Klik videre for at se grafer om årsager og aldersfordeling.

11,5 dages fravær om året

Elevfravær er et stigende problem i hele verden. Nordens førende forsker inden for feltet, Trude Havik, der er førsteamanuensis i pædagogisk psykologi ved Læringsmiljøcentret ved Universitetet i Stavanger i Norge, kalder det en international udfordring på tværs af lande og skolesystemer.

Publiceret

Fravær

Pjæk

Elever, der pjækker, kan ofte ikke lide skolearbejdet, de kedersig, er uinteresserede og umotiverede med hensyn til skolearbejdeog lektier. De har sjældent dårlig samvittighed, er ofte besværligeover for voksne og udviser oftere asociale egenskaber elleradfærdsforstyrrelser, er mere udadreagerende og småseje, tiltrækkesaf andre stimulerende og appellerende aktiviteter uden forskolen.

»Rene pjækkere« har ofte ingen problemer med at få venner, mende har mere konfliktfyldte venskaber. De bliver ikke mobbet ellerdrillet og er ikke bange for at gå i skole.

Skolevægring

Elever, som gerne vil gå i skole, men som ikke kan klare det, eri kategorien skolevægring. Det kan defineres som vanskeligheder medat møde op på skolen som følge af et emotionelt ubehag. Børneneklager ofte over kvalme, hovedpine eller mavepine, før de skal iskole. Ubehaget går væk, hvis de får at vide, at de slipper for atgå i skole.

Skolevægrere er oftere introverte og stille, pligtopfyldende,har sjældent adfærdsvan-skeligheder, bliver lettere overset ogopdages på et senere tidspunkt end pjækkere. De føler et intenstubehag over for og modvilje mod at gå i skole, er ofte emotioneltsensitive, har angstrelaterede og fysiologiske symptomer, og de erofte mere skolemotiverede end pjækkere.

Skolevægrere kan have forskellige typer af angst - social angst,separationsangst, præstationsangst, eksponeringsangst eller havedepression.

En blandet gruppe

En lille gruppe elever udviser tegn på både skolevægring ogpjæk. Flere studier viser, at den blandede gruppe ofte indeholderelever med psykiatriske diagnoser. De har behov for en anden ogmere omfattende opfølgning og behandling. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opråb til lærere og ledere: Skolen skal gøre meget mere for at forhindre fravær 

»Det er kompliceret at være barn og ung i dag. Man eksponeres meget mere end tidligere. Der er stort fokus på konkurrence - skoler bliver målt over for hinanden, og elever bliver målt hele tiden«, siger Trude Havik, der har skrevet doktorafhandling om skolefravær og skolens rolle i forhold til skolevægring.

Også herhjemme har elevfravær været et stigende problem. I perioden 2013 til 2018 steg elevfraværet svarende til cirka en dag; især andelen af elever med højt fravær på ti procent - svarende til over 20 dage i løbet af et skoleår - er vokset. Det fik i 2018 Undervisningsministeriet til at bestille en undersøgelse, som blandt andet viste, at mange kommuner mangler en systematisk praksis for, hvordan de registrerer og arbejder med elevfraværet. Siden har der både politisk og ude på skolerne været øget fokus på at nedbringe elevernes fravær.

Og for første gang i fem år ser det ud til, at stigningen er stoppet. Nye tal fra Undervisningsministeriet for skoleåret 2018/19 viser et lille fald i det samlede elevfravær fra 5,9 til 5,8 procent. Det svarer til 11,5 dages fravær på et helt skoleår.

Kilde: Trude Havik: »Skolefravær - at forstå og håndtere skolefravær og skolevægring«, forlaget Dafolo.

Så kom fraværsreglerne: De ældste elever skal også registreres sidst på dagen