Arbejdstid
2   35

Arbejdstidskommission har 2½ måned til deadline: "Det bliver hektisk"

24 ud af 25 skolebesøg er gennemført og viden samlet ind. Nu skal Lærerkommissionen i gang med skrivearbejdet. Der kommer anbefalinger om ledelse, professionsudvikling og lærerarbejdstid, fortæller kommissionsformand Per B. Christensen.

Formanden for lærernes arbejdstidskommission Per B. Christensen er en eftertragtet mand. På DLF's kongres kan han ikke gå mange meter uden at blive hevet fat i. KL-politiker Thomas Gyldal vil gerne veksle et par ord med ham.

Formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann lytter han også til. Til frokosten sidder han til bords med både KL-formand Jacob Bundsgaard og DLF-formand Anders Bondo Christensen. Han deltager også, når KL holder topmøde.

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg bruger det til at få gode snakke og fange stemninger. Jeg lytter i talerne efter, hvilke åbninger der kommer", siger Per B. Christensen til folkeskolen.dk.

Også på DLF's kongres har han fanget åbninger i talerne. Men hvilke vil han ikke komme nærmere ind på.

Til gengæld vil han gerne sige, at arbejdstidskommissionen er inde i skrivefasen.

"Vi er færdige med det, vi blev nedsat for, i den forstand at vi er en undersøgelseskommission. Alle de undersøgelser, der skulle laves, er lavet. Vi har været på 24 ud af 25 skolebesøg. Vi mangler et skolebesøg på Bornholm", siger Per B. Christensen.  

Folkeskolen.dk har talt med en tillidsrepræsentant, en leder og en lærer som har givet Per B. Christensen input til kommissionens arbejde. 

Kim Christiansen er tillidsrepræsentant på Sakskøbing Skole i Guldborgsund, hvor Per B. Christensen har været på besøg:

"Mit hovedbudskab til kommissionen var, at tiden til at forberede undervisningen ordentligt og grundigt lider, og i sidste ende er det børnene, det går ud over. Det kan give lærerne en oplevelse af, at de ikke er ordentligt klædt på, når de underviser.

Vi snakkede om, at der er store forskelle på kommunalt plan. Det var mit indtryk, at kommissionen var mere fokuseret på det helt generelle billede, og sådan skal det selvfølgelig være i en kommende aftale.

I min verden er det et helt rigtigt fokus, men der ligger også noget i, at man tænker på, hvordan en aftale for alle vil påvirke de enkelte lokale aftaler.

Jeg forsøgte at tale lidt mere generelt om skolerne i kommunen - og sammenligne med kommuner i Københavnsområdet, som efter mit indtryk har landet væsentligt bedre aftaler. I vores tilfælde er det strengt sagt lov 409 med enkelte forbedringer, der nu gælder.

Det er en lille luns, vi har fået. Vi ved alle sammen, at det netop er anbefalinger, der kommer i december. Der er ingen garanti for, at det bliver fulgt".

Tiden er knap i arbejdstidskommissionen

Egentlig kunne Per B. Christensen godt tænke sig mere tid til skrivefasen, men samtidig synes han også, at det giver god mening, at deadline er den 16. december, hvor kommissionen skal fremlægge rapporten.

Flere prøver i pausen på kongressen at få en aftale med Per B. Christensen. Og netop tiden gør, at det er meget svært.

"Tid er en knap faktor, når man er i en skrivefase.  Al min vågne tid går med at arbejde på og tænke på, hvordan vi bidrager til at løse, at parterne kan enes om en vej til en fremtidig arbejdstidsaftale".

Fra skolebesøgene har han fået meget inspiration til skrivearbejdet.

"Rigtig mange steder finder parterne gode løsninger, som er gode for det lokale samarbejde, der er mellem lærerkreds og kommune. Det giver inspiration til, hvordan vi ser på forholdene mellem forberedelse og undervisning, hvordan vi ser på opgaver og tid, og hvordan vi ser på relationen mellem medarbejdere og ledelse i forhold til det at udvikle skole", siger Per B. Christensen.

"Det kommer til at indgå i de samlede anbefalinger sammen med undersøgelser og forskningsbidrag og andet, som er vigtigt for kommissionens arbejde".  

Han synes, han er blevet godt modtaget alle steder.

"Lærerne og kommunerne synes, at den her problemstilling er vigtig at få drøftet færdig og få klaret, og det vil de gerne bidrage til. De vil gerne fortælle på en god måde, hvad der er udfordringerne. Der er en vilje til løsninger både på det generelle og det konkrete plan".

Det overrasker Per B. Christensen, at der er "forholdsvis store forskelle" på, hvordan kommunerne tilrettelægger lærernes arbejde.

"Men der er også stor forskel på, hvordan man tilrettelægger arbejdet på to forskellige skoler i samme kommune. Kommissionen har fokus på, om man kunne blive bedre til at videndele i det her land både blandt skoler indbyrdes og blandt kommuner".

Skoleleder Lars Alberg på Dueholmskolen i Morsø var en af dem, som havde besøg af Per B. Christensen:

"Det var en spændende proces. Det var nogle interessante spørgsmål, han kom med. Han havde et andet syn og perspektiv på det, end jeg er vant til. Jeg står som skoleleder med fingrene nede i bolledejen, og så kom han og så tingene udefra.

Mit hovedbudskab er, at jeg ikke kan arbejde i et system, hvor vi ikke har tillid til hinanden. Vi tog meget afsæt i den aftale, vi har lavet i Morsø Kommune, og som jeg har været med til at lave.

Det er en aftale, der bygger meget på tillid, men også meget på professionel kapital, som handler om at have fokus på kerneopgaven i stedet for at have fokus på trivsel og andet. Det var Per ret interesseret i og nysgerrig på.

Der har været en tid, hvor nogle lærere stadig hænger fast i konflikten fra 2013, som ramte både ledere og medarbejdere. Lokalaftalen er en del af tillidsopbygningen. Lærerkredsen har været superdygtige til sammen med os at lave en fælles aftale.

Noget af det vi snakkede om, da vi lavede aftalen var mangfoldighed. Når vi laver aftaler, så behandler vi alle folk ens. Men folk er forskellige. Nogle lærere synes, at lov 409 er det bedste for dem, for så ved de, hvornår de skal på arbejde, og hvornår de kan gå hjem.

Og så er der de 80 procent, som synes, det er det værste, der er sket for folkeskolen. Nogle lærere går meget op i at bevare kontrol, nogle er meget omsorgsfulde, nogle er handlekraftige. Vi har hele paletten, og det er vigtigt, at vi har en aftale, hvor alle har en opfattelse af, at der er plads til dem".

Tag vel og fair imod rapporten

Kommissionsformanden har ikke en masterplan, men han er komme tættere på, hvad der er brug for i skolen for at skabe kvalitet i undervisningen.

"Der er brug for at gøre noget omkring arbejdstid, der er brug for at se på professionsudvikling, og der er brug for at se på ledelse. Det er de tre delområder, vi kommer med nogle anbefalinger til. Men der er lang vej endnu.  Der er to en halv måned til, vi skal aflevere, og der er fire kommissionsmøder endnu. Vi er ikke i mål endnu", siger Per B. Christensen og tilføjer:

"Det bliver hektisk for en hårdtarbejdende kommission og et mindst ligeså hårdtarbejdende sekretariat at blive færdig".

Han håber, at det hårde arbejde vil lønne sig.

"Jeg håber, at man vil tage fair og vel imod vores anbefalinger. Vel på den måde, at man vil se på nogle af de positive elementer, man kan bruge. Og fair på den måde, at man kan se, at vi er nødt til at veje nogle af problemstillingerne op mod hinanden, fordi vi er en uvildig kommission".  

Han synes, at parterne både lokalt og centralt siden overenskomstforhandlingerne i 2018 er blevet bedre til at sætte sig i hinandens sted.

"Nu handler det om ikke at toppe for tidligt. For både kommission og parter skal virkelig vise, at man kan noget, efter at vi er kommet med vores rapport. Min største udfordring lige nu er at få kommissionen til at enes om nogle anbefalinger, som man kan se sig selv i og komme frem til nogle anbefalinger, som parterne kan bruge".

Lærer på Vestervangskolen i Herning Poul Overgaard mødte Per B. Christensen sammen med et par kolleger:

"Vi blev spurgt om, hvordan vi opfattede arbejdssituationen med den nye lov 409 og også lidt om reformen. Vi var en tre-fire stykker derinde. Vi var ret enige om, at vi egentlig arbejder mindre i dag, end vi gjorde tidligere. Det gør til gengæld, at vi er mindre forberedte, end vi var før.

Det er et problem, for den vigtigste ting for at lave god undervisning er, at forberedelsen er god. Det er også det, som gør, at man er rolig og sikker, mår man kommer ind til en klasse. Så der er nogle, der har fået mere pres og stress.

I starten var vi hele tiden på skolen. Når vi gik hjem, så var vi færdige med arbejdet. Nu har vi fået noget flekstid, og vi har fået garanteret nogle forberedelsestimer, som vi kan lægge hjemme. Så det er blevet meget bedre.

Vi er enige om, at vores ledelse har gjort det, de kunne. Jeg er 60 år. Så jeg fortalte også om, at jeg kunne have fået reduceret tid. Men det blev fjernet med et pennestrøg med lov 409. Det koster mig en månedsløn. Det er træls". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