Angst stopper toiletbesøg

Hver fjerde elev undgår at sætte sine ben i skolens måske vigtigste rum. Det skader både læring og trivsel. Skolen skal tage ansvar for elevernes toiletvaner og gøre det til en del af den generelle dannelse, siger sundhedsplejerske og undervisningsmiljøkonsulent.

Publiceret

PIS OG PAPIR

1882 var den såkaldteHygiejnekommission i Nordjylland og beskrev de sanitære forhold somdecideret sundhedsskadelige: "Retiraderne i ikke mindre end 34 afde skoler, der besøgtes, vare i en tilstand, der lod formode, at deikke vare rengjorte i åringer; ekskrementer lå sine steder langt opover sæderne …".

1935 viste en undersøgelse af 117skoler, at kun to skoler havde papir til aftørring eftertoiletbesøg, og at drikkevandet ofte var inficeret medcolibakterier.

2008 stod unge socialdemokrater bagkampagnen "Tak for lort, Fogh". De unge politikere mente, atdaværende statsminister Ander Fogh Rasmussen (Venstre) havdesvigtet et valgløfte om at gøre noget ved skolernes nedslidtetoiletter. Skoleelever fra hele landet delte billeder af derestoiletter på takforlortfogh.dk

2009 kunne kommunerne søge midlerfra en pulje på 100 millioner kroner. "Kommuner, der ikke selv kanfinde ud af at sætte toiletterne i stand, kan søge. Vi gider ikkehøre mere om nedslidte toiletter", sagde daværende finansministerLars Løkke Rasmussen (Venstre). 23 kommuner søgte penge tilprojekter for over 120 millioner kroner.

2017 deltog 20.000 elever iMasseeksperimentet, som det år "gik på toilettet". "Vi kan se enmeget tydelig sammenhæng mellem børnenes utilfredshed medtoiletterne og inkontinens, simpelthen fordi børnene går og holdersig", sagde professor og overlæge på Center for Børneinkontinens påAarhus Universitetshospital Søren Rittig.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med en skoledag på fem eller seks eller flere klokketimer er det svært at holde sig. Alligevel går en ud af fire elever rundt en hel skoledag uden at gå på toilettet. At holde sig en hel dag kan give hovedpine, mavepine, forstoppelse og en generel følelse af utilpashed og ubehag. Elevernes manglende lyst til at besøge toilettet kan desuden føre til, at nogle elever undgår at spise og drikke i løbet af skoledagen.

Det påvirker selvfølgelig ikke kun trivslen, men også læringen, for det kan være svært at koncentrere sig om undervisningen, hvis man sidder og bruger sine kræfter på at undertrykke helt basale kropsfunktioner eller er tørstig, fordi man venter med at drikke, til efter skoledagen er forbi.

Der er flere årsager til, at en stor del af folkeskolens elever ikke har lyst til at benytte skolens toiletfaciliteter, fortæller sundhedsplejerske Laila Thomsen, som har været en del af projekt "Fremtidens skoletoiletter" i Aarhus Kommune.

Den mindre gode nyhed er, at det kræver, at lærerne påtager sig et ansvar i forhold til elevernes toiletvaner og hygiejne. Det kan godt være svært at trænge igennem med, lyder det fra DCUM's konsulent.

"Hvis jeg skal sige det lidt skarpt, så ser lærerne det ikke som deres opgave at sikre elevernes trivsel i forhold til den del af elevernes liv. Det er en stor barriere", siger Heidi Knudsen. "Men toiletterne er en del af undervisningsmiljøet, og et godt undervisningsmiljø er en læreropgave".

Sundhedsplejerske Laila Thomsen er enig. "Lærere og pædagoger får ofte en ahaoplevelse, når jeg kommer ud og taler med dem om de her ting", siger hun. "De har ofte ikke været bevidste om den rolle, de kan have, og måske har de slet ikke været klar over, at børnene og de unge mennesker sad i timen og holdt sig".

Gode toiletvaner er almen dannelse

Laila Thomsen mener, at der er en masse dannelse i at sætte gode toiletvaner på skemaet. En af hendes mærkesager er, at toiletbesøg og de dertilhørende kropsfunktioner skal italesættes for eleverne, så den del af tilværelsen bliver afmystificeret.

"Vi skal fortælle børnene, hvordan kroppen fungerer, og at det er naturligt, at det nogle gange larmer og lugter, når vi går på toilettet", siger hun. "Og så skal vi kunne rumme, at nogle af eleverne er meget blufærdige omkring det og gerne vil have fred og ro, når de skal, mens andre er mere ligeglade".

"Det at lære at tænke på, at der kommer en bruger på toilettet efter dig, og du derfor har et ansvar for, hvordan du efterlader det, det er der en masse almen dannelse i", understreger hun og uddyber:

"Derudover er der masser af muligheder for at kigge på toiletvaner i forbindelse med fagene. Oplagt er selvfølgelig biologi, men man kan også indsamle data om for eksempel vandforbrug og regne på det i matematik eller undersøge, hvordan en vandlås virker, i håndværk og design".

Powered by Labrador CMS