Jeg følte stor opbakning, og det virkede, når man tog sagen gennem medierne

"Det er rigtig svært at bevise et dårligt arbejdsmiljø", siger Pia Moelsby. Hun var en af de to første lærere, som stod frem i fagbladet Folkeskolen i oktober i år og afslørede fusk med afgangsprøver og et betændt psykisk arbejdsmiljø på Søndervangskolen i Aarhus. Folkeskolen har via aktindsigt og utallige interview skrevet 38 artikler om uregelmæssigheder på skolen. Ledelsen er skiftet ud, der er sat en uvildig undersøgelse af forholdene i gang, og skolen skal betale præmiepuljepenge tilbage til staten.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"At jeg stod frem, har betydet, at vi langt om længe er blevet lyttet til. Vi er blevet lyttet til, fordi vi stod sammen og har stået fast på, at vi skulle lyttes til. Det har været historisk. Der mangler stadig den uvildige undersøgelse, som vil vise det svigt, det er, at forvaltningen ikke ville lytte til os.

Det var Folkeskolens journalist Sebastian Bjerril, der ringede til mig. Jeg har altid sagt, at hvis nogen stillede de rigtige spørgsmål, så ville jeg svare. Jeg havde tænkt over, om jeg var klar til at tage kampen. Da Sebastian ringede, var jeg blevet klar, helt uden at jeg vidste det.

Jeg var nervøs for, om det ville blive misforstået eller slet ikke forstået. At det blev lagt på mine skuldre, at påstandene slet ikke var rigtige. For det er rigtig svært at bevise et dårligt arbejdsmiljø. Jeg vidste ikke, hvordan det kunne lykkes, men det kunne det på denne måde - det var det rigtige at gøre.

"Jeg turde ikke tale med nogen"

Jeg fik mange positive kommentarer bagefter. Ytringsfriheden har været under meget pres i folkeskolen. Mange henvendte sig og fortalte, at de kunne genkende det rundtomkring i landet, og det handler ikke kun om Søndervangskolen, der var andre, der kendte til lignende ting på andre skoler.

Jeg følte, at der var stor opbakning, og at det virkede, når man tog sagen gennem medierne.

Søndervangskolen: Arbejdspladsvurdering dokumenterer massiv utilfredshed blandt de ansatte

Jeg har fået meget ros. Mine gamle kolleger har sagt, at nu turde de tale sammen. Turde stå sammen. Pludselig havde alle den samme historie, de vidste det bare ikke, fordi ingen før havde sagt noget. Jeg fik en kæmpe buket blomster fra kollegerne på Søndervangskolen. Der stod bare tak og et kæmpe hjerte. Det betyder rigtig meget, at jeg har kunnet hjælpe dem. Jeg hjalp dem bare ved at være den, der talte først.

Skal jeg give et godt råd til andre, så er det, at man ikke skal være bange for at tale. At man skal tale højt, og at man skal stå sammen. Sammen er vi bare stærkere"

Powered by Labrador CMS