læsevejleder givet lærerne et overblik, som andre også kan få glæde af.

"Må eleverne bruge 'tale til tekst', når de skal skrive den sammenhængende selvstændige tekst til prøverne i engelsk, tysk og fransk", spørger en lærer og læsevejleder i Ordblindenetværket, som netop er skabt til, at lærere, læsevejledere og læsekonsulenter kan udveksle erfaringer om ordblinde elever.

Den slags spørgsmål dukker stort set op hver uge på netværket. Undervisningsministeriet udgiver ganske vist hvert år udgiver vejledningen 'Prøver på særlige vilkår og fritagelse', men det kan være svært at skabe sig et overblik over, hvad eleverne må bruge af hjælpemidler og få tildelt i ekstra tid til prøver og afgangseksaminer i de forskellige fag.

"Indimellem går de samme spørgsmål igen på både Ordblindenetværket og i Facebookgrupper som Forældre til ordblinde og Os, der underviser ordblinde. Problemet er, at man skal se flere steder i ministeriets vejledning for at finde det, der gælder i det enkelte fag", siger Britta Pedersen, som er læsevejleder på Lykkesgårdskolen i Varde.

Udskolingslærerne har efterlyst en oversigt

Nu har Britta Pedersen taget sagen i egen hånd og har skabt et samlet overblik over, hvad ordblinde elever må - og ikke må - når de går til afgangseksamen i 9. klasse. Anledningen er dog ikke de mange spørgsmål i Ordblindenetværket, men en lærer på Lykkesgårdskolen.

"Mine kolleger i udskolingen kan ikke finde rundt i, hvad de må og ikke må, så de har efterlyst en guide. Som en lærer sagde til mig: 'Nu gennemgår du reglerne for mig, og så kommer den næste lærer og spørger om det samme. Skal vi ikke alle sammen holde et møde om, hvad der gælder?' Det gjorde vi så i sidste uge, og her havde jeg lavet oversigten", fortæller Britta Pedersen og tilføjer, at lærerne nu har den hængende i deres forberedelseslokale.

Reglerne for ordblinde elever er tilføjet med rødt

I Undervisningsministeriets vejledning 'Når du skal til prøve' kan man læse, hvilke hjælpemidler alle elever må bruge i de forskellige fag. For eksempel må de bruge ordbøger til prøven i læsning og retskrivning i 9. klasse.

I sin oversigt har Britta Pedersen tilføjet med rødt, hvad der gælder for elever, som går til prøve på særlige vilkår. For eksempel kan de få forlænget prøvetiden i læsning med op til 15 minutter og i retskrivning med op til 30 minutter.

"Man skal være opmærksom på, at 'op til 15 minutter ekstra prøvetid' ikke betyder, at ordblinde elever automatisk får 15 minutter ekstra. Nogle kan måske kun få bevilget 10 minutter. Det afhænger af deres vanskelighed, så der skal ske en individuel vurdering", understreger læsevejlederen.

I oversigten noterer hun også, at til eksamen i læsning i 9. klasse må ordblinde elever bruge oplæsningsfunktion i deres digitale hjælpemiddel og søgefunktionen Crtl + f. I retskrivning må de tilsvarende bruge funktionen til ordforslag, men de må IKKE anvende stavekontrol.

Læsevejlederen tøvede med at gøre oversigten tilgængelig

Det var med usikker hånd, at Britta Pedersen forleden lagde sin oversigt ud i Ordblindenetværket, så lærere på landets øvrige skoler kan få glæde af den.

"Jeg har forsøgt at være meget omhyggelig, da jeg lavede det, så jeg håber, at alt er korrekt", lyder hendes forbehold på netværket.

"Jeg begyndte med at lægge oversigten ud i vores netværk for læsevejledere i Varde Kommune, og flere svarede 'Wauw, det er nemmere end at slå op i vejledningen om prøver på særlige vilkår'. Men jeg tøvede med at lægge oversigten ud i Ordblindenet, for jeg var nødt til at tænke igennem en ekstra gang, om det, jeg skriver, er rigtigt", fortæller Britta Pedersen

Hun regner med, at Undervisningsministeriets redaktør på netværket griber ind, hvis noget er forkert. Det er ikke sket, men en læsevejleder har bedt Britta Pedersen uddybe, hvor det fremgår, at ordblinde må bruge søgefunktionen ctrl + f til eksamen i læsning. I 'Vejledning til folkeskolen prøver i faget dansk - 9 klasse' står der nemlig, at elevene ikke må bruge søgefunktion.

Hertil svarer Britta Pedersen:

"Vores læsekonsulent har tidligere kontaktet læringskonsulenterne, da vi var i tvivl. Vi fik svaret, at eleven gerne bruge crtl + f, da eleven har en funktionsnedsættelse og derfor ikke kan skimmelæse. Der er også tidligere svaret på det i Ordblindenetværket. Så det handler altså om at kompensere eleven for den funktionsnedsættelse, der gør, at eleven ikke kan skimme en tekst".

Kommunalt kursus har øget lærernes interesse for ordblinde

Som et led i sin ordblindestrategi havde Varde Kommune tidligere på efteråret alle sine lærere på kursus i, hvordan de ved hjælp af læse-skriveteknologi kan inkludere ordblinde elever i deres undervisning.

Kommune sender samtlige lærere på kursus om ordblindhed

I første omgang afviser Britta Pedersen, at kurset har spillet ind på, at lærerne i overbygningen på Lykkesgårdskolen har efterspurgt en guide om, hvad ordblinde elever må til prøverne. Men så alligevel.

"Kurset har givet lærerne viden om, hvad det vil sige at være ordblind, men de har altid været gode til at spørge til, hvad de må gøre for at hjælpe disse elever. Men jo, kurset har nok alligevel øget deres interesse. De ved, at vi har fokus på ordblinde elever".

Tommelfingerregel om hvornår elever skal have en tekst læst op

Lykkesgårdskolen følger det kommunale kursus op med et hands-on kursus på årets sidste arbejdsdag. Her får både lærere og pædagoger en praktisk indføring i funktionerne i Appwriter og hos nationalbiblioteket Nota.

Selv har Britta Pedersen det indimellem dobbelt med, at ordblinde elever skal have digital hjælp.

"Alle elever skal blive så dygtige til at læse og skrive som muligt, men indsatsen skal også stå mål med udbyttet, så det kan være bedre, at ordblinde elever lytter til en tekst end træner læsning i flere timer".

På Lykkesgårdskolen arbejder lærerne ud fra den tommelfingerregel, at kan eleverne ikke læse fem ord i en tekst med 50 ord, er teksten for svær at læse for dem. I stedet skal de lytte til den.

"På den måde lærer de selv at vurdere, hvornår de selv skal læse, og hvornår de skal have læst op", siger Britta Pedersen.

Ordblinde elever går til eksamen hos læsevejlederen

Tommelfingerreglen fremgår ikke af Britta Pedersens oversigt over, hvad ordblinde elever må til prøverne. Det gør den måde, Lykkesgårdskolen indretter prøverne på for de ordblinde elever heller ikke. Men også her deler læsevejlederen gerne ud af sine erfaringer.

"Vi har i to-tre år ladet elever, som går til prøve på særlige vilkår, være i et stort mødelokale sammen med mig. De bliver stressede af at sidde sammen med de andre elever, for der er altid nogle, som går efter en time, selv om der er afsat tre timer til prøven", siger Britta Pedersen.

De andre elever er til prøve i en idrætshal, og skolen har prøvet at lade de ordblinde elever sidde oppe foran - længst væk fra udgangen. Men de opdagede alligevel, når de andre elever gik.

"Det er ikke rart at have ekstra tid og skulle blive, når de andre er færdige. Nu sidder de ordblinde elever med nogle, som har samme vanskeligheder som dem selv, og de kan kalde på mig, hvis deres hjælpemiddel ikke virker. Der er ingen grund til at gøre det sværere for dem end højst nødvendigt", siger Britta Pedersen.

Du kan læse hendes vejledning via dette link: