Eleverne i udskolingen har frilæsning. Der er helt stille, nogle læser i bøger, andre sidder med computeren. Udskolingsgruppen har to lokaler ved siden af hinanden – som alle elevgrupper på Tårnbygårdsskolen.

Tårnbygårdsskolen lægger vægt på ro og fællesskab

En del af eleverne på specialskolen har lidt nederlag i folkeskolen. Derfor bruger lærere og pædagoger tid på at køre en elev godt ind her.

Publiceret
Tårnbygårdsskolens have er tidligere skolebotanisk have med dyb sø, åkander, højbede og bålplads. Mellemtrinsgruppen har hjemkundskab og øver sig i stegning af pølser. Skolen er med i projekt Haver til Maver.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Stilheden er næsten total i klasserummet. Kun gennem de åbne vinduer kan man høre trafikken fra Englandsvej. En lærer spørger en læsende elev, om det er o.k. med støjen fra vejen. Eleven nikker og læser videre. Der er frilæsningstid. I det tilstødende lokale sidder fem elever med computere. Lærerne og pædagogen går stille rundt, spørger en elev til hans allergi og står til rådighed for spørgsmål. En hiver i et gardin, så solen ikke generer eleverne.

Eleverne går på mellemtrinnet på Tårnbygårdsskolen, der er specialskole for Tårnby Kommune uden for København.

»Vi rykker pausen ti minutter i dag«, siger en af lærerne.

»Jeg er sulten«, lyder det straks fra en elev.

»Det kan vi ikke«, siger én.

»Jo«, svarer læreren roligt. »Det kan du godt klare«.

Så arbejder eleverne videre i stilhed i ti minutter mere.

Eleverne går her, fordi de har problemer i autismespektret, eller fordi de har ADHD eller andet, der betyder, at det er for svært at begå sig i en almen folkeskoleklasse. Her er både de let retarderede elever og de meget begavede. Der er mellem seks og ti elever i hver gruppe. De er delt i indskoling, mellemtrin og udskoling - ikke i klassetrin.

Tårnby gik mod strømmen -­ åbnede ny specialskole

Flere af eleverne har prøvet mange skoletilbud tidligere.

»Vi får en del børn ind, når det ikke er lykkedes for dem ude på andre skoler. Mange af vores elever har ikke trivedes tidligere og har måske ikke været i deres klasse i flere måneder, når de kommer her«, siger skoleleder Anna Murmann.

»Vi er for ung som skole - tre år gammel - til helt at sige, om dette er vejen frem, men børnene trives, og vi har en spændende skole. Nogle af vores elever tager en afgangsprøve«.

Skolen er også i gang med at udsluse en elev til folkeskolen. I alt er der 72 elever på Tårnbygårdsskolen, 21 lærere og 19 pædagoger.

Udeskole i gammel have

På den anden side af Englandsvej bag en hæk åbner der sig en utrolig have. Med en dyb sø, åkander, blishøns, højbede og bålplads. I dag lyder en høj frøkoncert. Det er en gammel skolebotanisk have, og Tårnbygårdsskolen er også med i projektet Haver til Maver, hvor eleverne selv dyrker grøntsager.

Denne sommerdag er der instruktion i pølsestegning og brødristning over bål. Det er lærer Lars Kim Pedersen, der står for bålmaden.

Et par elever går rundt i waders med fiskenet i hånden. Her er der frihed, og hvis man har brug for det, kan man sætte sig under et træ lidt væk fra de andre.

Indimellem overnatter en gruppe her, og pedel Christian Dam Hansen kan let få hjælp fra en elev eller to, hvis han foreslår et projekt.

Planen er, at haven skal bruges til udeskole nogle dage hver uge her fra det nye skoleårs start i august og hele året. Skolen bruger også tit Naturskolen på Amager.

Specialelever blev segregeret

De fleste lærere og pædagoger har tidligere arbejdet i gruppeordningerne på Tårnby Kommunes skoler og er overflyttet til Tårnbygårdsskolen.

