Når den ene elev skal spejle den andens bevægelser, er eleverne nødt til at rette opmærksomheden mod hinanden, og den styrende elev må ned i tempo, for ellers kan makkeren ikke følge med.

Teaterøvelser styrker elever i specialklasser på flere fronter

Øjenkontakt, motoriske udfordringer, øget fantasi og forståelse af, hvad skuespil er. Det er nogle af de gevinster, elever på mellemtrinet får med sig, når deres specialklasse på mellemtrinet deltager i et forløb med øvelser og drama fra teatrets verden.

Publiceret

Grib engagementet

Projektet for specialklasser i Aarhus indgår i Grib engagementeti de musiske fællesskaber - i daglig tale blot Grib engagementet.Det er en pulje under Slots- og Kulturstyrelsen, som støttermodelforsøg i kommunerne med at få flere børn og unge til at mødekunst og kultur.

Projektet er udviklet af Børnekulturhuset, kulturforvaltningen,PPR, Sundhed og Trivsel og børn og ungeforvaltningen i AarhusKommune.

Slots- og Kulturstyrelsen støtter projektet med en millionkroner. Herudover lægger både Børnekulturhuset, PPR, Sundhed ogTrivsel og de medvirkende skoler midler i projektet i form afblandt andet timer og materialer.

Filuren i Skolen, Aarhus Musikskole og Aarhus Billed- ogMedieskole deltager i projektet med undervisere.

De ønskede resultater er:

  • At børn indenfor specialområdet oplever glæden ved at deltage imusiske fællesskaber og tilegner sig både specifikke og generellekompetencer, som understøtter deres mod til at engagere og udtrykkesig individuelt og sammen med andre.
  • At kunstskoler og skoler via gensidig kompetenceudviklingudvikler tilbud og metoder, hvor kunst kan supplere og styrke denpædagogiske praksis.
  • At udvikle modeller for fremtidigt samarbejde, der styrker bådespecialpædagogikken og kunstskolernes evner til at rumme en stadigmere mangfoldig gruppe af børn i undervisning ogfritidstilbud.
  • At samarbejderne forankres i partnerskaber efter modelforsøgetsophør, og metoderne spreder sig til flere skoler.

Projektet måles blandt andet på:

  • om børnene selv udtrykker glæde ved mødet med kunsten og opnårstyrket trivsel i løbet af samarbejdet.
  • at skolerne forsætter samarbejdet i 2022.
  • at kunstunderviserne opnår konkrete redskaber til at inkluderebørn med særlige behov.

Glad med sang

Region Nordjylland styrker samspillet mellem kultur og sundhedmed en million kroner til fem nye initiativer.

Et af dem hedder 'Glad med sang' og er et samarbejde mellem trespecialklasser og tre kulturskoler i henholdsvis Hjørring, Aalborgog Mariagerfjord Kommuner. Her bliver der ugentlig korsang forspecialklassernes elever, og flere musikaktiviteter skal integreresi dagligdagen.

Erfaringer viser, at sang og musik kan styrke børns livsglæde,sociale færdigheder og tilknytning til andre børn. Samtidig vilinitiativet give værdifuld viden til både kultur- ogspecialområdet.

"Børnene skal opleve at have succes i sangens verden, for denoplevelse kan de tage med sig videre, og det kan give dem mod oglyst til mere. Det kan for eksempel være lyst til mere korsang ogmod på at blive en del af et fritidstilbud på lige fod med andrebørn. Vores mål er at skabe nærvær, fællesskab og nye kompetencer",siger musikleder på Mariagerfjord Kulturskole Finn Svit tilrn.dk.

”Vi har lavet butikshistorierne uafhængigt af projektet, men det er oplagt at få eleverne til at udvide handlingen ved at lade dem spille teater", siger lærer Birgitte Gravesen.
”Et forløb i en almenklasse varer fem gange to lektioner, og det holder vi fast i hos specialklasserne, så vi ikke bare kommer som et sjovt indslag, men kan arbejde med den gentagelse, der ligger i vores undervisning”, fortæller dramapædagog Malene Hedetoft.
Eleverne i 5. f på Mølevangskolen styrker både motorik og fantasi, når de skal se ud som en pingvin.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pilen på søjlen med piktogrammer fortæller eleverne, at de skal i gang med at vise historier, som de har skrevet om forskellige butikker. En af dem har en butik, hvor han sælger slik, som han laver sammen med sin far.

