Forskning Fravær
12   24

Opråb til lærere og ledere: Skolen skal gøre meget mere for at forhindre fravær

Registrer og se efter tidlige tegn på, at der er noget galt, siger Nordens førende forsker i skolefravær, Trude Havik. I et interview med fagbladet Folkeskolen opfordrer hun skoler og lærere til at samarbejde tættere med forældrene, når elever har for højt fravær.

Skolen og lærerne kan gøre meget for at forhindre skolefravær fra elevernes side. Og de skal gøre mere, end de allerede gør. Sådan lyder budskabet fra Nordens førende forsker i skolefravær og skolevægring, Trude Havik. Hun har skrevet doktorafhandling om skolefravær og skolens rolle i forhold til skolevægring og er til daglig førsteamanuensis i pædagogisk psykologi ved Læringsmiljøcentret ved Universitetet i Stavanger.

»Vi må bruge flere resurser på at forebygge fravær. Vi skal se efter tidlige tegn på, at der er noget galt. Det kan være, at eleven klager over ondt i hovedet eller i maven, har modvilje mod skolen, tit kommer for sent eller slet ikke møder op i skolen eller til bestemte timer, fag eller aktiviteter. Nogle falder helt ud, andre mister gradvist deres engagement, og alt dette kan være tegn på, at der er problemer«, fortæller Trude Havik. Hun taler i næste uge til en konference arrangeret af forlaget Dafolo, der tidligere i år udgav hendes bog »Skolefravær - at forstå og håndtere skolefravær og skolevægring«.

Ofte kan man tidligt se tegn på et senere frafald i skolen. Ifølge forskeren kan det begynde allerede i børnehaven. Det viser de norske studier.

HVORNÅR ER FRAVÆR FOR MEGET?

Trude Havik definerer skolefravær som et problem, der skal gribes ind over for, når en elev har enten:

➊ mere end 25 procent fravær i skoletiden i mindst to uger,

➋ store problemer med at deltage i timerne i mindst to uger og betydelige problemer med sine eller familiens daglige rutiner,

➌ mindst ti fraværsdage i løbet af 15 uger af et skoleår.

»Vi blev undervejs i projektet overrasket over de mange diffuse sygdomsgrunde, som eleverne fortalte om - småondt i hovedet eller maven, trætte eller uoplagte. De fylder klart mest, når man skal se et mønster. Forældres holdning til 'mandagssyge' smitter af på børnene, og man skal som lærer sørge for at tale med forældrene om, at børnene ikke må være på nettet hele natten. Desuden skal man forklare, at det er vigtigt at være i skolen. Ikke kun af faglige grunde, men også på grund af de sociale relationer. Man skal fortælle, at når en elev er væk, så påvirker det læringsmiljøet«, siger Trude Havik.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærerne skal i samarbejde med forældrene se på, om der eventuelt er problemer mellem nogle elever, om der er problemer i hjemmet, eller om en elev måske bliver mobbet på de sociale medier. Ingen har jo lyst til at gå i skole, hvis man aftenen før modtog en besked på sociale medier, hvor nogle skriver »Du skal dø« eller noget tilsvarende. Det handler om at bygge bedre relationer til eleverne og til forældre, påpeger Trude Havik.

Fravær er en ledelsesopgave

DET KAN DU GØRE SOM LÆRER

Hvis en elev får ondt i maven, virker nervøs eller bekymret og giver udtryk for, at han/hun gerne vil hjem, kan læreren bede eleven om at drikke et glas vand, gå på toilettet eller gå en lille tur i stedet for straks at gå hjem.

Læreren kan også foreslå eleven at lægge sig og hvile lidt. Prøv i den forbindelse at få mulighed for at tale med eleven. »Måske er det ikke faget idræt, der er elevens problem, men mere noget, der sker i omklædningsrummet. Ligesom nogle af de kreative fag eller en dags udeskole kan være en stor udfordring for nogle«, siger Trude Havik.

En lærer eller pædagog, som eleven har en god relation til, kan for eksempel også gå en tur og tale med den elev, man er bekymret for. »Fyld relationskontoen op hver dag, så du har noget at bruge af i skoletiden. Det betyder meget for en elev at blive set. At nogle bekymrer sig og opdager, at der måske er noget galt«, siger Trude Havik.

