På Djurslandsskolen får elever, som ikke har mulighed for at gå til afgangsprøve, et bevis på, hvad de har lært i skolen.
På Djurslandsskolen får elever, som ikke har mulighed for at gå til afgangsprøve, et bevis på, hvad de har lært i skolen.

Dokumentation af kognitivt svage elevers udvikling kræver nedbrydning af Fælles Mål

Djurslandskolen har elever med et kognitivt niveau, som det er svært at ramme med Fælles Mål. Det gør det også svært at måle elevernes udvikling. Derfor samarbejder skolen med OCN Danmark, som validerer uformel læring, om at nedbryde Fælles Mål.

Publiceret Senest opdateret

Specialskoler tager Fælles Mål i egenhånd

Specialskolernes elever er omfattet af Fælles Mål. Også selv omde kognitivt er på niveau med førskolebørn. Det har de to forrigeundervisningsministre, Christine Antorini (S) og Ellen Trane Nørby(V), slået fast.

Alligevel er Undervisningsministeriet ikke kommet med bud på,hvordan Fælles Mål kan omsættes til forenklede læringsmål tilelever med en kognitiv udvikling svarende til en alder på helt nedtil få måneder. Det har fået skoler til at tage sagen i egen hånd.I denne miniserie fortæller vi om nogle af dem. Vi begyndte iKøbenhavn, fortsatte til Svendborg og er nu på Djursland.

Forenklede mål for ordafkodning

Udgangspunktet er De fælles forenklede mål i dansk efter 2.klassetrin. Målene splittes op i mindre delmål og delkompetencer(læringsresultater), så en elev har mulighed for at kunnedokumentere sin kunnen indenfor dele af danskfaget. Her er eteksempel på læringsmål og bedømmelse i ordafkodning:

Læringsmål: Eleven skal kunne læse enkelte ordved hjælp af ordbilleder.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersomhan/hun kan læse mindst tre ordbilleder.

Læringsmål: Eleven skal kunne læse enkelte ordved hjælp af lydering.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersomhan/hun kan læse mindst tre ord ved hjælp af lydering.

Læringsmål: Eleven skal kunne bogstaver.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersomhan/hun kan genkende enkelte bogstaver i personlige ordbilleder ogsom det næste kan navngive enkelte bogstaver i personligeordbilleder.

Læringsmål: Eleven skal kunne logografisklæsning.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersomhan/hun kan genkende mindst tre logoer, og som det næste kananvende mindst tre logoer i den rigtige sammenhæng (underkontinuerlig vejledning).

Læringsmål: Eleven skal kunne læse en enkeltsætning ved hjælp af ordbilleder.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersomhan/hun kan genkende mindst tre ordbilleder.

Læringsmål: Eleven skal kunne læse en enkeltsætning ved hjælp af lydering.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersomhan/hun kan læse en sætning med mindst tre ord ved hjælp aflydering.

Læringsmål: Eleven skal kunne læse en enkeltsætning.

Bedømmelse: Eleven har opnået målet, eftersomhan/hun kan læse en sætning med mindst tre ord.

Djurslandskolen

Djurslandsskolen er en specialskole i Norddjurs kommune forelever med generelle indlæringsvanskeligheder, specifikkeindlæringsvanskeligheder eller store social-kognitivevanskeligheder. Eleverne har behov for vidtgående og vedvarendespecialundervisning. Skolen har cirka 125 elever frabørnehaveklasse til 10. klasse. Alle modtager et individuelttilrettelagt skole- og fritidstilbud.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Open College Network (OCN) er en metode til at give papir på det, man lærer udenfor skolen. Det kan være i ungdomsklubben, under en virksomhedspraktik, på en daghøjskole eller i grundskolen. Formålet er at sikre deltageren et troværdigt papir på sin læring, selv om den ikke kommer fra det formelle skolesystem.

Metoden handler også om at kunne dokumentere sin læring i små skridt og dermed få et bevis, som samler de dokumenterede færdigheder og kompetencer. Det benytter Djurslandsskolen i Ørum ved Grenaa sig af. Skolen samarbejder med OCN Danmark om at dokumentere læringen hos sine elever med et lavt kognitivt niveau i dansk og matematik.

"Vi forsøger at beskrive progressionen i læsning ved for eksempel at arbejde med, hvor aktivt eleverne deltager i oplæsning. Viser eleven glæde? Eller genkendelse, hvis det er en historie, eleven har hørt før? Vi har elever, som vælger med øjnene, og vi kan give dem valgmuligheder ved at spørge, om de vil høre den ene eller den anden historie. Så fornemmer eleven, at hvis jeg siger ja, så sker det også. De vælger tit historier, som de før har haft glæde ved", siger Louise Treue.

Tilsvarende arbejder eleverne med krusedulleskrift i den helt tidlige skriftudvikling.

"Det kan være svært at skrive sig ud af rigtigheden af vores arbejde, men vi har et ansvar for at dokumentere, at der sker læring. Vi dokumenterer elevernes udvikling ved hjælp af video, både over for os selv og for forældrene, for det er vigtigt for dem, at deres barn lærer noget", siger Louise Treue.

"Med et bevis kan de lokale STU'er se, hvad vores elever har været igennem, og så kan de tage fat derfra. Det kan være et step ud i en meningsfuld tilværelse med for eksempel et skånejob inden for ens interesse. Målet er, at alle vores elever slutter deres skoletid af med at få et afgangsbevis for deres læring", siger Louise Treue.

Specialskoler skal betale for at få adgang til programmet

Specialskoler skal betale for at få adgang til programmet

Djurslandsskolen og OCN Danmark er ved at lægge sidste hånd på første udkast til programmet i dansk. Programmet skal bedømmes af fagfolk, hvorefter parterne mødes for at rette til. Når programmet er godkendt, kommer det til at ligge i en database hos OCN Danmark. Alle med licens får dermed adgang til det.

"Man opnår en licens ved dels at have vejledere, som har taget et to dages kursus hos OCN, dels ved at betale for de point, man udskriver. Så det er en udgift for skolen. Vi satser massivt på, at alle vores elever skal have et bevis, og derfor udskriver vi en del point til sommer. Det er et valg, vi har foretaget", siger Louise Treue.

Djurslandsskolen får ikke selv et økonomisk udbytte ud af udviklingsarbejdet.

"Specialskoler er kendte for at have ildsjæle, og motivationen ligger i, at det nytter at udvikle materialet, fordi det gør vores daglige arbejde lettere i forhold til dokumentation".

Louise Treue havde foretrukket, at Undervisningsministeriet havde hjulpet specialskoler med at holde deres elever med et lavt kognitivt niveau op mod Fælles Mål.

"Jeg havde gerne set, at ministeriet havde set behovet og var gået mere på opdagelse i det, så alle de gode kræfter kunne bruges på en gang. Vi holder fast i, at vores elever har krav på læring, men den skal tilpasses. Det behov har vist sig i hele landet", siger Louise Treue.

Powered by Labrador CMS