets formandskab fået udarbejdet en liste med mål for hver kommune korrigeret for befolkningsmæssig sammensætning og samtidig undersøgt, hvordan kommunerne klarer sig i dag.

Otte kommuner skal op på 100 procent: Allerød, Dragør, Fanø, Gentofte, Hørsholm, Rudersdal, Varde og Ærø. De burde i dag være oppe i nærheden af 80 procent, for så ville de ifølge Skolerådets prognosemodel være oppe på 100 procent, 25 år efter at en given årgang er gået ud af 9. klasse, men ingen af dem er over 80 procent.

Hvad der skal til, ved Skolerådet endnu ikke. Rapporten skal følges op af en kvalitativ rapport, der vil undersøge, hvordan fuldførelsesprocenten på ungdomsuddannelserne kan komme højere op, fortæller Jørgen Søndergaard.

Laveste forventninger har Skolerådet til Albertslund, Brøndby, Glostrup, Ishøj og København. Ingen af disse kommuner skal levere over 90 procent. Skolerådet forventer med andre ord, at over ti procent af borgerne fra disse kommuner aldrig får taget en ungdomsuddannelse. Det synes Carsten Bøtker, der er centerchef på UU-Vestegnen, ikke er i orden.

»Det er ikke i orden at forvente, at 10-20 procent ikke får en ungdomsuddannelse. Jeg er en af dem, der holder af regeringens målsætning om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse. Man skal have høje ambitioner på trods af de socio-økonomiske forhold. Så man har noget at stræbe efter. Ellers taber man energien«, siger Carsten Bøtker.

Han har et bud på, hvorfor nogle elever falder fra undervejs i ungdomsuddannelserne:

»Årsagen er ikke, som man kan høre i TV-Avisen, at flere unge i dag har psykiske problemer. Det er kun en mindre del af det. Hovedårsagen er, at der ikke er praktikpladser nok. Når man ikke kan få en praktikplads, kan man ikke gennemføre sin ungdomsuddannelse. Så taber de unge energien og falder fra, medmindre forældrene eller en vejleder siger, at de skal tage grundforløbet en gang til«, påpeger Carsten Bøtker.

Han har også et bud på en løsning:

»Løsningen er håndholdt uddannelsesvejledning, hvor UU og erhvervsskolerne og kommunerne opretter et netværk for de unge, der ikke selv har et netværk, så de ad den kanal kan få en praktikplads«, siger Carsten Bøtker.

»Mange elever bliver tabt, fordi de ikke lige er der den dag, hvor vejlederne er ude på skolen. Eller de har mistet deres password. Og så falder de ud, hvis der ikke er nogen, der tager hånd om dem«, forklarer Carsten Bøtker.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini melder også fra over for Skolerådets måde at anskue 95 -procent-målsætningen på.

»Det nytter ikke noget at fifle med statistikker, så tallet kan ende på 95 procent. Når vi ved, at der er geografiske og sociale forskelle, så skal vi bruge den viden til, at alle får en ungdomsuddannelse«, siger hun.

Socialdemokraternes målsætning er, at alle skal have en ungdomsuddannelse. De foreslår derfor en ny, tredje vej som alternativ til de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, som de kalder fleks-uddannelser.

Den unge skal tegne en uddannelseskontrakt, så han eller hun via et ophold på en produktionsskole eller et praktikophold efterfølgende kan komme ind på for eksempel hf eller en erhvervsuddannelse, fortæller Christine Antorini.

»Den unge, der har gennemført en fleks-uddannelse, får under alle omstændigheder et uddannelsesbevis, som er kompetencegivende. På den måde kan vi også få de sidste fem procent med«, siger den socialdemokratiske ordfører.

Forskningen har ingen klare svar på, hvordan de sidste omkring 17 procent, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, kan få det, siger ungdomsforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Naomi Katznelson. Selv peger hun på én faktor: Tid.

»Nogle unge har brug for mere tid og støtte. Det gælder, både mens de går i folkeskolen og i overgangen mellem skole og ungdomsuddannelse«, siger hun.

Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, uanset hvor de bor, og uanset hvilken familiebaggrund de har, mener man i Danmarks Lærerforening. Lærerforeningen har derfor foreslået regeringen, at folkeskolen følger med i, hvordan det går den enkelte elev, et år efter at han eller hun er gået ud af skolen. Og sørger for, at eleven kommer tilbage i uddannelsessystemet, hvis han dropper ud.

»Det synes vi stadig er en god ide, som vi håber, at regeringen vil tage op«, siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Dorte Lange.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Tina Nedergaard og heller ikke fra Charlotte Dyremose, der er uddannelsesordfører for De Konservative. |

Regeringens 95-procent-målsætning:

I 2015 skal mindst 95 procent af hver skoleårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Det fremgår af aftalen om globaliseringspuljen fra 2006. I 2007 blev en række initiativer sat i gang for at understøtte målsætningen. På skoleområdet er der indført intensive læseforløb, forsøg med undervisningsassistenter og lektiehjælp og erhvervsklasser, hvor bogligt svage går i skole om formiddagen og på arbejde om eftermiddagen. På vejlederområdet er der også nye initiativer - mentorordninger, særlig vejledning allerede fra 6. klasse til elever, der er i risiko for at falde fra uddannelse, og introduktion- og brobygningsforløb.

Gennem de seneste ti år har tallene for, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse, flyttet sig meget lidt. Den nyeste prognose for 2009 fra Undervisningsministeriet viser, at 87,6 procent af de unge vil gennemføre. Der er foretaget en ændring i beregningsmåden, siden regeringens mål blev sat i 2006.

Ungepakken:

I november 2009 indgik regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om at afsætte en halv milliard til at få unge ledige i job eller uddannelse. Alle unge ledige skal sættes i gang inden for den første uge på jobcenter. Der er iværksat vejledning over nettet og mulighed for at tage 10. klasse på erhvervsskoler. Fra 1. januar 2011 har alle 15-17-årige pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse eller deltage i aktiviteter, der sigter mod at gøre dem parate til en ungdomsuddannelse.

»Mange elever bliver tabt, fordi de ikke lige er der den dag, hvor vejlederne er ude på skolen. Eller de har mistet deres password. Og så falder de ud, hvis der ikke er nogen, der tager hånd om dem«, siger Carsten Bøtker, centerchef på UU-Vestegnen