Alt tyder på, at det er slut med fjernundervisning af hjemsendte elever fra næste uge.

Lovkaos: Snart må hjemsendte elever ikke få onlineundervisning

De borgerlige partier afviser pure at hastebehandle et forslag fra undervisningsministeren om at forlænge coronanødloven, der har muliggjort skolernes nødundervisning. Det betyder, at coronalukkede skoler fra næste uge ikke må give onlineundervisning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Midt i den tiltagende smitte med covid-19 risikerer skoler, der lukkes ned på grund af smitte, at de fra tirsdag i næste uge ikke må onlineundervise deres hjemsendte elever, sådan som skolerne ellers har praktiseret under corona-nedlukningerne. Det skyldes, at Børne- og Undervisningsministeriets nødlov, der ellers har dannet rammen om skolernes pligt til og mulighed for at give nødundervisning under nedlukning, udløber. Og dermed bortfalder skolernes mulighed for at nødundervise hjemsendte elever online, fordi folkeskoleloven simpelthen ikke indeholder hjemmel til, at undervisning gives i form af fjernundervisning. Nødlovens udløb finder sted samtidig med, at Styrelsen for Patientsikkerhed gennem de seneste dage er skredet ind med påbud om omgående lukning af skoler - blandt andet Herstedøster Skole i Albertslund og Dyvekeskolen i København - på grund af ukontrollerbar smitte på skolerne.

Smitte ude af kontrol: Styrelse lukker Albertslund-skole for 0.-6. klasse

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) havde egentlig satset på at forlænge nødloven via en hastebehandling i Folketinget, så forlængelsen kunne vedtages i folketingssalen på torsdag. Men det får hun efter alt at dømme ikke held med. Trods flere dages gentagne forsøg fra ministeren på at overtale Folketingets partier til at gå med til en hastebehandling af nødlovens forlængelse, står samtlige seks borgerlige partier fast: Det vil de under ingen omstændigheder være med til, og det understregede de igen i dag, mandag, i et brev til ministeren. Krav om tre fjerdedele af stemmerne

Det betyder, at en forlængelse af nødloven ikke kan hastebehandles, da en hastebehandling i Folketinget kræver tre fjerdedele af stemmerne. Dermed må de skoler, der fra næste uge tvinges til at lukke, ikke fjernundervise deres hjemsendte elever - med mindre altså, at eleverne er smittet med covid-19. For som ministeriet skriver i et orienteringsbrev til Børne- og Undervisningsudvalget: "Det betyder, at der efter nødlovens udløb alene er mulighed for og pligt til at give sygeundervisning for så vidt angår elever, som er smittede med covid-19, efter reglerne i folkeskolelovgivningen om sygeundervisning".

I et fælles brev fra de seks borgerlige partier til børne- og undervisningsministeren gør partierne det klart, at de ikke ønsker at medvirke til at sætte demokratiets spilleregler ud af kraft igen, ligesom de peger på risikoen for lovsjusk. "Vi har fra Konservativt Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Venstre hele vejen igennem covid-19-forløbet været meget klare i mælet om, at vi synes konsekvenserne for vores børn og unge er for store, og vi har gennem lang tid ønsket at få genetableret en normal hverdag for vores børn og unge", skriver partierne.

Corona på københavnsk skole sender elever hjem i en uge 

Nye Borgerliges undervisningsordfører, Mette Thiesen, uddyber over for folkeskolen.dk:

"Børn og unge har lidt så rigeligt under corona. Lærerne ude på skolerne arbejder hårdt på at få samlet op på det faglige, sociale og trivselsmæssige efterslæb - og så giver det ikke nogen mening, at man igen begynder at tale om nødlov og lukning af skoler. Det er ikke dér, vi er", siger hun.

Samtidig advarer hun kraftigt imod konsekvenserne af hastelovgivning. "Vi skylder alle, at man begynder at lovgive ordentligt. Det her med hastelovgivninger, hvor de relevante parter ikke bliver hørt og tingene presses igennem, det er ikke en ordentlig måde at gøre det på", siger Mette Thiesen. "Hvad skal det bruges til"? Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, oplyser, at de borgerlige partier fredag efterlyste et juridisk notat fra ministeriet om, hvilke muligheder der kan være for at praktisere fjernundervisning uden nødloven - blandt andet ved at henvise til force majeure. "Vi har jo ikke skolepligt, men undervisningspligt. Derfor har vi helt konkret spurgt, om man kan forestille sig, at forældre så samtykker til, at det så er lærerne, der online bistår med den opgave, mens det på papiret stadig er forældrene, der har ansvaret. Men det har vi ikke fået svar på", siger hun. Venstre-ordføreren peger samtidig på, at lige nu er det tre skoler, der er lukket ned efter påbud - ud af 1.100 folkeskoler og 600 fri- og privatskoler. "Det er jo også et spørgsmål om proportionalitet. Hvis vi stod med flere hundrede lukkede skoler, kunne det måske være noget, der hastede - men det er jo ikke den situation, vi står i. Vi er nødt til at vide, hvad formålet med det her er. Er det noget, der skal bruges til de få skoler, der lukkes af Styrelsen for Patientsikkerhed - eller er det noget, der skal legitimere, at den socialdemokratiske regering igen lukker alle vores skoler", siger Ellen Trane Nørby. Den kaotiske situation kommer bag på formanden for skolelederne, Claus Hjortdal:

"Det hænger jo ikke sammen. Det er et eksempel på, at lovgivningen spænder ben for sig selv. Men det må de se at finde ud af", lyder hans kortfattede kommentar.

Folkeskolen.dk arbejder på at indhente en kommentar til sagen fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.