Undervisningsministeren
3   31

100 dage uden gaver til folkeskolen

Efter lidt mere end 100 dage står folkeskolen endnu tilbage uden en eneste håndgribelig gave fra sin nye minister. Alligevel er det lykkedes børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) at vinde mange læreres hjerte.

Det er ikke hverdagskost, at en undervisningsminister må bede lærerne om at holde igen med deres klapsalver. Ikke desto mindre var det, hvad der skete, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i starten af oktober holdt tale på lærernes årlige kongres for henved 300 delegerede. Her stod hun efter 98 dage som minister for folkeskolen på en dag, der ganske godt symboliserer, hvordan hun og den socialdemokratiske regering er kommet fra start i forhold til at vinde lærernes røde hjerter tilbage.

Rosenkrantz-Theil høster tidligt i sin første store tale foran lærerstanden de første klapsalver, da hun reklamerer for, at regeringen har flyttet statens offentlige overenskomstforhandlinger fra Moderniseringsstyrelsen i Finansministeriet til en ny Medarbejder- og Kompetencestyrelse i Skatteministeriet.

Artiklen fortsætter under banneret

PERNILLE ROSENKRANTZ-THEILS POLITIK

Det har hun gjort

Aflivet  Riisagers frihedsforsøg om at give udvalgte skoler dispensation fra dele af folkeskoleloven.

Stoppet præmiepuljen ét år før tid. Kun 148,5 millioner af den på forhånd udlovede halve milliard ender derved i folkeskolen.

Afvist dispensationsansøgninger fra ti kommuner, der gerne ville droppe de nationale test

Underskrevet  ghettopakken, som betyder, at forældre med børn i folkeskolen kan miste deres børnecheck, hvis deres barn har meget fravær. Og indført stopsprogprøver for elever i børnehaveklasser på de såkaldte ghettoskoler samt sprogprøver for alle elever i landet, der undervises i dansk som andetsprog.

Det har hun sagt

Varslet opgør med inklusionsreformen.

Ønsker  en mindre økonomisk og socialt opdelt folkeskole - hvad det mere konkret betyder, har ministeren endnu ikke sat ord på.

Nationale test  skal afskaffes for de mindste. For resten af eleverne skal der findes en ny testløsning.

Påpeget, at implementeringen af folkeskolereformen kun er halvvejs. Det tager 10-15 år for en stor reform at rodfæste sig.

Lærerne er bedst i stand til at vurdere, hvad der skal testes, hvornår der skal testes og hvilke test der skal bruges.

Der er  for mange styreredskaber i skolen - hvilke står endnu ikke klart. Her har den nye minister blandt andet nævnt Fælles Mål, elevplaner og de nationale test.

Ministeren fortæller lærerne, at hun har taget sine »store ører med«, der skal bruges til at lytte til dem. Rosenkrantz-Theil får også sagt, at det er regeringens ansvar at sørge for, at lærerne og Socialdemokratiet sammen når hen et sted, hvor den konfliktprægede tavle fra 2013 kan viskes ren.

Fra talerstolen lyder det også, at inklusionsreformen fra 2012 har svigtet lærerne ved at tildele dem en »umulig opgave«. At mere specialundervisning er dyrt her og nu, men at regningen vil vokse sig større, hvis ikke skolens specialtilbud udvides. Hun kalder også lærernes ønske om mere co-teaching for godt. Og så vil hun også gerne høre lærernes bud på, hvad der skal være i stedet for de forhadte nationale test, fortæller hun.

Ingen ekstra penge til skolen

Alt er dog langtfra fryd og gammen for folkeskolen. For imens Rosenkrantz-Theil er hos lærerne, taler finansminister Nicolai Wammen til den landsdækkende presse. Her præsenterer han regeringens første finanslovsudspil - og der er ikke én ekstra krone til folkeskolen. Socialdemokratiet gik ellers til valg på 371 ekstra millioner om året til skolen - og de tre støttepartier er klar med én hel ekstra milliard.

Det ved den nye børne- og undervisningsminister naturligvis godt, og foran lærerne indrømmer hun da også, at når det kommer til skolens økonomi, kan hun i dag kun levere »utroligt uldne politikersvar«. Økonomien ligger på Finansministerens bord, og det er lukket land for undervisningsministeren. Og sådan er det, får lærerne at vide.

Helt paradoksalt viser det sig endda, at regeringens finanslovsudspil lettere skjult faktisk indeholder et spareforslag på folkeskoleområdet. Regeringen stopper nemlig tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens præmiepulje ét år før tid - og puljens tilbageværende 351 millioner kroner, som skulle være gået til skoler, føres tilbage til statskassen.

Indtil videre har Rosenkrantz-Theil brugt sin første ministertid på at sige mange ting, der lyder godt i lærerører. Foreløbig er de flotte ord imidlertid ikke fulgt op af håndfaste løfter, og regeringens lovkatalog over forventede lovforslag afsløret, at der næppe venter store aftaler på skoleområdet i det første år af regeringens levetid.

Derfor må folkeskolen og lærerne indtil videre tage til takke med en minister, der helst vil lytte.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen