Der skal hurtigst muligt tilføres flere penge til folkeskolen, hvis politikerne skal gøre sig forhåbninger om at mindske mistrivslen hos børn og unge og stoppe lærerflugten fra folkeskolen.

Sådan lyder budskabet i et åbent brev fra de lokale lærerformænd i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers til deres respektive kommunalbestyrelser, netop som kommunerne forhandler med Finansministeriet om næste års økonomi.

Odense er en af de mange kommuner, hvor der igen skal spares massivt på skoleområdet, og det får Odense Lærerforenings formand op af stolen:

”Hvis vi bliver ved på denne her måde, så dør folkeskolen langsomt. Der bliver flere og flere elever med særlige behov, og færre og færre lærere til at håndtere det. Det gør, at lærerne ikke kan give nogle af eleverne den hjælp, de har brug for på en tilfredsstillende måde. Folkeskolen er blevet udhulet så meget, at der groft sagt kun er tid til at gennemføre sin undervisning i en klasse, før man skal videre til en ny”, lyder det fra formand for Odense-lærerne Charlotte Holm.

Elever med særlige behov svigtes

Lærerformændene sender brevet til kommunalbestyrelserne netop nu, fordi kommunerne er ved at forhandle økonomiaftale på plads med regeringen for næste år. Det er altså nu, kommunerne har muligheden for at råbe vagt i gevær og skaffe flere penge hjem til skoleområdet.

Samråd om inklusion: Nu skal Christiansborg tale om en økonomisk bund under skolen

I brevet beskriver lærerformændene, hvordan flere og flere elever har behov for specialpædagogiske tilbud, og at pengene til specialområdet i høj grad blot tages fra det almene folkeskoleområde. Samtidig skal flere elever med særlige behov inkluderes i folkeskolen, men for færre penge, så lærerne løber hurtigere med den følge, at eleverne ikke får den nødvendige hjælp. Formændene beskriver i brevet:

”Vores elevers mistrivsel har store konsekvenser, ikke blot for det enkelte barn og for den enkelte familie. Når børn og unge kæmper for at finde fodfæste, sætter det aftryk i klasseværelset, skolegården og hele folkeskolen som institution. Det er prisværdigt at forsøge at inkludere de elever, som har det svært, men når resurserne og de specialpædagogiske kompetencer ikke følger med, så er inklusionen dømt til at fejle”.

I Aarhus Kommune ser besparelserne også ud til at fortsætte. Kredsformand Dorthe Ryom Fisker er alvorligt bekymret:

Folkeskolens leder: Et frygtsomt forår

”Lærerne er så presset på tid, at den tidlige forebyggende indsats man ville kunne lave på almenområdet, den udebliver. Lærerne vil så gerne have tid med eleverne og skabe de tætte relationer, som vi ved er så vigtige. Men det er bare ikke muligt, fordi ressourcerne ikke er der”, siger hun og uddyber:

”Det medfører jo desværre, at især eleverne med de særlige behov svigtes. Det bliver svært at få tid til at samle op på de elever, som egentlig havde givet udtryk for noget mistrivsel, og samtidig er ventetiden på PPR rigtig lang, fordi køen vokser og vokser”.

Lærerne bliver syge og flygter

I brevet understreger formændene, at de manglende resurser også i høj grad går ud over lærerne.

”Et markant flertal af de lærere, der rækker ud til os i fagforeningen, for at bede om hjælp, gør det på grund af fejlslagen inklusion og manglende sammenhæng mellem opgaver og resurser. Og rigtig mange ender desværre i langvarige sygemeldinger. Vi ser endda en stigning i forhold til lærere, der helt forlader folkeskolen og faget”, skriver formændene i brevet.

Bekymret lærerformand om frihed: Vi mangler vigtig stopklods, nu hvor økonomien er presset

Leif Plauborg, formand for Randers Lærerforening, mærker også afmagten fra medlemmer, der ikke kan få enderne til at nå sammen.

”Man bør ikke blive syg af at gå på arbejde, men det er desværre det der sker, når vi er så underfinansierede. Situationen er meget alvorlig, og den eneste løsning er, at kommunerne får nogle bedre økonomiaftaler, så vi på skolerne får noget mere råderum til at kunne handle”, siger Leif Plauborg.

Dorthe Ryom Fisker håber, at både kommunalpolitikere og folketingspolitikere tager det åbne brev seriøst og afsætter flere resurser til folkeskolen. Både til flere hænder og til, at skolerne får råd til at sende flere på videreuddannelse, så kompetencerne til inklusionen kan styrkes:

”Vi har i årevis kigget på, at der bliver lagt flere og flere opgaver over på folkeskolen, men økonomien følger ikke med. De konstante sparekrav dræner lærerne. Lærerne vil udføre opgaven bedst muligt, men der er hverken tid til at forberede undervisning af høj kvalitet eller tid til, at lærerne kan få faglig opkvalificering indenfor det specialpædagogiske område. Det misforhold er vokset så drastisk, at der ikke kan være nogen tvivl om, at der skal gøres noget, og det skal være nu”, lyder det fra Dorthe Ryom Fisker.