At regeringen i sit skoleudspil lægger op til at fjerne minimumstimetallet i historie og i stedet indføre et vejledende, gør kun formanden for Foreningen for Lærere i Historie og Samfundsfag, Jakob Ragnvald Egstrand, "moderat bekymret".

Men hvis hele udspillet vedtages, frygter han en cocktaileffekt, der samlet set kan ramme kulturfagene markant.

"Som udgangspunkt synes vi jo i Falihos altid, at det er problematisk, når vores fag potentielt bliver beskåret. Men ret skal være ret. Vi har jo ikke set de nye vejledende timetal endnu. Det skal partnerne omkring skolen først kigge på efterfølgende", siger han.

Tesfaye satte ord på udspillet: "Der må ikke være tvivl om, hvem der bestemmer i klassen"

Falihos-formanden påpeger, at skolerne typisk lægger sig tæt op ad de vejledende timetal i samfundsfag og kristendomskundskab.

"Så indtil videre er vi kun moderat bekymrede på den front. Den virkelige bekymring for historie- og samfundsfaget kommer ved sammenfald af flere faktorer, hvis de vedtages", siger han.

Mange bække små

Her henviser han til planerne om at slække på kravet om linjefagsdækning, at droppe 90 procent af målene for fagene og potentielt at fjerne afgangsprøver.

"Hvis alle de ting rammer kulturfagene, kan man lidt kækt spørge sig selv, hvor incitamentet for skoleledelserne og forvaltningerne er til at prioritere kulturfagsundervisningen", siger Jakob Ragnvald Egstrand.

Hvis man dertil lægger et eventuelt reduceret timetal for at gøre plads til flere valgfag og kortere skoledag, så begynder de samlede ændringer at blive kritiske, mener Falihos-formanden:

"Det sammenfald - hvis det sker - er yderst bekymrende. Hvad sker der med kvaliteten af undervisningen? Vi forudser mindre kvalificeret og mindre varieret undervisning. Flere vikarer. Mere portal og færre spændende forløb, som læreren selv har lavet, og færre timer ud af klasselokalet".

Hvilke bindende mål skal ud?

Som udgangspunkt er foreningen med på at se på, hvordan man kan slanke Fælles Mål for kulturfagene, understreger Jakob Ragnvald Egstrand. Flere af dem er nemlig for abstrakte for eleverne i grundskolen.

Det springende punkt bliver dog at udpege, hvad det er for mål, der skal tages ud, når det kommer til de bindende mål.

Blog: Vi er spændte - og ret nervøse - for, hvad regeringen har af planer for vores fag

"Fagenes centrale kompetenceområder og dertilhørende mål giver rigtig god mening ud fra et fagligt og didaktisk perspektiv og rammer fagets kerne ind. Desuden sikrer kompetenceområderne en rød tråd mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne", siger han og tilføjer:

"Hvis vi ser bort fra de vejledende mål, er det så de samfundsfaglige mål omkring privatøkonomi, EU eller velfærdsstat, som skal skæres fra? Eller er det kildekritik, kanonpunkter eller historisk bevidsthed, der skal ryge i historie?"

Teknologiforståelse skal ind i samfundsfag

Som led i udspillet lægges der op til, at teknologiforståelse bliver indført som valgfag, men også at fagligheden skal indgå som element i udvalgt, eksisterende fag. Her har ligestillings- og digitaliseringsminister peget på samfundsfag.

Regeringen vil have teknologiforståelse ind i skolens fag

"Det kan eksempelvis være, at man bruger det i dansk og samfundsfag for at lære om, hvad sociale medier betyder for samfundet, demokratiet og kulturen", har hun udtalt til Ritzau.

Jakob Ragnvald Egstrand undrer sig over, at man vil fjerne mål for fagene med den ene hånd og tilføje med den anden.

"Det giver jo ikke mindre stof. Igen: Hvad skal så ud for at give plads til teknologiforståelse? Og hvis samfundsfag samtidig skal afgive timer for at gøre plads til flere valgfag, så er det helt skævt", siger han.

Samlet set mener Jakob Ragnvald Egstrand, at det skinner tydeligt igennem i udspillet, at det er de praktiske fag, der har skulle have en håndsrækning.

"Set med kulturfaglige briller, kan man spørge sig selv om, hvor på prioriteringslisten historie- og samfundsfag er for regeringen med det her udspil", siger han og tilføjer:

"Lægger man op til at skære i timer, mål, linjefagsdækningen, og måske også prøven, ja så har man med al tydelighed vist, at samfundsfag og historie ikke er særlig højt på prioritetslisten. Men der er vist heller ikke vores fag, der er adgangsgivende til erhvervsuddannelserne. De er til gengæld vigtige for, at skolen kan leve op til sin formålsparagraf".