Friskoler
27   19

Ny rapport: Resursestærke forældre vælger friskoler

Flere forældre med gode uddannelser og høje lønninger vælger folkeskolen fra og melder i stedet deres børn ind på en friskole, fremgår det i en ny rapport. Den udvikling skal vi reagere på, lyder det fra flere aktører omkring skolen.

Antallet af forældre, der vælger frie grundskoler frem for folkeskolen er steget fra 14 procent i 2010 til 18,3 procent i 2017. Det viser en ny undersøgelse, som Epionion har lavet for Rådet for Børns Læring.

Artiklen fortsætter under banneret

Undersøgelsen viser også, at forskellen mellem forældre til børn på frie grundskoler og forældre til børn i folkeskolen er blevet større siden 2010, når man ser på, hvor meget forældrene tjener, hvor ofte de har job og hvor høj deres uddannelse er.  

Undersøgelsen får formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof til at kræve en reaktion:

"Hvis forskellene bliver større, så kan det tage fart. Jeg vil helst ikke sige a- og b-hold. For det er farligt, for det kan få en selvforstærkende effekt. Men hvis elevgrundlaget i folkeskolen bliver svagere, så vil de stærkere ikke være sammen med dem, der er tilbage. Det er jo det, man har set på skoler med mange ikke etniske danskere. Kurven har været støt stigende, og den kan tage fart, og derfor skal vi reagere nu", siger Charlotte Rønhof.

KL: Samfundsmodel kan blive skadet

I dag ved en debat på Folkemødet på Bornholm blev hun støttet af en lang række af skolens parter. Næstformand i Skole- og Forældre Cecilie Harrits var helt enig:

"Vi skal bremse udviklingen med et stigende antal børn i fri - og privatskoler. Der er en begyndende fare for, at vi får skabt et a- og b hold. Det er vigtigt for vores samfund, at vi har blandende fællesskaber".

Også formand for KL's Børn- og Ungeudvalg og borgmester i Herlev Kommune Thomas Gyldal mener, at den samfundsmodel vi kender, kan blive skadet, hvis vi ikke reagerer nu.

"Hvis den sociale motor løber tør for brændstof, så er vores samfundsmodel skadet. Så vi har en vigtig opgave", siger Thomas Gyldal.

Formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen tror ikke, at udviklingen fortsætter.

"Jeg tror ikke, at friskolen bliver større folkeskolen i min levetid. Hvis det sker, så er det fordi, der er nogle der sover. Vores ambition er ikke at blive større. Vi skal blive bedre sammen med folkeskolen".

Hvorfor fravælger resursestærke forældre folkeskolen?

Skolelukninger, folkeskolereform, arbejdstidslov var nogle af de punkter, som blev nævnt som årsager til, at flere forældre fravælger folkeskolen - og det er også nogle af de steder, hvor man kan reagere, mener Charlotte Rønhof.  

"En af bevægelserne handler om, at der bliver skolelukninger. Hvis man skal sætte sine børn på en bus, og de skal langt væk, det vil vi forældre bare ikke. Den anden del er, at der er en bevægelse, hvor jeg tror, mange søger væk fra en skole, hvor den har fået et dårligt ry blandt forældrene"

"Begge de ting, er noget, man kan gøre noget ved. Og så er der nogle skoler, hvor forældrene søger et fællesskab omkring en religion, en ideologi eller en pædagogik. Det er der en tradition for i Danmark, men det er de andre ting, der har flyttet udviklingen de sidste mange år", mener Charlotte Rønhøf.

Skolelederne: Giv folkeskolerne frihed 

Formand for skolelederne Claus Hjortdal peger på, at stram politisk styring gør folkeskolen mindre attraktiv for forældrene:

"Vi bliver detailstyret i hver eneste time. Vi må ikke røre ved antallet af timer i skolen, vi må ikke lave tolærerordninger, hvis ikke det er nødvendigt. De samme politikere fortæller, hvor fantastiske friskoler er, og de ønsker, at folkeskolen skal kunne det samme, men det kan vi ikke, fordi vi bliver styret i så høj grad".

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange er enig:

"Folkeskolen er pålagt mange opgaver, uden resurserne er fuldt med", siger hun og mener, at det, at lærerne ikke har tid til forberedelse og samtalen med den enkelte elev, er med til at få forældrene til at fravælge folkeskolen.

Men Charlotte Rønhof tror ikke, at den politiske styring alene har skylden for, at forældrene fravælger folkeskolen.

"Hvis forældre vælger noget fra, er fordi, der i kølvandet på arbejdstidsloven og reformen har udviklet sig en tung kultur på mange skoler, fordi man har været meget utilfreds. Hvis man har en kultur, hvor man brokker sig, kan det godt være selvforstærkende, og det kan smitte af på forældre og børn", siger hun.

Rektor: Frie grundskoler risikerer at miste frihed

Formand for professionshøjskolerne Stefan Hermann mener, at hvis stadig flere forældre vælger fri- og privatskoler, så vil skolerne miste den frihed, de i dag har.

"Min spådom er, at hvis de frie grundskoler bliver meget større, vil de stykke for stykke miste ders frihedsstatus og dermed arve den problemløsning, der i dag er i folkeskolen".

Charlotte Rønhof mener ikke, at problemet løser sig selv over tid. 

"Kvaliteten er god på nogle folkeskoler. Men kvaliteten er ikke lige god alle vegne. Ikke alle lærere er heller lige dygtige. Det kunne jeg godt tænke mig en ærlighed omkring", siger Charlotte Rønhof, og fortæller, at Rådet for Børns Læring vil arbejde videre med problemstillingen. 

"Men det er svært. Der er ingen snuptagsløsninger".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