Fravær
0   6

11,5 dages fravær om året

Elevfravær er et stigende problem i hele verden. Nordens førende forsker inden for feltet, Trude Havik, der er førsteamanuensis i pædagogisk psykologi ved Læringsmiljøcentret ved Universitetet i Stavanger i Norge, kalder det en international udfordring på tværs af lande og skolesystemer.

»Det er kompliceret at være barn og ung i dag. Man eksponeres meget mere end tidligere. Der er stort fokus på konkurrence - skoler bliver målt over for hinanden, og elever bliver målt hele tiden«, siger Trude Havik, der har skrevet doktorafhandling om skolefravær og skolens rolle i forhold til skolevægring.

Også herhjemme har elevfravær været et stigende problem. I perioden 2013 til 2018 steg elevfraværet svarende til cirka en dag; især andelen af elever med højt fravær på ti procent - svarende til over 20 dage i løbet af et skoleår - er vokset. Det fik i 2018 Undervisningsministeriet til at bestille en undersøgelse, som blandt andet viste, at mange kommuner mangler en systematisk praksis for, hvordan de registrerer og arbejder med elevfraværet. Siden har der både politisk og ude på skolerne været øget fokus på at nedbringe elevernes fravær.

Artiklen fortsætter under banneret

Fravær

Pjæk

Elever, der pjækker, kan ofte ikke lide skolearbejdet, de keder sig, er uinteresserede og umotiverede med hensyn til skolearbejde og lektier. De har sjældent dårlig samvittighed, er ofte besværlige over for voksne og udviser oftere asociale egenskaber eller adfærdsforstyrrelser, er mere udadreagerende og småseje, tiltrækkes af andre stimulerende og appellerende aktiviteter uden for skolen.

»Rene pjækkere« har ofte ingen problemer med at få venner, men de har mere konfliktfyldte venskaber. De bliver ikke mobbet eller drillet og er ikke bange for at gå i skole.

Skolevægring

Elever, som gerne vil gå i skole, men som ikke kan klare det, er i kategorien skolevægring. Det kan defineres som vanskeligheder med at møde op på skolen som følge af et emotionelt ubehag. Børnene klager ofte over kvalme, hovedpine eller mavepine, før de skal i skole. Ubehaget går væk, hvis de får at vide, at de slipper for at gå i skole.

Skolevægrere er oftere introverte og stille, pligtopfyldende, har sjældent adfærdsvan-skeligheder, bliver lettere overset og opdages på et senere tidspunkt end pjækkere. De føler et intenst ubehag over for og modvilje mod at gå i skole, er ofte emotionelt sensitive, har angstrelaterede og fysiologiske symptomer, og de er ofte mere skolemotiverede end pjækkere.

Skolevægrere kan have forskellige typer af angst - social angst, separationsangst, præstationsangst, eksponeringsangst eller have depression.

En blandet gruppe

En lille gruppe elever udviser tegn på både skolevægring og pjæk. Flere studier viser, at den blandede gruppe ofte indeholder elever med psykiatriske diagnoser. De har behov for en anden og mere omfattende opfølgning og behandling. 

Og for første gang i fem år ser det ud til, at stigningen er stoppet. Nye tal fra Undervisningsministeriet for skoleåret 2018/19 viser et lille fald i det samlede elevfravær fra 5,9 til 5,8 procent. Det svarer til 11,5 dages fravær på et helt skoleår.

Kilde: Trude Havik: »Skolefravær - at forstå og håndtere skolefravær og skolevægring«, forlaget Dafolo.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