Marianne Holler Kastrup har siddet i hovedstyrelsen nogle måneder som suppleant. Nu stiller hun selv op til valg.

Kandidat: "Jeg har set alt for mange tvivlsomme inklusionsprojekter"

Marianne Holler Kanstrup har været lærer på den samme Haderslev-skole i 24 år, hvor hun har arbejdet meget med inklusion og trivsel. Men hun oplever, at rigtig mange af de projekter, hun har mødt, har været båret mere af økonomitænkning end ønsket om god inklusion. Nu stiller hun op til hovedstyrelsesvalg i DLF.

Publiceret

Hovedstyrelseskandidat

Marianne Holler Kanstrup, er 51 år og bor i Moltrup vedHaderslev. Hun er cand.pæd.pæd.psych. og tillidsrepræsentant påFællesskolen Favrdal Fjelstrup. Hun sidder i Haderslev Lærerkreds'styrelse og har siden maj siddet i DLF's hovedstyrelse somsuppleant for Ulrik Nielsen. Danmarks Lærerforening skalvælge ny hovedstyrelse for 2020-24 sidst på året i år. Man kanstille op som kandidat frem til den 15. november. Folkeskolen.dkinterviewer alle de opstillede kandidater og tilbyder dem en blogpå  folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor stiller du op?

"Fordi jeg oplever, at vi har fået alt for snævre rammer for vores arbejde som følge af styringsdagsordener og underfinansiering. Som lærer er man altid i tidsnød. Man oplever hele tiden, at opgaver og resurser ikke harmonerer, og det slider for meget på både lærerens arbejdsglæde og langtidsholdbarhed i jobbet. Det går i sidste ende ud over skolen. Derfor vil jeg rigtig gerne være med til at påvirke og vise skolens virkelighed også på landsplan, og jeg synes, jeg har erfaringen fra 13 år som tillidsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem. De seneste fem måneder, hvor jeg har siddet som suppleant i hovedstyrelsen har kun været en yderligere drivkraft", fremhæver Marianne Holler Kanstrup.

Regitze Flannov genopstiller: "Vi skal have fokus på alle medlemmers forhold" 

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe, et lokalområde eller et bestemt synspunkt?

"Jeg har jo mit virke i det sydjyske område, og derfor vil jeg naturligt blive særligt involveret i de sydjyske kredses arbejde, men jeg opfatter mig selv som repræsentant for alle lærere. Jeg har en solid baggrund som lærer i 24 år, jeg er cand.pæd.pæd.psych., og jeg synes, jeg har set alt for mange tvivlsomme inklusionsprojekter, der har været båret af økonomitænkning. Kvalitet i inklusionen kræver investeringer, og pengene fulgte ikke med inklusionsloven dengang i 2012".

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"Jeg oplever et stort pres på fællesskab og kollektivitet, jeg synes, arbejdsgiverne har en meget individuel tilgang til vores arbejdsvilkår, men hvis de to ting ikke er fælles, så risikerer vi at blive en slags kollegiale konkurrenter, og det vil være gift for lærernes mulighed for at lykkes med opgaven. Derfor er det vigtigt, at vi får en central aftale, der sikrer i hvert fald nogle grundvilkår", siger Marianne Holler Kanstrup og mærker positive vinde i den retning. "Det var jo faktisk opdraget til hele Ny Start ved overenskomst 18 - at vi skulle have et tillidsfuldt samarbejde - så jeg tror, det er nu, der er nogle åbninger".

»Professionel dømmekraft er et begreb, som vil placere alt ansvaret på lærernes skuldre« 

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Ja, sammen med gode efter- og videreuddannelsesmuligheder kunne det være med til at sikre lærernes lønudvikling. Men først og fremmest synes jeg, vi skal tale om kvalitet i uddannelsen frem for kvantitet - det kan godt være, at de nye lærere med en fem-årig uddannelse bliver bedre klædt på til de kompleske opgaver, de skal ud i, men det skal være med længere praktikperioder og i det hele taget knyttet tæt til praksis", siger Marianne Holler Kanstrup.

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Jeg synes, aldrig DLF har talt folkeskolen ned. Vi skal aldrig overpolere, jeg synes, vi er forpligtet til at fortælle, hvad skolen og lærerne kan, men også at synliggøre problemer i skolen og med lærernes arbejdsvilkår. Jeg synes, der er en tendens til at overpolere eller afmontere kritikken, og jeg oplever, at det er følelsesmæssigt belastende og stressende for de lærere, som skal løse opgaverne".