Lisa Duus Nielsen springer ind i rollen som elevens far. Til daglig er hun dramapædagog hos Filuren i Skolen, som sætter scenekunst på skemaet på skoler. I dag sker det i 5. f på Møllevangskolen i Aarhus. Klassen består af seks elever - alle drenge - med autisme, ADHD, kognitive udfordringer og især sproglige vanskeligheder.

"Hvad skal vi lave", spørger dramapædagogen i rollen som far.

"Bolsjer og slikkepinde", svarer sønnen.

"Hvad skal de smage af?"

Eleven spiller med på replikken og svarer friske jordbær, så faren begiver sig straks af sted mod grønttorvet, hvor han køber ti jordbær.

Eleverne springer op for at stå i kø

Far og søn tager usynlige handsker på og ruller lange og lige så usynlige sukkerstænger, som de skærer i mindre stykker. Imens nærmer åbningstiden sig.

"Der er allerede kunder ved døren", konstaterer faren.

Replikken får resten af drengene til at stille sig i kø. Det er ikke meningen. Planen er, at de skal ind i forretningen på skift og fortælle, hvad de vil købe, mens publikum følger med. De skal både huske at betale og at gå ud igennem den imaginære dør med deres nyerhvervede slik.

Visningen er et af de sidste elementer i dagens teaterlektion i 5. f. En dreng har været ked af det i en stor del af tiden og har holdt sig på afstand af de fleste øvelser, men slikbutikken fanger hans interesse, og han vil have sin hund med ind at handle.

Lisa Duus Nielsen springer ned på alle fire og bjæffer, snuser og slikker med igennem handlingen.

Teaterøvelser giver eleverne pingpong til deres historier

Som henholdsvis klassens lærer og pædagog er Birgitte Gravesen og Lone Bruslund tilfredse med, at 5. f bliver udfordret med teaterøvelser. Forløbet udspringer af et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, Aarhus Kommune og lokale kulturinstitutioner og henvender sig til specialklasser på mellemtrinet.

"Hvis vi laver en forestilling, er rammen sat, men her skal eleverne selv finde på. Det er især svært for en af dem, indtil han får en hund på banen. En hund, som er god til at spille op til ham", lyder det anerkendende fra Lone Bruslund.

Fysisk teater hæver overliggeren for specialklasse-elever

Elevernes fantasi får frit løb, supplerer Birgitte Gravesen.

"Vi har lavet butikshistorierne uafhængigt af projektet, men det er oplagt at få eleverne til at udvide handlingen ved at lade dem spille teater. Når en kunde spørger, hvad man kan købe ud over slikkepinde med jordbærsmag, er butiksejeren nødt til at digte og finde på. Det giver en helt anden pingpong, end når eleverne sidder ved hver sin computer", siger læreren", siger læreren.

Nogle af eleverne er gode til at følge en historie, mens andre ikke associerer hurtigt nok. Men slikbutikken fik alle seks elever til at engagere sig.

"Da de sprang op for at stå i kø, var de så optagede, at de glemte, at de kan være bange for at gå i stå midt i en øvelse", siger Birgitte Gravesen.

Eleverne bliver udfordret med forskelligt indhold

Dramapædagogerne i Filuren i Skolen er vant til at undervise almene klasser i teaterteknikker, men det er første gang, de besøger specialklasser.

"Et forløb i en almenklasse varer fem gange to lektioner, og det holder vi fast i hos specialklasserne, så vi ikke bare kommer som et sjovt indslag, men kan arbejde med den gentagelse, der ligger i vores undervisning", fortæller Malene Hedetoft. Hun underviser 5. f sammen med Lisa Duus Nielsen og er leder af Filuren i Skolen.

"Pædagogisk bruger vi de samme kategorier af øvelser fra gang til gang, så eleverne kender skabelonen, og de kan følge med i, hvor langt vi er kommet, ved hjælp af piktogrammerne på søjlen. Men vi fylder forskelligt indhold i. Vi gør også meget ud af at vise, hvad vi skal, fremfor kun at forklare det. På den måde bliver øvelserne konkrete, samtidig med at vi udfordrer eleverne", siger Malene Hedetoft.

