Drenge i 3. klasse læser på forskellige niveauer. På Skansevejens Skole er filosofien, at man ikke kan lære børn noget, de ikke er klar til at lære.
Drenge i 3. klasse læser på forskellige niveauer. På Skansevejens Skole er filosofien, at man ikke kan lære børn noget, de ikke er klar til at lære.

På Skansevejens Skole er niveaudeling ikke et tabu

I 15 år har lærer Lilian Hansen og hendes kolleger på 1. til 6. årgang delt undervisningen i dansk og matematik efter elevernes faglige forudsætninger. Ellers er der for mange elever, der bruger for meget tid på at vente, mener hun.

Publiceret

§ 25 A - DET SIGER LOVEN

Holddeling i folkeskolen reguleres af folkeskolelovens § 25 a.Den lyder:

§ 25 a.  Undervisningen kan organiseres ihold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser ogklassetrin.

Stk. 2. Holddannelsen i forbindelse medundervisningen i folkeskolens fag, jævnfør §§ 5, 9 og 11, ogobligatoriske emner, jævnfør § 7, kan ske af praktiske ogpædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte afundervisningen og forskellige behov, jævnfør § 13, stykke 2, og §18, stykke 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogiskbegrundet holddannelse.

Stk. 3.  I børnehaveklassen og på 1.-6.klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen ifolkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrundaf en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleåretsbegyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samtkun ske for kortere kurser.

Stk. 4. På 7.-10. klassetrin kanholddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag ogobligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbendeevaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår.

Stk. 5. Eleverne skal i børnehaveklassenog på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i den overvejendedel af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriskeemner. Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfangundervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2.punkt omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er der nogen, der ved, hvad en korridor er?« spørger lærer Lilian Hansen ud i lokalet. Et par håndfulde hænder rækkes i vejret. Et bud lyder, at det er en form for fugl. Lærke ved, at det er et sted med mange døre. En korridor er en slags lang gang, forklarer læreren og går videre til ordet »hasperne«, »ragelse« og »lagerrum«.

To lokaler længere henne ad gangen på førstesalen på Skansevejens Skole i Nørresundby øver Henrik Lundgaard Jacobsen diktat med sit hold. Her lyder de første ord på tavlen »går«, »sig«, »dag« og »køre«. To etager over dem sidder endnu et hold elever og har dansk med Inge Milling. Her er opgaverne endnu simplere.

De tilsammen cirka 60 elever går på samme klassetrin. Nemlig 3. klasse. Men når de har dansk og matematik, er de noget af tiden inddelt på fleksible hold efter deres faglige formåen.

»Det er lidt af et tabu at dele eleverne efter deres faglige forudsætninger i den danske folkeskole. Men det fungerer altså for os at dele eleverne efter, hvor fagligt dygtige de er«, siger Lilian Hansen.

At der er forskel på aktiviteterne, går ret hurtigt op for eleverne, fortæller læreren. Især når undervisningen munder ud i et spændende produkt, der hænger på væggen i klassen, bliver der i løbet af 1. og 2. klasse stillet nysgerrige spørgsmål. Men det er som regel først i 3. klasse, at eleverne opdager, at der også er forskel på sværhedsgraden i det, de foretager sig i undervisningen.

»Der plejer vi så helt ærligt at fremlægge, hvad det i virkeligheden handler om. Og fordi de har haft tre år med succeser, så accepterer de det som regel uden videre«, siger læreren.

Holddelingen i dansk og matematik fortsætter til og med 6. klasse. Fra 7. klasse går eleverne i klassiske stamklasser.

Lilian Hansen understreger, at det ikke er i alle fagenes stofområder, at undervisningen deles. Hver morgen starter med en »stillestund«, hvor der læses eller løses individuelle opgaver. Her er eleverne i deres stamklasser eller samlet som årgang, ligesom de også er det, når de for eksempel laver drama, ser film, læser historier højt eller er på biblioteket.

Seks til ti gange om året er der en elev, der flytter fra et hold til et andet. Det kan være, fordi nogle elever tager et kraftigt spring op ad læringskurven. Men det kan også være, fordi det viser sig, at nogle elever har det bedst med at være den bedste på ét hold frem for den svageste på et andet hold - eller omvendt.

»Nogle børn lærer bedst ved at skulle stå på tæer for at kunne nå. Andre har det bedst, når de er meget trygge i deres faglighed. Det er meget vigtigt, at holdene er dynamiske, og at man kan rykke hold. Når det bliver nødvendigt, er vi meget omhyggelige med at sige, at man flytter ind og ud af et hold. Ikke op og ned«, siger Lilian Hansen.

Skal ikke gøres i alle fag

Er I ikke bange for at gå glip af klasse­kammerat­effekten, hvor de fagligt svage kan spejle sig i de stærke og omvendt?

»Det er en vigtig pointe, at eleverne kun er holddelt i dansk og matematik - og ikke engang hele tiden i de fag. Vi vil absolut ikke anbefale, at man gør det i alle fag. Vi er desuden meget fokuserede på, at vi arbejder med en samlet årgang. Der er 60 børn, der har fælles forældreråd, fælles børnefødselsdage og så videre. Man skal have 60 børn at vælge imellem og spejle sig i i forskellige sammenhænge. På den måde er det faktisk sværere at komme til at stikke ud, end hvis man går i en klasse med 20 andre«, siger Lilian Hansen.

»Indtil 3. klasse ved de jo ikke, at de er delt op efter faglige forudsætninger. De går alle sammen på 3. årgang og laver en masse ting sammen. Så er der bare nogle timer, hvor vi går efter at ramme dem mere individuelt lige dér, hvor de er«.

I udskolingen stopper niveaudelingen. Afleverer I ikke her elever med meget forskellige faglige forudsætninger? Nogle er vel ikke præsenteret for læringsmålene, der hører til 6. klasse?

»Jo, det gør vi. Men filosofien er, at man ikke kan lære børn noget, de ikke er klar til at lære. De kan sagtens sidde stille, høre efter og ikke forstå noget. Er det så ikke bedre at sætte de faglige krav ned?« spørger Lilian Hansen retorisk.

»Nogle af fagmålene er nok forskudt i dansk og matematik, hvor man måske ikke når det, man lige præcis skulle på det trin. Men jeg tror på, at de fagligt bliver dygtige i længden, ved at vi holder os inden for nærmeste udviklingszone«.

Ifølge Lilian Hansen oplever de udskolingslærere, de afleverer eleverne til, at det i højere grad er de stærke elever, der får lov til at præge undervisningskulturen.

»Det er dem, der gerne vil deltage og modtage undervisning, som sætter tonen. Ofte er det ellers i den alder, det kan komme på mode at gemme sig«, siger hun.

Bedre eksamenskarakterer

I anledning af Folkeskolens besøg har læreren været i statistikbanken og fundet afgangskaraktererne fra den seneste klasse, der gik ud af Skansevejens Skole efter at have været delt i hold efter faglige forudsætninger i 1. til 6. klasse.

Gennemsnittet er 0,6-1,0 karakterpoint højere end de foregående fire afgangsklasser. Det kan naturligvis handle om, at der generelt var tale om en fagligt stærk årgang, medgiver Lilian Hansen.

»Men vores oplevelse er, at vi rykker alle børn mere på denne måde. Både de fagligt stærke og dem med behov for særlig støtte. Vi har ikke et specialtilbud. Alle timer, der er tildelt en årgang, ryger ud i årgangsteamet. Vi har flere timer til rådighed, men vi står 100 procent selv for at forvalte dem. Vi skal selv sætte støttetimer af til en ordblind elev, eller hvis vi modtager et tosproget barn«.

»Alligevel føler vi faktisk, at vi er bedre til at integrere børn med særlige behov - uanset kognitivt niveau. Er de fagligt svage, er de på et hold med færre elever. Er de i mellemgruppen, har de to undervisere på. Er de fagligt stærke, får de lov til at stå på tæer«, siger Lilian Hansen, der i samme åndedræt sender en opfordring ud i æteren:

»Jeg er personligt efter 15 år ikke i tvivl om, at det virker. Men vi kunne godt tænke os at blive mere sikre i vores sag. Hvis nogen i forskningsmiljøet kunne tænke sig at undersøge effekten af det, vi laver, stiller vi hjertens gerne op«.

Eleverne på alle tre hold er ved at være færdige med deres opgaver. Frilæsningsbøgerne bliver fundet frem. På Lilian Hansens hold hedder titlerne »Oliver Twist« og »Computermysteriet«. På Henrik Lund­gaard Jacobsens hold står der Rasmus Klump på forsiden. På Inge Millings hold læses der blandt andet »Pyt, Peter« og »Kæmpebabyen«.

På gangen sidder Linus med sin bog. Han kigger undrende på journalisten, der har stillet ham spørgsmålet om, hvorvidt han kan mærke forskel på undervisningen i dansk og matematik i forhold til de andre fag.

»Ja, altså … Lærerne er jo forskellige, ikk'?«

Powered by Labrador CMS