Hans Brock og Helge Maarup mener begge, at læren af processen om folkeskolereformen må være, at fremtidige reformer skal have basis i forskning – og at alle der har fingrene i folkeskolens substans skal inddrages.
Hans Brock og Helge Maarup mener begge, at læren af processen om folkeskolereformen må være, at fremtidige reformer skal have basis i forskning – og at alle der har fingrene i folkeskolens substans skal inddrages.

Pensionerede lærere: "Reformen reducerede os til industriarbejdere"

Opgøret om den forkætrede folkeskolereform er i fuld gang – og de pensionerede lærere Helge Maarup og Hans Brock er glade for, at flere politiske partier nu vil gøre op reformen. De stoppede begge to som lærere i kølvandet på Lov 409 og reformen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den endelige evaluering af folkeskolereformen talte sit tydelige sprog, og siden har flere politiske partier meldt sig på banen for at ændre skolen og reformen. SF har ligefrem udtalt, at de ikke stemmer for årets finanslov, hvis ikke de samtidig får en folkeskoleaftale med blandt andet kortere skoledage og mere frihed til skolerne.

For de to pensionerede lærere - 71-årige Helge Maarup og 70-årige Hans Brock - vækker det glæde, at der nu for alvor bliver åbnet op for en diskussion om de værste fejlskud såsom de lange skoledage. Hans Brock advarer dog alligevel om, at man ikke lukker hele reformen op igen.

"Selvfølgelig skal der kigges på det, der ikke virker; de lange skoledage, den manglende forberedelsestid og andre uhensigtsmæssigheder, men vi skal passe på med ikke at lukke hele reformen op igen - og endnu engang gøre folkeskolen til en politisk slagmark", mener han.

"Er der brug for en gennemgribende ændring, må læren af netop folkeskolereformen være, at topdown-styring dur simpelthen ikke. Det skal være en længere proces, og lærerne og alle andre, der har fingrene i substansen i folkeskolen, skal engageres og høres. Og så skal ændringer have basis i forskning - et videnskabeligt grundlag. Den nuværende reform er baseret på meninger og ideologier - ikke forskning", siger Hans Brock.

Forbedring af undervisning koster penge

Helge Maarup er helt enig.

"Læren af det her meget uskønne forløb omkring folkeskolereformen må være, at fremtidige folkeskolereformer skal starte med at sætte pilotprojekter i gang. Projekter, der bliver fulgt af forskere, og hvor alle skolens parter er med i drøftelserne. Samtidig skal en kommende reform ikke finansieres ved, at lærerne skal have mindre forberedelsestid. Forbedring af undervisning koster penge, og det bliver politikerne nødt til at erkende", pointerer Helge Maarup.

Reformen flyttede os væk fra vores håndværk

Såvel Helge Maarup som Hans Brock stoppede i kølvandet på arbejdstidsloven, Lov 409, og den politiske beslutning om folkeskolereformen.

Hans Brock stoppede 1. august 2013 i en alder af 62 år fra jobbet som udskolingslærer og tillidsrepræsentant på Tilst Skole uden for Aarhus.
Helge Maarup stoppede den 1. september 2014 i en alder af 64 år fra jobbet som indskolingslærer og tillidsrepræsentant på Gerbrandskolen på Amager.

"Det var nærmest absurd, at vi lærere, der skal forberede kommende generationer til demokrati, skulle udsættes for noget så udemokratisk, og den her sammenblanding af lærernes arbejdstid og folkeskolereformen, hvor vi med mere undervisningstid og mindre forberedelsestid skulle finansiere reformen, kunne jeg ikke stå model til", siger Helge Maarup.

"Samtidig lavede man en reform uden forskningsmæssigt belæg og reducerede os lærere til industriarbejdere eller administrative kontorarbejdere med en lang række dokumentationskrav, læringsmålstyring med videre. Hvor vi lærere blev flyttet længere væk fra vores håndværk, hvor vi fik sværere ved at praktisere en høj faglighed, udvikle relationer og udøve klasseledelse. De tre vigtigste elementer for at højne kvaliteten - og reformen reducerede i stort omfang muligheden for at udøve de tre elementer", mener han.

Ingen forståelse for lærernes forberedelse

Hans Brock havde mere eller mindre besluttet at ville stoppe, men lockouten, Lov 409 og vedtagelsen af folkeskolereformen manifesterede beslutningen.

"Lockouten var forfærdelig, og med Lov 409 fjernede man noget betydningsfuldt fra jobbet som lærer. Vi følte os mindre værdsat, og vores indsats blev reduceret - normaliseret, og fra at være et deltagende aktiv for uddannelse af de kommende generationer blev vi reduceret til en brik i et system", siger Hans Brock.

"Samtidig blev det svært at tale med lederne. Vi havde lidt en fornemmelse af, at de både var bundet på hænder, fødder og mund. Samtidig var der ingen forståelse for den måde, lærere forbereder sig på", fortsætter han.

Fuld tilstedeværelse er absurd

Som tillidsrepræsentanter var de begge to dybt involveret i det nye set-up - og Helge Maarup, der først stoppede i september 2014, var dybt involveret i planlægningen af det første skoleår med folkeskolereformen.

"Sammen med en god ledelse forsøgte vi at få det bedste ud ad det, men undervejs gik det op for mig, at fuld tilstedeværelse er jo absurd. Undervisning er ikke noget, man praktiserer/planlægger inden for 8-16. Det er noget, du gør i din bevidsthed hele døgnet rundt. Hvordan det gøres bedst muligt, aftales med kollegaer og leder. Det kan ikke puttes ind i en kasse - som om du var en industriarbejder".

Alle aktive parter i skolen skal med

Begge kunne se flere gode elementer i folkeskolereformen; den åbne skole, lektiehjælp, mere bevægelse ind i undervisningen. Flere af tingene gjorde deres skoler i forvejen. Andre elementer som de lange skoledage, mener de, var helt ude i skoven at indføre på alle skoler.

Alt i alt mener de begge, at både lockout, Lov 409 og folkeskolereformen har medført langt mere skidt - end godt - for den danske folkeskole - og derfor glæder de sig både over den nye arbejdstidsaftale, lokale opblødninger og den landspolitiske interesse for at ændre de værste fejlskud.

"Det samarbejdsspor, som er lagt i den nye arbejdstidsaftale, er for eksempel det helt rette at gøre. For hvis vi skal lave noget, der virker i folkeskolen, er der ingen tvivl om, at det skal ske i samarbejde med alle aktive parter; lærere, forskere, forældre, politikere", mener Helge Maarup.

Powered by Labrador CMS