Søndervangskolen
9   140

"Jeg turde ikke tale med nogen"

Pia Moelsby var lærer og tillidsrepræsentant på den skandaleramte Søndervangskolen i Aarhus, som er under anklage for at snyde med afgangsprøverne. Hun fortæller om et arbejdsmiljø præget af mistro og manipulation, og at frygten for ledelsen stadig sidder i hendes tidligere kollegaer.

Da eleverne på Søndervangskolen skulle til afgangsprøve i 2017, sad skolens tillidsrepræsentant Pia Moelsby på kommunens Center 10 på Høgevej i det vestlige Aarhus, otte kilometer fra skolens hovedbygning på Søndervangs Allé i Viby J.

Her skulle hun sammen med en kollega forberede et projekt, hun som udskolingslærer syntes, det var spændende at være en del af. Men bagefter tænkte hun, at det ikke var tilfældigt, at netop hun var blevet sat dér netop den dag.

"Jeg følte det som et bagholdsangreb, for jeg blev jo nærmest sendt væk fra skolen - og når jeg tænker tilbage, står det klart for mig, at det var, fordi jeg ikke skulle være på skolen den dag, der var prøver", siger hun til Folkeskolen.

"Men det tænkte jeg ikke over dengang. Jeg ville jo have reageret, så snart jeg fik nys om, at der blev snydt ved prøverne igen. Men jeg opdagede det først dagen efter. Og så var det jo for sent".

Artiklen fortsætter under banneret

Pia Moelsby er en af de to første lærere, som stod frem over for Folkeskolen og afslørede uregelmæssighederne med afgangsprøverne og et betændt psykisk arbejdsmiljø på den aarhusianske successkole.

I 2015 blev Pia Moelsby tillidsrepræsentant på Søndervangskolen og gik kort efter på barsel.

Da hun vendte tilbage i 2016, blev hun opmærksom på, at det var alment kendt blandt lærerne i udskolingen, at der var blevet snydt systematisk ved afgangsprøverne det år. Eleverne havde fået mere tid til læseprøven, og deres karaktergennemsnit var derfor kunstigt højt. Det generede hendes professionelle etik, så hun gik til skoleleder Rani Hørlyck med sine indsigelser.

"Jeg var nok for ordentlig", siger hun i dag.

"Jeg prøvede at holde den gode tone, jeg gik altid til Rani med det, når nogen fortalte om problemer, så det gjorde jeg også omkring snyderiet med afgangsprøverne. Rani var altid opmærksom og imødekommende, sagde de rigtige ting, men der kom bare ingen handling. Men da det så fortsatte, efter at jeg havde talt med Rani, fik det mig virkelig til at tænke: 'Jamen, der sker jo ikke noget, uanset hvad jeg gør'".

Pia Moelsby understreger, at hendes mål ikke var, at der skulle rulle hoveder på grund af snyderiet ved afgangsprøverne i 2016. Hun ville bare have, at det skulle stoppe, og hun følte sig overbevist om, at ledelsen ville tage hånd om det.

Men året efter gentog det sig ifølge hende og flere andre kilder, som Folkeskolen har talt med. Og ovenikøbet følte Pia Moelsby, at ledelsen nu med fuldt overlæg havde sørget for, at hun ikke kunne skride ind over for situationen.

"Der blev tavshed, når jeg trådte ind i et rum"

Pia Moelsby gik til både sin lærerkreds og forvaltningen i Aarhus Kommune for at gøre dem opmærksomme på, hvad der foregik. Men det førte ikke til andet, end at hun kom i unåde hos ledelsen og de lærere, som ledelsen holdt i sin "hule hånd", som hun udtrykker det.

Og det kom til at vare ved resten af hendes tid på Søndervangskolen.

"Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg kunne klare det igennem så mange år. Og jeg valgte jo også at stoppe til sidst. Jeg fik et nyt job i en ny kommune", siger hun i dag om sine tre sidste år på skolen.