»Da amterne blev nedlagt, blev mange af vores elever inkluderet, og vi fik en helt anden målgruppe i gruppeordningen på Kastrupgårdsskolen, hvor jeg var ansat. Inden efteråret samme år var vi blevet flyttet over i skolefritidsordningen. Der var seks børn, og vi blev segregeret i skolefritidsordningen«, forklarer lærer Lene Høyer.

»Børnene blev udstillet, og de blev angste. Mange havde gennemgribende udviklingsforstyrrelser i autismespektret og var udadreagerende. De kunne slet ikke være på skolen«.

De andre lærere og pædagoger nikker genkendende til oplevelsen af, at gruppeordningerne befandt sig på deres egen lille ø. De fik noget økonomi og nogle lokaler - helst i udkanten af skolen.

»Mange af de børn, vi får her på skolen, er præget af nederlag. Man har forsøgt at inkludere dem i normalklasser, men når de når mellemtrinnet, opgiver man, og de kommer så her. Deres selvværd er ikke højt«, siger Lene Høyer.

Lærere og pædagoger fortæller, at deres elever tidligere blev opfattet som en byld ude i folkeskolerne.

»Mange af vores elever har haft det så dårligt, at de stadig har et stort behov for at råbe, når vi passerer deres tidligere skole«, siger lærer Lars Kim Pedersen.

Lærer Helle Jensen pointerer, at hun blev superglad, da hun hørte, at Tårnby Kommune ville oprette en specialskole her.

»At kommunen turde det, gjorde mig glad. Jeg har arbejdet med specialundervisning i mange år på folkeskoler, og vores elever bliver nemt udstillet dér, når de bliver udadreagerende«, siger hun.

Skal fungere godt socialt

Det tager lang tid at køre en ny elev ind på Tårnbygårdsskolen. Først beslutter skolen, hvilken gruppe eleven skal gå i, og så begynder indkøringen langsomt. Senere flytter eleven måske gruppe, fordi det viser sig, at barnet vil klare sig bedre i en af de andre grupper. Det er en svær proces. Selv om der er et stort forarbejde, er det ikke sikkert, at eleven rammer den rette hylde fra starten.

Det handler om at få grupperne til at fungere godt socialt, forklarer pædagoger og lærere. Hvis det lykkes, så går det også fagligt. I det hele taget er fællesskabet en vigtig faktor på skolen. Noget, man arbejder meget med. Også legefællesskaber efter skoletid.

»Vi slår ikke grupper sammen på skolen, men vi leder efter, hvad vi kan være sammen om - for eksempel har vi en grøn temauge«, siger lærer Helle Jensen.

Samarbejdet mellem grupperne er svært, for de fleste elever her har stort behov for forudsigelighed og trygge rammer.

En idrætsdag kræver stor forberedelse. Men hvis elevgruppen er sammen i en base med nogle andre, kan det gå. Lærerne fortæller også, at mange elever har høreværn på, når der er fællessamling på skolen.

Eleverne bliver udfordret

Niels Steenberg er pædagog og arbejder mest i basen, der er skolens fritidsordning. Desuden er han støttepædagog i en mellemtrinsgruppe.

»Vi skal på musikfestivalen Vilde Vulkaner i år, hvor vi skal overnatte en enkelt nat. Vi har deltaget tidligere en dag uden overnatning, men vi har forberedt det, og vi skal 19 børn og seks voksne af sted«, fortæller han.

Som udgangspunkt vil eleverne aldrig prøve noget nyt, men de bliver lokket langsomt. Skolens elever har deltaget i en læseaktionsdag på Christiansborg, og de har danset for en stor gruppe mennesker.

Niels Steenberg fortæller, at pædagoger og lærere i specialundervisningen tidligere udfyldte mange flere skemaer over brug af magtanvendelse, end de gør her på skolen. Et klart tegn for ham på, at eleverne også trives bedre.

Da skolen åbnede for tre år siden, var skolens høje gitterlåge lukket og låst, fordi eleverne ikke måtte kunne løbe væk og komme til skade. Der var altid planlagte aktiviteter i frikvartererne, og personalet brugte mere magtanvendelse end nu. I dag står lågen åben.

Skolen blev bygget om til specialskole. Hver børnegruppe råder over to lokaler, ligesom der er tænkt over, hvilke aktiviteter skolegården skal kunne rumme. Skolefritidsordningen har et køkken med plads til flere elever ad gangen.

Lærere og pædagoger på Tårnbygårdsskolen nævner også deres indbyrdes samarbejde som et stort plus. De fremhæver, at man aldrig står alene.

»Vi er hinandens forudsætning«, siger lærer Lars Kim Pedersen.

Støtte til forældrene

Tårnbygårdsskolen har ingen klokke, der ringer. Her aftaler man lektioner og pauser i grupperne. Skolen har åben dagligt fra klokken 6.30 til 16.30.

Personalet fremhæver også, at deres pædagogiske dage altid handler om noget, der er relevant for dem. Mere viden om ADHD, om autismespektret, om hvordan man fastholder en elev uden at klemme barnet inde.

»Jeg føler altid, at jeg bliver videreuddannet, når vi har faglige dage«, siger Helle Jensen.

Lærere og pædagoger taler også om, at man skal huske at inkludere forældrene. Informere og inddrage dem i arbejdet.

»For mange forældre er det et nederlag, at deres barn er på specialskole, og forældre reagerer også voldsomt, hvis de er utrygge«, siger Lars Kim Pedersen.

»Tænk bare på, hvor mange personer de forældre skal forholde sig til. Lærere, pædagoger, støttepersoner, psykologer, socialforvaltning med mere. Det er hårdt, og forældrene føler hurtigt, at de bliver nødt til at forsvare sig«, forklarer Helle Jensen.

Derfor tager pædagoger og lærere indimellem med til møderne og hjælper forældrene med at udfylde alle de papirer, som de bliver mødt med i systemet.

»Vi hjælper dem også med at lytte. Vi har ikke så mange følelser i klemme, som forældrene har, til et møde«, siger Helle Jensen.

Massage og ro

I indskolingsgruppen begynder skoledagen med »egen tid«. Nogle spiller kort eller andre spil. Der er normalt to lærere og en pædagog, men i dag er der en ekstra voksen, fordi en ny elev er ved at blive indkørt i gruppen.

På tavlen hænger små tegninger, der beskriver dagens forløb. I dag er det Lukas, der skal give fiskene mad.

En pædagog sætter sig bag en af drengene og hjælper ham trøjen af. Han masserer hans skuldre lidt og tager »piskeriset« for at give drengen rolig hovedbundsmassage. Imens følger drengen med i teksten til sangen »Se det summer af sol«, som gruppen synger.

En elev sidder alene i rummet ved siden af. En af de voksne har jævnligt et blik på ham, men han er for stresset denne morgen til at være med inde i gruppen.

Tværfagligt arbejde

Alt på Tårnbygårdsskolen foregår i et tværfagligt samarbejde. Også ledelse. Man kan kun være ansat på skolen, hvis man vil arbejde tværfagligt. Man skal komplementere hinanden.

En vigtig forudsætning er også, at lærere arbejder efter læreroverenskomst, og pædagoger efter pædagogoverenskomst, fortæller skoleleder Anna Murmann.

Det er lærerne, der har undervisningsansvaret, og det er indiskutabelt. Den slags ting må ikke fylde i hverdagen, for så bliver det ødelæggende for arbejdspladsen.

Anna Murmann blev ansat af Tårnby Kommune til at lede skolen, længe før den åbnede. Hun skrev en personalehåndbog, der blev grundlaget for skolen.

»Det var ikke så dialogbaseret, men det var basis, og så har vi talt os til rette ud fra det«, siger skolelederen.

Der skal være sammenhæng i skoledagen og en klar strategi. Og så skal man altid huske grænsen for, hvad der er normalt. Det er en løbende opgave at huske det, understreger viceskoleleder Niels Ager Hansen.

Hver gruppe på seks-ti elever har en normering på tre voksne - to lærere og en pædagog. Nogle grupper kan have en ekstra støttepædagog. Der skal være mulighed for, at en voksen kan gå med et barn, der har behov for dét.

»Det er en passende normering her«, siger Niels Ager Hansen.