Rundehistorie kan få eleverne i gang med deres egne fortællinger

Inden opførelsen af slikbutikken kommer de seks drenge i 5. f gennem en række andre øvelser. De sidder blandt andet i rundkreds og siger ét ord på skift. Det kommer der en solid vrøvlehistorie ud af om en knallert, der eksploderer på en abe, som dør.

STU-unge lærer at håndtere sociale udfordringer gennem drama

Eleverne griner højt, da Lisa Duus Nielsen læser historien op.

"Det kan være svært at finde på sådan en skør historie selv, men fordi vi samarbejder, lykkes det", siger Malene Hedetoft fra sin plads i rundkredsen.

Den griber Birgitte Gravesen.

"Normalt har eleverne svært ved at arbejde i grupper. Her lærer de, at de kan arbejde sammen, og jeg kan bruge rundehistorier til at få dem til at komme i gang med at skrive deres egne historier", sammenfatter hun.

I øvelsen er eleverne nødt til at koncentrere sig om at lytte til, hvad de andre siger, for at kunne spille ind med brugbare ord til historien.

"Det kunne være sjovt at lave en bog med historier, eleverne selv har lavet. Så kunne vi læse op af den en gang om ugen", siger Lone Bruslund.

"Ja, eller udgive den til forældrene", foreslår Birgitte Gravesen.

Man er ikke kun glad eller ked af det

I næste øvelse udtrykker Malene Hedetoft forskellige følelser med krop og ansigt, som eleverne først skal tolke og dernæst selv udtrykke. 

"Følelser er ikke altid klare, og man er heller ikke kun glad eller ked af det, så når vi snakker om, hvordan eleverne opfatter en følelse, jeg udtrykker, er det ikke altid det, som jeg har tænkt", konstaterer dramapædagogen.

Eleverne har netop svært ved at tolke ansigtsudtryk og kropssprog.

"Med kropssproget skal man både give og modtage, men eleverne har vanskeligt ved at aflæse, hvad andre vil dem. Samtidig har mange af dem en ringe motorik. Bare det at skifte tempo i øvelsen, hvor de skal gå rundt mellem hinanden i enten slowmotion, almindeligt tempo, hurtigt eller super hurtigt, har nogle af dem svært ved, så det er en god øvelse for dem", siger Birgitte Gravesen.

Eleverne sætter ord og fagter på de billeder, de har i hovedet

Da 5. f på Møllevangskolen fik tilbudt forløbet med de to dramapædagoger, troede Birgitte Gravesen, at eleverne skulle lave en forestilling.

"Eleverne elsker gentagelsen, så efter jul laver vi en forestilling med alle skolens specialklasser. Men det er træls med den ventetid, der opstår, mens man øver med en elev. Det her giver meget mere. Der sker blandt andet en enorm sproglig udvikling, når eleverne skal sætte ord og fagter på de billeder, de har i hovedet", siger læreren.

Det er bevidst, at undervisningen ikke ender ud i et slutprodukt, fortæller Malene Hedetoft.

"Når man sætter en forestilling op, skal eleverne øve replikker. Det er også fint, men jeg tager udgangspunkt i skuespillerens arbejde, som handler om at kommunikere med både medspillere og publikum. Det transformerer jeg over i øvelserne, så eleverne ikke bare sender et håndtryk rundt i cirklen. De skal give det på en måde, så de får øjenkontakt med modtageren".

Det underbygger en anden øvelse hvor eleverne er sammen to og to, hvor den ene skal spejle den andens bevægelser.

"Her er eleverne nødt til at rette opmærksomheden mod hinanden, og den styrende elev må ned i tempo, for ellers kan makkeren ikke følge med", siger Malene Hedetoft.

Dramapædagogerne øver sig i at forstå eleverne

Projektet i Aarhus kommer ikke kun eleverne til gavn. Der sker en gensidig udvikling, hvor dramapædagogerne lærer om elevernes udfordringer, og hvordan de med greb fra kunst kan understøtte den specialpædagogiske praksis.

"Der er enorm forskel på at undervise i et fritidstilbud, i en almenklasse og så i en specialklasse. Det kræver forskellige pædagogiske kompetencer. Samtidig er det et privilegium at undervise få elever og være to om det, fordi det kræver struktur og forudsigelig. Det nyder jeg", siger Malene Hedetoft.

Skoleprojektet i Aarhus kører til og med 2023. I dette halvår har 14 klasser fra syv skoler haft besøg af projektet, som både omfatter billedkunst, musik og teater.

Powered by Labrador CMS