En dag havde Thomas Ravn og hans kolleger skilt alle møblerne ad i en 6. klasse, så eleverne måtte samarbejde om at samle borde og stole igen, inden undervisningen kunne gå i gang.

»Det er enormt givende for mig som lærer«

»Jeg vil ikke begrænse børnene på forhånd. Det er min måde at tilgå undervisningen på. Vi formår tit at planlægge undervisningen så struktureret, at vi fratager eleverne muligheden for at tænke en selvstændig tanke. Hvad sker der i det øjeblik, hvor vi ikke begrænser rammerne for deres læring?

Publiceret

FAGLIG FORNØJELSE

Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med løftet pande og smil på læben.

Thomas Ravn, 35 år, arbejder til daglig påSkansevejens Skole i Nørresundby. Uddannet lærer i 2010 medlinjefagene dansk, engelsk, musik og idræt på ProfessionshøjskolenUCN i Aalborg. Underviser i dansk og engelsk og er en del afskolens trivselsteam.

Lige nu er han i gang med et projekt om problembaseretlæring.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På min skole samarbejder vi med Kata Fonden om et projekt, hvor vi sætter fokus på netop det og på problembaseret læring. Det handler om, at vi skal se hinandens styrker frem for de udfordringer, nogle måtte have. Eleverne skal inddrages så meget som muligt, så vi ikke sætter begrænsninger for deres fantasi og læring.

Eleverne danner selv grupper, hvor alle får hver sin rolle. Der skal være en leder, en arbejder, en drømmer, en realist og en kreativ person, som hver understøtter et stærkt slutprodukt. Jeg stiller dem spørgsmålet om, hvordan de sammen kan løse en given opgave. Hvem står for hvad? Og sammen finder de vejen til målet. Det er enormt givende for mig at være lærer på sidelinjen i det her.

Grupperne skaber deres egne multifunktionelle møbler, som indgår i et læringsmiljø. De skaber små rum i de store rum. Lige nu designer og kreerer de nye stole og borde, læringstræer og læsehuler ud af skolens gamle møbler og genbrugsmaterialer, som vi får fra et samarbejde med værkstedet Råt&Godt i Aalborg. Det er møbler, eleverne selv har fundet på i en designproces. Bæredygtighedstanken er faktisk gennemgående for hele arbejdet. Det er noget, jeg selv er passioneret omkring, og det kan jeg mærke, at børnene også er.

Vi bliver nødt til at stille skarpt på bæredygtighedstanken; det kræver verden af os i dag. Eleverne er med til at udvide min horisont, og jeg tænker ud af boksen sammen med dem. Jeg møder bæredygtighed og samarbejde i børnehøjde. Ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi det hele.

Der er nogle elever, som virkelig stråler i de her processer. Der kom en dag en pige over til mig i timen og sagde: 'Vi har lige skåret hele lortet skævt', og jeg spurgte hende, hvad der så skulle ske med det. Dertil svarede hun med et smil, at så måtte de jo bare starte forfra og gøre det rigtigt denne gang. Det skyldes blandt andet et dynamisk mindset. Den positivitet, gåpåmod og samarbejdsglæde, som den gruppe viste mig - det er derfor, jeg går på arbejde hver dag«.

Powered by Labrador CMS