Marianne Holler Kanstrup er uddannet lærer i 1994. Uddannet cand.pæd.psych. 2013. Kommer fra Thisted. Underviser i dansk og biologi og står for AKT-arbejdet (adfærd, kontakt, trivsel) på Fællesskolen Favrdal Fjelstrup i Haderslev, hvor hun også er tillidsrepræsentant. Er pædagogisk ansvarlig i Haderslev Lærerkreds.

»Professionel dømmekraft er et begreb, som vil placere alt ansvaret på lærernes skuldre«

Professionel dømmekraft, frihed og mangfoldighed var nogle af de ord, som Undervisningsministeriet valgte, da man sidste år præsenterede en række anbefalinger til opblødningen af Fælles Mål. Og selv om lærer på Fællesskolen Favrdal Fjelstrup i Haderslev Marianne Holler Kanstrup har lyst til at sige ja tak til at få styrket sin professionelle dømmekraft som lærer, hælder hun mere til et nej tak. I hvert fald så længe der ikke er sikret flere resurser til skolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg er opsat på, at vi får italesat og udfoldet begrebet professionel dømmekraft på en måde, så det ikke kan misbruges«, siger Marianne Holler Kanstrup.

Hun trækker på 24 års erfaring i lærerjobbet og en videreuddannelse som cand.pæd.psych., når hun siger, at pædagogiske begreber før er blevet misbrugt.

»For eksempel når det gælder inklusionen. Her har den manglende succes ofte handlet om den enkelte lærers kompetencer med anerkendende pædagogik. Men virkeligheden er, at der ikke har fulgt resurser med til opgaven«.

Marianne Holler Kanstrup bruger sin professionelle dømmekraft som lærer hele tiden. I mødet med eleverne, med forældrene og med skoleledelsen. Alligevel er hun nervøs for, at den øgede brug af begrebet professionel dømmekraft kan resultere i, at det er lærerne, der må tage skylden for de ting, som ikke fungerer i skolen.

»Når tingene ikke lykkes, så bliver det vores professionelle dømmekraft, som vi ikke har brugt godt nok. Jeg kan godt være bange for, i hvilken grad man politisk vil bruge det til at tilsløre de resurser og de rammer, der er brug for, for at vi faktisk kan udfolde vores pædagogiske dømmekraft«.

Lærerens professionelle dømmekraft udfordrer skolens rammer

Begrebet risikerer at blive en politisk mirakelkur, som umiddelbart skal kurere de symptomer, som besparelser og styringsdagsordener har påført skolen, frygter den erfarne lærer.

»Det er vigtigt, at politikerne er klar til at gøre plads til det uperfekte. Det skal ikke være sådan, at fordi man har professionel dømmekraft, så kan man det hele. En gang imellem tager man også fejl«, siger Marianne Holler Kanstrup.

Og hun er sikker på, at en styrkelse af lærernes professionelle dømmekraft ikke alene vil kunne gøre den forskel i skolen, som hun efterlyser.

»Som det er nu, har jeg så lidt tid til at forberede min undervisning, at jeg ofte bare må gå ind og hente et eller andet på en undervisningsportal. Det er jo ikke pædagogisk professionel dømmekraft. Det er et nødvendigt valg under tidspres, som jeg tager, fordi jeg ikke kan gå ind til undervisningen uden en plan - det ville jo være selvmord for en lærer. Men hvis jeg skulle have mulighed for at udfolde min professionelle dømmekraft, skulle jeg træffe beslutninger om, hvilket for-løb det er, og hvordan det skal tilrettelægges, så jeg får tilgodeset alle elever. Og det synes jeg, at der er alt for dårlige muligheder for i den kommune, jeg kommer fra«.

Netop derfor er hun nervøs for at lade politikernes fokus på styring erstatte af et fokus på lærernes professionelle dømmekraft.

»Alle de kolleger, jeg kender til, har en god professionel dømmekraft, men at have mulighed for at udfolde den, det er noget andet«.

"Professionel dømmekraft kan bringe troen på, at lærerne er eksperter, tilbage"

 

Powered by Labrador CMS