Et godt redskab er sociogrammer over klassens elever - hvem er sammen med hvem? Også på de ældre klassetrin kan et sociogram give en indikator for et problem.

Kilde: Trude Havik: »Skolefravær - at forstå og håndtere skolefravær og skolevægring«, forlaget Dafolo.

 

Det handler om at vende hver en sten og at tage fravær meget alvorligt. Kortlæg og registrer, anbefaler hun skolelederne og kalder registrering af fravær for en vigtig ledelsesopgave.

»Man skal gribe ind tidligt og tale om problemerne. Ofte venter skolen for længe. Men det er skolen, der kan se, om en elev for eksempel altid er fraværende i gymnastik eller ved bestemte aktiviteter. Al forskning viser, at børnenes engagement bliver mindre med alderen, og derfor skal man tale om fravær tidligt. Jeg tror, at lærerne kan gøre mere, kan engagere eleverne bedre og bruge elevernes liv i undervisningen, sådan at det bliver interessant for eleverne at være i skolen«, siger Trude Havik.

Mener du, at skolen er for kedelig, og at det kan være en faktor for skolefravær?

»Måske. Jeg tror, at noget af problemet kan skyldes, at der stadig foregår for meget envejskommunikation fra lærere til elever i skolen, sådan at eleverne faktisk ikke er engageret i skolearbejdet. Hvis læreren kender eleverne godt, bliver det lettere at knytte skolearbejdet til noget, der kan engagere eleverne«.

Trude Havik mener, at en medvirkende årsag er, at skolen er alt for uforudsigelig for mange elever. At skulle gå fra individuelt arbejde til gruppearbejde i en time og så have klasseundervisning bagefter kan være svært for nogle at omstille sig til. Og nogle fag og aktiviteter er mere uforudsigelige end andre. Der kan være mange faktorer, der spiller ind, når en elev vælger at blive væk fra skolen i kortere eller længere tid.

»Et norsk studie viser, at mindst en ud af 20 elever lider af social angst, men der er kun 10-15 procent af dem, der kommer i behandling. Ofte tænker vi bare, at der er tale om en meget genert elev, men det kan bare gøre det værre og føre til skolevægring«, siger hun.

Læreren skal blive i lærerrollen

I Danmark har man i forbindelse med vedtagelsen af en ghettopakke besluttet at inddrive børnechecken fra forældre, hvis deres børn har et stort skolefravær. Er det vejen frem?

»Jeg er usikker på, om sådan en sanktion vil være hensigtsmæssig til at hjælpe barnet tilbage i skole, da det er et godt skole-hjem-samarbejde, som er afgørende for at få et barn med meget fravær tilbage i skole. Forældrene kan have behov for hjælp til at kunne hjælpe deres børn. Men det ser jeg hellere som vejledning og mere konkret hjælp eller som reel behandling, hvis forældrene selv er ramt af sygdom«, siger Trude Havik.

Men forældre til skolebørn skal selvfølgelig mødes med krav. Skolen skal kræve, at eleverne møder op og deltager i hverdagen. Men hvis en elev for eksempel lider af social angst, så kræver det en plan, hvor en lærer, der kender eleven godt, kan skabe et trygt læringsmiljø og måske skabe en gradvis optrapning af nærvær i skolen.

»Hvis en elev er bange for at læse højt i klassen, så skal man lægge en plan. Det nytter ikke at sige, at så skal eleven slet ikke læse op, men man kan planlægge en periode uden oplæsning og så langsomt trappe op ved at skabe et trygt miljø for oplæsningen«, siger Trude Havik.

Den norske forsker understreger, at læreren ikke skal bedrive terapi i skolen. Læreren skal bevare sin lærerrolle, og en eventuel behandling skal så varetages af en psykolog. Læreren får i samarbejdet at vide, hvordan hun/han bedst kan støtte eleven.

»Nogle lærere henter for eksempel en fraværende elev i hjemmet. Men det skal læreren ikke gøre. Der må være en anden, der henter eleven - for eksempel en fra kommunen - og læreren kan så tage imod eleven ved skoleporten«, anbefaler Trude Havik.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