SÅDAN ER SAGEN AFDÆKKET

Folkeskolen har været i kontakt med 21 nuværende eller tidligere medarbejdere på Søndervangskolen, som alle har været ansat under skolens nuværende ledelse. Ikke alle kilderne har været førstehåndskilde på forhold vedrørende skolens afvikling af prøver ved folkeskolens afgangseksamen.

Redaktionen er blevet præsenteret for en lang række anklager mod skolens ledelse, som vi efterfølgende har efterprøvet hos andre kilder. I artiklerne videregives alene anklager, hvor det har været muligt at finde personer, som selv har oplevet, at det påståede har fundet sted.

Folkeskolen er derudover i besiddelse af de dokumenter, som Børn og Unge i Aarhus Kommune har journaliseret i forbindelse med undersøgelse af anklagerne.

 Udskolingen på Søndervangskolen, hvor Pia Moelsby arbejdede, bestod af 10-12 medarbejdere.

"Vi var nærmest delt i to grupper: Os, der ville følge reglerne, og så dem, der var tæt på ledelsen. Der var sådan et kammerateri, som nogle fik glæde af og nogle ikke", fortæller hun.

Hvis man var inde i varmen hos ledelsen, fik man for eksempel frynsegoder som ekstra fridage, uden at det blev registreret nogen steder. Men de ekstra uautoriserede fridage var ikke noget, der blev talt højt om i personalegruppen, selv om alle vidste, at det forekom.

"Det er meget svært at forklare, hvordan det er at være i sådan et miljø. Hvordan kollegaer bliver manipuleret mod én og de uudtalte trusler", fortæller Pia Moelsby i dag.

"Det kommer snigende. Der bliver skubbet til ens etiske grænser lidt ad gangen, så man kommer i tvivl om sine egne værdier. Men der er ingen, der forstår, hvad det vil sige at være i det, hvad det var, vi oplevede på skolen. Det er også virkelig svært at forklare. Og man kan ikke bevise noget".

Selv kom hun igennem det ved at tage rollen som tillidsrepræsentant på sig som et panser.

"Det var et kæmpe pres at sidde der mellem ledelsen og medarbejderne. Jeg tog det altid til lærerforeningen (Århus Lærerforening, redaktionen), som på mange måder var en god sparringspartner, for jeg havde jo ikke nogen på skolen, jeg kunne snakke med, bortset fra en eller to tætte kollegaer. Ellers turde jeg ikke tale med nogen på skolen, og der var heller ikke nogen, som turde tale med mig. Og de havde jo også fået besked fra ledelsen om, at de ikke skulle tale med mig".

Gjorde sit bedste for at dokumentere snyd

I dag ved Pia Moelsby ikke, hvordan hun klarede at passe sit arbejde som lærer og tillidsrepræsentant.

"Man tager en facade på, tror jeg. Det svære var, og er, at jeg var helt alene. Jeg var ikke en del af fællesskabet på arbejdspladsen. Der blev helt tavshed nogle gange, når jeg trådte ind i et rum. Jeg havde en mistanke om, at ledelsen spredte historier om mig, som fik mine kollegaer til at tage afstand fra mig. Der blev sendt en mail fra en kollega til alle mine kollegaer i udskolingen om, at jeg var en dårlig tillidsrepræsentant, og jeg fik skyld for upopulære ledelsesbeslutninger, som jeg ikke havde noget med at gøre, og den slags".

På et tidspunkt blev Pia Moelsby nødt til at smide sin tillidsrepræsentantkasket og ringe til Århus Lærerforening for at sige, at hun havde brug for støtte som en menig lærer midt i et sygt arbejdsmiljø, som hun fik skyld for at skabe.

"Jeg var maksimalt presset, jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gribe det an, og jeg kunne ikke være i det rent etisk", siger hun om den tid.

"Lokalforeningen har altid været god til at lytte til mig og prøvede at tage fat i nogle af problemerne - men jeg kunne jo ikke få mine kollegaer til at ringe ind; folk var for bange. Det var mig, der skulle løfte det op på forvaltningsniveau, for at der kunne komme til at ske noget. Ledelsen på skolen havde så mange i sine hule hænder".

