Lene Rugård Jensen på vej ud på sin første mission for Læger uden Grænser. Til Grækenland – i januar 2020.

Pensioneret skoleleder arbejder som udsendt for Læger uden Grænser

Lene Rugård Jensen er pensioneret skoleleder. Hun har siden januar 2020 arbejdet som udsendt for Læger uden Grænser. Det giver nyt perspektiv på livet og mening for hende at være med til at hjælpe verdens udsatte.

Publiceret
I en alder af 62 år fik Lene Rugård Jensen nok ikke mindst af lærernes arbejdstidsaftale og gik på pension fra sit job som skoleleder på Skårup Skole uden for Svendborg.

LÆGER UDEN GRÆNSER ITAL

Hvert år sender Læger uden Grænserflere end 7.000 læger, sygeplejersker, jordemødre, logistikere ogandet personale i felten for at hjælpe mennesker i nød. Frakontoret i Danmark er der årligt omkring 80 udsendelser.

KORT OM LÆGER UDENGRÆNSER

Læger uden Grænser er grundlagt i Frankrig i 1971 og er ogsåkendt under sit franske navn Médicins Sans Frontières (MSF). Lægeruden Grænser blev etableret i Danmark i 1993.
Organisationens primære formål er at yde medicinsk nødhjælp til demennesker, som er mest udsatte i forbindelse med krige, konflikter,naturkatastrofer, epidemier, sult og fattigdom.

Samtidig kæmper organisationen for bedre adgang til livsvigtigmedicin og behandling.
Læger uden Grænser giver også patienterne en stemme - via detorganisationen kalder "bære vidnesbyrd", hvor Læger uden Grænsersom organisation forpligter sig til at fortælle om den nød, der seri deres arbejde i felten.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lene Rugård Jensen havde altid haft en drøm om at komme ud og rejse og arbejde for en NGO, og Læger uden Grænsers fokus på at være i verdens brændpunkter for at hjælpe mennesker tiltalte hende.

Samtidig fik hun det stadigt sværere med jobbet som skoleleder på Skårup Skole uden for Svendborg - især fordi hun med arbejdstidsaftalen efter lockouten i 2013 ikke havde mulighed for at give lærerne de arbejdsvilkår, der var bedst for både dem og eleverne.

"Jeg havde siddet i jobbet som skoleleder siden maj 2002, været igennem kommunesammenlægning, ny skolestruktur i Svendborg Kommune, lockouten af lærerne, den efterfølgende Lov409 og folkeskolereformen. Jeg brød mig bestemt ikke om reformen, da den strider mod al viden om pædagogik, men især lærerenes arbejdstid havde jeg svært ved at stå inde for".

"Fordi jeg mod bedre vidende måtte lade mine medarbejdere arbejde på en måde, som hverken var hensigtsmæssig for dem eller eleverne, og det var rigtig hårdt år efter år at se på, at lærerne ikke havde tilstrækkelig forberedelsestid til at udføre deres arbejde ordentligt", siger Lene Rugård Jensen, der oprindelig er uddannet lærer og siden cand.pæd. i pædagogik.

Pensioneret lærer: Det blev svært at elske sit job, da reformen kom

Kom igennem skrap optagelsesprocedure Så i 2017 fik hun nok, og i en alder af 62 år gik hun på pension. I det efterfølgende år tog hun på 14 dages vandretur alene - bare ud ad hoveddøren fra huset i Kirkeby uden for Svendborg - og endte omkring 200 kilometer efter i Slesvig.

Hun fik skrevet et par bøger - en om ledelse og en erindringsbog. De er ikke udgivet, men det bliver de måske en dag.

Hun var lærervikar på Issøskolen i Kirkeby, og i december 2018 tog hun så skridtet og skrev en ansøgning til Læger uden Grænser. "De har en ret skrap optagelsesprocedure, men jeg kom igennem både rollespil, alle mulige test, selvevalueringer og halvanden times interview - alt sammen på engelsk. Lidt svært når man kommer fra en generation, hvor man først lærte engelsk fra 7. klasse, men det gik, og i sommeren 2019 var jeg igennem".

Ny bog: Tag stilling til dit seniorliv - før andre gør det

Læring og udvikling af personale Egentlig søgte Lene Rugård Jensen job inden for HR, men Læger uden Grænser ville gerne have hende ind som Personnel Development Manager (PDM) ude i felten. Som PDM arbejder man med læring og udvikling af både internationalt og lokalt personale på de forskellige missioner. Arbejdsopgaverne tæller blandt andet workshops om god ledelse og den gode feedback til medarbejdere, brug af evalueringer, opfølgning af mål, men også planlægning af nødvendige kurser og præsentationer om Læger uden Grænser for medarbejdere ude i felten. "Der arbejder folk fra hele verden i Læger uden Grænser. Fra forskellige kulturer, og de fleste uden tidligere ledelseserfaring, så der er stort behov for blandt andet ledelsestræning", fortæller hun.

Lisbet er pensioneret lærer og skoleven: "Det holder min faglighed i live"

Første mission gik til Grækenland Når man først er hyret af Læger uden Grænser, skal der findes en mission. For Lene Rugård Jensen blev første mission til Grækenland, hvor hun dels arbejdede i Athen og dels på Lesbos, hvor Læger uden Grænser havde en lægeklinik lige over for flygtningelejren Moria. "Læger uden Grænser er upartiske, så vi var ikke i selve flygtningelejren, men organisationen drev en børneklinik, tilbød psykisk hjælp og reproduktiv sundhed", forklarer Lene Rugård Jensen.  Første afgang til Grækenland var den 7. januar 2020, og hun sluttede dernede i december, men nåede at være hjemsendt ad to omgange på grund af corona - i marts-maj og igen august-september. "I september var der brand i Moria-lejren, så det var meget kaotisk, og alt skulle omdirigeres, men jeg kom retur i oktober". På Lesbos mødte hun blandt andet en ung mand fra Afghanistan, der arbejdede som kulturtolk for Læger uden Grænser. En stilling, hvor man hjælper med at oversætte både sprog og kultur fra de forskellige lande. "Som syvårig blev han solgt af sine forældre til trafficking og havde været sexslave rundt i Mellemøsten, indtil han flygtede. Han havde aldrig gået i skole, havde selv lært sig engelsk. Han gjorde et stort indtryk på mig, og når man hører, hvad folk er flygtet fra, kan man slet ikke forstå, at Europa ikke bare kan lukke op og give de her unge mennesker håb og tryghed", siger Lene Rugård Jensen.

"Var det muligt at gå på halv tid, havde jeg valgt det"

Med til at gøre en forskel Netop det at hjælpe andre mennesker og forsøge at gøre verden til et lidt bedre sted er nogle af drivkræfterne for Lene Rugård Jensen i arbejdet for Læger uden Grænser. "Det er dejligt at være med til at gøre en forskel, og for mig giver det mening at arbejde for en organisation, der tager sig af de udsatte. Samtidig får jeg lov til at rejse rundt i verden, se landene indefra og få en masse oplevelser, og det er virkelig spændende at møde alle de forskellige mennesker". "Jeg har lige været udsendt til Ukraine i et halvt år fra februar til starten af august, og her delte jeg lejlighed med Din fra Afghanistan, der var på sin 21. mission for Læger uden Grænser, selvom han kun var omkring 40 år. De her møder med folk fra hele verden giver et helt andet perspektiv på livet, og man føler sig som ung igen, når man sidder og har lange samtaler til langt ud på natten med ens kollegaer".

Indsigt i andre lande Inden første mission håbede Lene Rugård Jensen, at der var andre på hendes egen alder - så hun ikke ville føle sig alt for alene. "Men alder bliver udvisket, når du er ude for at hjælpe andre mennesker, og jeg har fået venner, der er 30 år yngre end mig selv". I Ukraine arbejder Læger uden Grænser med henholdsvis resistent tuberkulose og HIV. Her arbejdede hun sammen med kollegaer fra blandt andet Amerika, Indien og Indonesien. "Pludselig får man hele verden serveret på et sølvfad, og man får mulighed for at tale og diskutere med folk fra hele verden. Når du pludselig bor i et kvarter i Athen eller Kiev, gror landene også lidt ind under huden, og det har været spændende at få indsigt i, hvordan det lokale liv leves og lære de lokalt ansatte at kende". Tanker om risiko Da Læger uden Grænser opererer i verdens brændpunkter og i områder, hvor andre nødhjælpsorganisationer ikke er, kan det godt sætte nogle tanker i gang i forhold til, hvor farligt det er.   "Selvfølgelig sætter det nogle tanker i gang, men min position er ikke så farlig. Samtidig har Læger uden Grænser stor fokus på sikkerhed, og man kan jo også køre galt herhjemme", konstaterer Lene Rugård Jensen. Familien hjemme i Danmark; datteren, svigersønnen og de to børnebørn på 12 og 20 år vil egentlig helst have, at Lene Rugaard Jensen blev hjemme, men samtidig er de stolte af hende og kan godt forstå, at oplevelserne trækker. Vil gerne til Afghanistan Selv er Lene Rugård Jensen ikke i tvivl. Hun skal afsted igen - nok til foråret næste år. "Jeg er 66 år nu, og jeg regner med at tage mindst fire år mere som udsendt. For selvom jeg er pensionist, er der jo masser af liv og kraft i mig, så jeg kan sagtens gøre en indsats for verdens udsatte". Næste gang kunne hun godt tænke sig at komme til Afrika eller måske Afghanistan. "Det er et enormt spændende land, og alle de afghanere, jeg har mødt, er fantastiske mennesker, søde og interessante, så jeg kunne godt tænke mig at lære landet bedre at kende".

Fakta: Det må du tjene som pensionist

En mindre løn Når man er udsendt for Læger uden Grænser, gør man det ikke for pengenes skyld. Det første år får alle - uanset uddannelse - en startløn på 14.105 kroner om måneden.

Efter et år bliver man indplaceret på et løntrin, men i Læger uden Grænser er lønnen ikke høj sammenlignet med andre organisationers.  Da Lene Rugård Jensen modtager tjenestemandspension, må hun uden reduktion af pensionen gerne have lønnet arbejde.