"Det, vi ser nu, er, at lærene forlader skolen, fordi de ikke kan lykkes med opgaven. Så blinker der advarselslamper, der skal tages alvorligt", siger Anders Bondo.

Mere end hver tredje læreruddannede arbejder ikke i folkeskolen

Mens kommunerne får sværere og sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft på skolerne, vælger flere og flere læreruddannede et arbejdsliv andetsteds end folkeskolen. Hele 37,2 pct. af alle læreruddannede arbejder i dag på friskole eller helt uden for skoleverdenen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I rene tal er det cirka 26.500 lønmodtagere, der har en læreruddannelse som højeste uddannelse, men er ansat uden for folkeskolen.

Det viser en ny rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i samarbejde med Danmarks Lærerforening. De nyeste tal er fra 2017.

Andelen af læreruddannede, der finder job uden for folkeskolen, har været stigende siden 2014. Dengang var det 35,3 pct. Af dem, der i mellemtiden har forladt folkeskolen, har flest fundet arbejde på en friskole.

En af dem er Pernille Kepler, der i november valgte at sige sit job op på en folkeskole uden at have et nyt på hånden. Det fik hun dog allerede tre uger efter, opsigelsen trådte i kraft, da hun fik job på Kundby Friskole og Børnehus.

Lærer siger op på grund af de dårlige forhold i folkeskolen

 "Jeg kunne til sidst se, at jeg ikke kunne lykkes med opgaven. Kravene, der sev ned fra ministeriet og forvaltningen, stod ikke mål med de resurser, der var til rådighed, og resultatet var, at jeg år efter år så børn, der ikke fik den nødvendige hjælp", siger hun.

Lærer: Større fleksibilitet på friskole

Desuden følte Pernille Kepler, at hun fik mindre og mindre forberedelsestid og fagfagligt ikke udviklede sig.

"Jeg kunne kun løfte opgaven, hvis jeg var villig til at arbejde gratis 10-15 timer om ugen, og det havde jeg ikke lyst til", siger hun.

Pernille Kepler understreger, at konflikten i 2014 stadig trækker spor, men at udviklingen går længere tilbage end det.

Tillidsrepræsentant: »Jeg kan ikke sige ja til den ikkeaftale«

"I løbet af alle de 20 år, jeg har været lærer, har der været et støt fald i resurserne og en tilsvarende stigning i kravene. Det ser vi i hele den offentlige sektor. Og så blev nok bare nok til sidst", siger hun.

På friskolen, hvor hun nu har været i tre måneder, oplever hun med egne ord "en større erkendelse af, at døgnet kun har 24 timer, og jeg kun bliver betalt for de otte".

"Og så er der en fleksibilitet, der går begge veje. Jeg er klar til at give den en ekstra skalle og tage en vikartime uden at tælle minutter, når det er nødvendigt, og så ved jeg, at det også går den anden vej, når der er behov for det", siger hun.

DLF: Ingen lærermangel - men for mange vælger folkeskolen fra

Helt præcist 1,4 procentpoint flere læreruddannede har fået job på en friskole, mens andelen af læreruddannede, der nu arbejder helt uden for grundskoleregi, er steget med under et halvt procentpoint.

I absolutte tal arbejder cirka 9.500 uddannede folkeskolelærere nu på en friskole, mens cirka 17.000 er ansat helt uden for skoleregi. Det er særligt mandlige lærere og lærere med et mindst 15 år gammelt eksamensbevis, der finder job uden for folkeskolen.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen peger på, at KL's egne tal peger på udfordringer med at tiltrække læreruddannet arbejdskraft til folkeskolerne i hele landet.

DLF: Gør noget ved lærermanglen - så løser vi også vikarproblemet

"Grunden til det er jo, at for mange folkeskolelærere vælger folkeskolen fra. Og det viser denne undersøgelse igen", siger han.

Han frygter, at det kan få en selvforstærkende effekt, fordi det bliver hårdere at være lærer på de folkeskoler, der mangler lærere, hvilket kan få endnu flere til at søge væk.

"Derfor er det også vigtigt, vi får stoppet den negavtive udvikling hurtigst muligt", siger han.

Bondo: Der skal være tid til det enkelte barn

Anders Bondo peger på en aktuel undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole, der viser, at lærerne vælger folkeskolen fra på grund af misforhold mellem krav og resurser, mislykket inklusion, manglende tid til forberedelse.

Verdens bedste job, som mange lærere ikke holder til

"Man oplever ikke, at man har forberedelsestid nok til at lave den gode undervisning, man brænder for som lærer. At man har tid til det vigtige relationsarbejde, der er i forhold til eleverne. Det oplever lærerne ikke, og derfor søger de andre steder hen", siger han.

Derfor havde lærernes formand også håbet på, at man med justeringen af folkeskolereformen, der netop er blevet lovbehandlet i folketinget, havde reduceret skoledagens længe.

DLF: Ønske om at forkorte skoledagen kan få stik modsat effekt

"Vi ved fra forskningen, at kvalitet i timerne er vigtigere end mængden af dem", siger han.

Har lærerne ikke altid i et vist omfang søgt væk fra folkeskolen? Det er især dem, der har været i skolen længe, der ifølge undersøgelsen søger væk?"

"Vi ser også mange unge lærere, der enten aldrig får det første job i folkeskolen eller søger hurtigt væk. Det er bestemt godt, at læreruddannelsen kvalificerer til andre ting. Det er med til at skabe dynamik i faget", siger Anders Bondo, som tilføjer:

"Men det er problematisk, når det ikke er på grund af nysgerrighed og spændende nye udfordringer, at lærerne søger væk og måske kommer tilbage til folkeskolen med nye erfaringer. Undersøgelserne viser ret klart, at det, vi ser nu, er, at lærene forlader skolen, fordi de ikke kan lykkes med opgaven. Så blinker der advarselslamper, der skal tages alvorligt".