Det var ellers ikke, fordi Pia Moelsby ikke havde sine kollegaers opbakning. Da hun i sin tid blev valgt til posten som tillidsrepræsentant, vandt hun stort over den anden kandidat.

"Det var en, som ledelsen gerne ville have valgt, men kollegaerne valgte mig i stedet", siger hun.

"Så på den måde følte jeg selvfølgelig, at jeg havde et stærkt mandat. Men det var en svær post, for jeg følte mig udspioneret. Ledelsen sendte folk ind til vores møder i faglig klub, som refererede tilbage til ledelsen. Så jeg skulle virkelig tænke over, hvad jeg sagde, og hvem jeg sagde det til. Jeg var på overarbejde hele tiden, hele tiden på vagt".

En kollega, som havde talt højt om, at man burde stoppe med at klæde eleverne så grundigt på til afgangsprøven, blev indkaldt til tjenstlig samtale, som hun forlod med indtrykket af, at der måske var en fyring på vej.

"Ledelsen placerede skylden for det dårlige arbejdsmiljø hos en helt uskyldig kollega, som egentlig bare havde pointeret, at eksamenssnyderiet skulle stoppes", fortæller Pia Moelsby.

"Den sag pressede mig helt utrolig meget - nok allermest fordi jeg syntes, det var så uretfærdigt. Det påvirkede mig mere end det pres, jeg selv var direkte udsat for, at jeg ikke kunne hjælpe hende i min rolle som tillidsrepræsentant. Jeg gjorde mit bedste for at dokumentere, hvad der var foregået. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at dokumentere over for lærerforeningen, at det her ikke var hendes skyld, at det var de andre, der løj, så vandet drev. Men jeg følte mig meget magtesløs".

I 2019 fik Pia Moelsby nok af Søndervangskolen. Hun søgte og fik job i en nabokommune, hvor hun har arbejdet lige siden. Og hun er igen blevet tillidsrepræsentant.

"Det er faktisk lidt tilfældigt, at jeg er endt der igen", siger hun.

"Men jeg brænder for at skabe den gode skole, og jeg bliver aldrig leder. Det er ikke noget for mig. Men som tillidsrepræsentant kan jeg være med til at påvirke skoleudviklingen alligevel. Det er noget af det, der udfordrer mig. Jeg er ikke blevet skræmt fra at være tillidsrepræsentant - eller lærer for den sags skyld", siger hun.

Glad for at være whistleblower

Selv om det lige nu er hårdt at få rippet op i fortiden - og medierne ringer for at høre mere om lærernes oplevelser på Søndervangskolen, er Pia Moelsby glad for, at hun er stået frem.

"Jeg føler næsten, at det er et terapiforløb, jeg har været igennem ved at fortælle om det til Folkeskolen", siger hun i dag.

"Da jeg talte med jer, var det første gang, hvor jeg gennem længere tid talte med en person, som også kunne se, at det var galt, det, der foregik. Det bekræftede mig i, at det ikke var mig, der var galt på den".

Den seneste uges tid, efter at sagen om Søndervangskolen er kommet frem, er Pia Moelsby blevet kontaktet af flere tidligere kollegaer.

"De skriver til mig, at de ikke tør like mine opslag på sociale medier, men takker mig for at stå frem. De står på gulvet og synes ikke, at de kan sige noget. Og jeg kan godt forstå, at de ikke tør, når man tænker på alt det, der er sket på den skole forud. Ledelsen truer måske ikke direkte med fyring, men de siger måske, at man skal overveje, om man er det rigtige sted, hvis man ikke er med på deres ideer. Eller de kan give én arbejdsopgaver, man ikke er så glad for, flytte en udskolingslærer ned i indskolingen eller omvendt og på den måde presse en medarbejder ud. Det kan de jo sagtens gøre, uden at man som almindelig lærer kan stille noget op".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