"Prøvevejledningerne er revideret med det formål, at de skal være mere kortfattede, overskuelige og præcise samt mere ens på tværs af fagene. Det er kun i de skriftlige prøver i dansk, engelsk, fransk og tysk, at der er ændringer i regler i form af justerede vurderingskriterier. Reglerne for de resterende prøver er uændrede". 

Sådan lyder meldingen fra Undervisningsministeriet, og det kunne jo lyde som småting. Men det er væsentlige ændringer i vurderingskriterierne, så den kan ikke tages på rutinen.

Dansklærer og pædagogisk konsulent på Via CFU Finn Bangsgaard har nærlæst de to vejledninger og trækker det i et meget populært opslag i gruppen 'VIA CFU Dansk Udskoling' sammen til:

"Nærlæs s. 21-23 samt vurderingsskemaet s. 37 i prøvevejledningen for niende + s. 15-18 samt vurderingsskemaet s. 28-29 i prøvevejledningen for tiende".

Undervisningsministeriet har også afholdt to webinarer umiddelbart efter offentliggørelsen, som de har lovet senere bliver lagt op, så alle de lærere, der havde undervisning i dagtimerne, hvor webinarerne blev afholdt, kan se dem.

På Emu ligger allerede nu en række spørgsmål stillet efter webinaret besvaret af læringskonsulenten. 

Brug for nærlæsning og afprøvning

Professor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet Nikolaj Elf, der har stået i spidsen for det udvalg, der er kommet med forslag til revideringen til ministeriet, er overordnet fint tilfreds med det endelig resultatet, ministeriet har valgt at sende ud.

Men han understreger, at der forestår et stort udviklingsarbejde, som blandt andet giver eksempler på, hvordan konkrete modeltekster på forskellige niveauer vurderes med de nye kriterier.

På trapperne: Ny vejledning til bedømmelsen af de skriftlige prøver

"Og så kunne jeg godt have tænkt mig et opgør med den visuelle skematiske tilgang til vurdering. Altså helt konkret, at man lægger op til brug af et skema. Vi havde foreslået en triade-figur med de tre dimensioner 'funktion', 'form', 'indhold' i hjørnerne og de seks kriterier inde i triaden - som et alternativ man kunne eksperimentere med. Vi argumenterede for, at det måske i højere grad kunne sikre, at man tager udgangspunkt i teksten og vurderer den på en sammenhængende måde".

Birgitte Therkildsen, som i mange år har fulgt prøverne tæt som beskikket censor og blogger på folkeskolen.dk om prøverne, er overordnet positiv, men peger også på, at der bliver brug for, at lærere og censorer nærlæser.

"Man kan vel roligt sige, at det er helt nye skriftlige vurderingskriterier. Fokus er på, om teksten fungerer i forhold til skrivesituation og opgaveformulering. Et større blik på helheden i teksten. I 10. klasse er kriterierne for B- og C-del nu ens. For mig at se, er de nye kriterier både gode og anvendelige, men der bliver behov for, at man sætter sig grundigt ind i både ordlyd og hensigt".

Birgittes danskblog

Stadig brug for to bedømmere 

I Dansklærerforeningen synes næstformand i Folkeskolesektionens bestyrelse Ida Geertz-Jensen, som selv har afgangselever, ikke udelukkende, at de små præciseringer ved den mundtlige prøve har gjort det tydeligere.

"I bestyrelsen har vi talt om, at der burde være strammet sprogligt op på, hvad vejlederrollen er i forhold til faglig sparring, hvor det kun er beskrevet, hvad man ikke må forholde sig til af fagligt indhold. Samtidig er det utydeligt, hvad det betyder, at overskrifterne nu svarer til faghæftet tekstkategorier ".

I den skriftlige del er hun absolut tilfreds med, at ministeriet arbejder for, at eleverne får ens behandling over hele landet ved at forenkle og præcisere kriterierne.

Men hun mener ikke, at det helt kan løse de udfordringer, der er blevet peget på gentagne gange, siden man i 2016 valgte kun at have én ekstern censor på prøverne og ikke længere lader lærerne selv deltage i bedømmelse.

Alt for usikker eksamensbedømmelse

"Vi synes stadig, det er op ad bakke. Både for eleverne, for uanset hvor dygtige censorerne er, så er de stadig bare mennesker, og de er dansklærere med hver sin kæphest. Det kan vurderingskriterierne ikke ændre på. Det er også ærgerligt for lærerne, som man har frataget en vigtig afsluttende rolle, hvor man følger sine elever til dørs og lærer en masse af den afsluttende samtale med censor".

Derudover mener hun, at der er kommet for stor vægt på kommunikation, på modtageren, frem for på skriftsproget.

"Selvfølgelig skal skriftlig dansk også handle om kommunikation, men jeg synes, vi skal så meget andet end det. Jeg er godt klart over, at der stadig står - én gang i hele vejledningen - at det skal være en helhedsvurdering, men det er ikke så tydeligt, som det var før. Sproget desuden blevet reduceret til det sidste vurderingsområde i vurderingsdimensionen 'form'. Ét ud af i alt seks. Sproget har ikke samme vægt som tidligere".

For meget fokus på kommunikation

De tre bestyrelsesmedlemmer i Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, som har udskolingselever, er enige om, at det nok er blevet nemmere for bedømmeren, men også kedeligere. At fokusset på den kommunikative situation kan være forfladigende for danskfaget.

"Min makker, som også er beskikket censor, sammenligner det med, når man arbejder med vandfarver, hvor man kan blande farverne så meget sammen, at man ender med at sidde med lortebrun. Det er det, der sker her. Fokus er ikke længere på at være kreative med indhold, sprog og layout, men at vise, hvem man skriver til og hvilket medie. Jeg synes, der går noget tabt i forhold til formålet med dansk".

Ida Geertz-Jensen har på skolen skrivebord ved siden af hendes matematiklærermakker, og hun har flere gange undersøgt den rettevejledning, makkeren bruger til matematik med hjælpemidler.

"Jeg frygter, at det er sådan én man gerne vil lave til skriftlig dansk. Jeg kan være bange for, at vi tager store skridt hen imod at skriftlig fremstilling reduceres til en afkrydsningsliste med eksempler på, hvad der er godt og mindre godt for, at eleverne kan bedømmes ens. Man ofrer så at sige fagets identitet for, at man skal kunne krydse bedømmelsen af, som min bestyrelsesmakker beskriver det. Det er mildest talt trist".

Lærer og censor: Eleverne er helt på til prøverne

Ida Geertz mener, at det er meget vigtigt, hvad der står i prøvevejledningen, fordi det - uanset om lærerne vil det eller ej - er det, de skal gøre eleverne klar til at blive målt på.

Hun vil dog ikke ændre på sit fokus på sprog i egen klasse.

"Sproget skal stadig være en kerne i min danskundervisning. Jeg tror på at det er vigtigt, at der er et sted, hvor man kan få lov at udtrykke, tanker, holdninger og følelser på en kreativ og varieret måde".

Vi har ikke behov for en revidering hvert år

Nikolaj Elf har tidligere fortalt, at han gerne havde set, at man havde ventet med at sende den endelige revidering ud, til man havde ladet lærere afprøve de nye vejledninger og eventuel justeret efter deres tilbagemeldinger.

Det kan Ida Geertz-Jensen sagtens forstå.

"Jeg er meget stor fortaler for, at man inddrager helt almindelige lærere. Der havde ikke været noget i vejen for at bruge længere tid på det. Jeg ved ikke, hvorfor de mener, at der skal være en ny hvert år. Den kunne jo godt gælde et par år, mens man fandt ud af, hvad der ikke fungerede, og så få den lavet om. Det er bestemt ikke lærernes behov at få den revideret hele tiden".