Lærerliv
2   43

Lærer gik fra folkeskole til friskole: "Det har givet mig bedre samvittighed på alle punkter i mit liv"

Skuldrene er sunket flere centimeter, efter Tina Nielsen i august skiftede fra Brønshøj Skole til Ørestad Friskole. Selv om hun har fået flere lektioner, så gør nærvær, frihed i undervisningen og fleksibilitet en kæmpe forskel i hendes lærerliv.

Tina Nielsen flygter ikke fra folkeskolen. Hun har valgt livet som lærer på Ørestad Friskole til. Efter fem år som lærer havde hun lyst til at prøve friskolelivet, og derfor sendte hun ansøgninger målrettet friskoler.

"Brønshøj Skole var mit første job. Jeg har været der, siden jeg blev uddannet for fem år siden. Der var flere grunde til, at jeg havde lyst til at prøve noget andet. Det var et naturligt tidspunkt, da jeg skulle til at starte en ny klasse op, og jeg altid haft en interesse for friskoler. Så det var ikke en flugt fra folkeskolen", siger Tina Nielsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Her to måneder inde i sit nye liv er hun ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning, hun har taget.

Den nærværende lærer

"Jeg ville have større mulighed for at være nærværende i mit arbejde. På store folkeskoler er det svært, for der er mange elever i klasserne, og mange forskellige børn, fordi vi har et meget stort inklusionsprojekt i folkeskolen. Der er mange lærere ansat, og der er stor udskiftning, så man når ikke at kende alle, før de er videre i systemet. Sådan er det ikke på den skole, hvor jeg er nu", siger Tina Nielsen.

Da hun begyndte på Ørestad Friskole, blev hun præsenteret for eleverne, og så kunne de huske hendes navn.

"Hvis der er nogle, der skal bruge en nøgle, så kalder de bare mit navn. De ved hvem, jeg er, og at jeg arbejder på skolen. Sådan er det bare ikke på de store folkeskoler. Det betyder, at jeg meget hurtigt kan være nærværende både over for elever, forældre og kolleger".

Resursestærke forældre vælger friskoler

Fra skoleåret 2010/2011 til 2017/2018 er andelen af elever på de frie grundskoler steget fra 14,7 pct. til 18,3 pct. I perioden er der kommet 22.734 flere elever i de frie grundskoler og 31.192 færre elever i folkeskole.

68,8 pct. af forældrene til børn på de frie grundskoler har en videregående uddannelse. Det gælder samme gælder kun for 56,0 pct. af forældrene med børn i folkeskolen. Forskellene er generelt blevet større siden 2010.

Kilde: Rapporten Udvikling i tilslutning til folkeskoler og frie grundskoler. Rådet for større læring juni 2019

Forberedelse i eget tempo

Arbejdstidsloven med visse opblødninger var realiteten, da hun var folkeskolelærer i København.

"Det var ikke ledelsen på min gamle skole, der ikke havde tilliden til, at jeg kunne forberede mig frit. Det er lov 409, der tvinger lærerne til at forberede sig på skolerne. Min gamle ledelse forsøgte at skabe så frie rammer, de kunne under de restriktioner, de som ledelse var pålagt fra politisk hold". 

På Ørestad Friskole oplever hun, at arbejdstidsrammerne er meget mere frie.

"Jeg kan forberede mig i mit eget tempo og på de tidspunkter på dagen, jeg ønsker. Vi har faste tider, hvor vi skal være til stede til møder og andet, men ellers kan jeg selv bestemme, om jeg vil forberede mig på skolen eller hjemme eller på ferien i Jylland", siger Tina Nielsen og uddyber:

"Det giver mig mere ro, at jeg kan trække vejret og nogle dage hente mine børn tidligt. Jeg bliver meget mere kreativ og effektiv i forberedelsen, fordi jeg er til stede i det, når jeg gør det. I folkeskolen var det bare nu har du en time, og der skal du forberede al undervisning til i morgen. Jeg har en meget mere tjekket forberedelse i dag".  

Den tillid, hun føler, at ledelsen har til, at hun løfter opgaven, gør hende til en bedre lærer.

"Der er mere tillid til, at jeg kan undervise på min egen måde. Det gør mig til en bedre lærer. Det har givet mig bedre samvittighed på alle punkter i mit liv", siger hun.

Nye fag

På Brønshøj Skole underviste hun i sine linjefag dansk, religion og billedkunst. I dag underviser hun i dansk, natur/teknik, matematik, musik, og udelivsfaget vind og vejr. Hun har 27 ugentlige lektioner plus fem frokoster af en halv times varighed. Det er 60 -70 årlige undervisningstimer mere, end hun havde i folkeskolen. Alligevel synes hun, hun lykkes bedre med sit lærerliv.

"Det er væsentligt mere, end jeg havde på mit gamle job. Men jeg går hjem fra arbejdet med skuldrene nede. Jeg kan bedre overskue det. På friskolerne kan man udstikke sin pædagogiske og didaktiske linje på en helt anden måde. Vi har færre elever i klasserne. Vi har pædagogerne med i timerne. Vi kan lave holddeling og handle meget hurtigere på en lille skole, end man kan på en stor. Selv om jeg underviser i fag, jeg aldrig har undervist i før, så når jeg bedre ud, end jeg gjorde i folkeskolen, hvor jeg kun underviste i mine linjefag. Færre elever betyder, at jeg langt bedre når den enkelte elev".  

Politikerne må opprioritere folkeskolen

Tina Nielsen har selv et barn, som går på friskole. Men hun mener ikke, at friskoler stjæler elever fra folkeskolerne. Hun ser det mere forældrenes tilvalg af friskoler som et symptom på, at politikerne ikke prioriterer folkeskolen højt nok.

"Jeg ville ønske, at jeg i højere grad kunne støtte op om folkeskolen. Jeg er ræverød. Men jeg har lige nu meget svært at støtte op om folkeskolen, fordi jeg synes, man fra politisk hold ikke skaber rammer til en god skole. Der er så mange børn, som har det svært, som bliver proppet ind i folkeskolen, uden der følger de resurser med. Det betyder, at ingen rigtig trives i folkeskolen. Det er meget, meget svært at holde trivslen oppe - både for eleverne og lærerne".

Hun ærgrer sig over, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en artikel hos Politiken Skoleliv sagde, at "en del friskoler er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet".

"Det er ærgerligt, når undervisningsministeren skyder på friskolerne, når man fuldstændig har udsultet folkeskolerne. Der er ikke luksusvilkår i friskolerne. Jeg så meget hellere, at man kunne lade sig inspirere mere af det friskolerne gør, i stedet for at tænke det som skoler for eliten. Det handler om prioriteringer. Og det handler i høj grad om, at politikerne skal prioritere folkeskolerne højere".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen