Anmeldelse Pædagogik
0   103

Lad os tale om det pissedårlige

Det perfekte i skolen findes ikke, men pissedårlig undervisning findes. Lad os bryde tabuerne, så vi kan tale mindre ideologisk om skole og læreruddannelse, siger Alexander von Oettingen i en ny bog til lærere, ledere, forvaltningschefer og politikere.

Pissedårlig undervisning

Fakta


Titel
Pissedårlig undervisning

Forfatter
Alexander von Oettingen

Pris
120

Sider
102


Med forord af Knud Romer

Forlag
Hans Reitzels Forlag

Egentlig er jeg ikke ret vild med bogens titel, ligesom jeg heller ikke syntes om navnet på den kampagne om pissedårlig undervisning, som Alexander von Oettingen satte i gang for et års tid siden. Det var en pissedårlig måde at omtale noget vigtigt på, tænkte jeg. Men jeg overgav mig - næsten - da jeg hørte det første oplæg. For det var en forfriskende og lige ud ad landevejen-måde at pege på vigtige problemstillinger på. Og jeg overgav mig helt, da jeg hørte UC Syds kor synge om pissedårlig undervisning. Fræk skønsang med ironi, alvor og hverdagsnærvær. Om den altid fremragende undervisning, der ikke findes. Og om pissedårlig undervisning, som tilfældigheder og virkelighedens vilkår sørger for, at alle oplever.

Artiklen fortsætter under banneret

Nu følger von Oettingen op med en bog om de samme problemer på det seriøse og ellers alvorstunge Hans Reitzels Forlag. Den er kun på 100 sider, den er hurtigt læst, og den prøver hverken at sælge urealistiske pædagogiske drømmeidealer, politiske fatamorganaer om verdens bedste skole eller 21st Century Learning Skills. Den prøver ikke at pådutte læseren evidensbaseret uddannelsesforskning, der leverer ”viden, der virker”. Den præsenterer ikke en sammenhængende teori, og den er ikke en forskningsrapport. Men den er bestemt seriøs.

Og den er - undskyld mig mit tyske - pissegod. For von Oettingen insisterer på at blive i den virkelige virkelighed, når han snakker skole og læreruddannelse. ”Kunsten er ikke at formulere velmenende idealer for den gode undervisning, men at tale om det, der gør ondt og går skævt”, siger han og efterlyser en realistisk debat, hvor skyggesiderne ikke tabuiseres, fordi de ikke passer til de politiske uddannelsesvisioner eller til lærernes selvforståelse og ledernes udviklingsstrategier. For pissedårlig undervisning findes overalt: i klasseværelser, fagforeninger og forvaltninger, i læreruddannelse, forskning og OECD og på Christiansborg. Og vi lyver for os selv og hinanden, hvis vi ikke indser det, siger han.

Bogens styrke er, at den ikke kun formulerer en politisk kritik og ikke forsøger at sælge et uddannelsespolitisk glansbillede, men at den på én gang fokuserer på pædagogikkens paradokser og på vilkårene for undervisning og uddannelse. Al undervisning kan i udgangspunktet enten gå galt eller godt, så enhver undervisning kan ende med at blive dårlig. Og alle lærere har oplevet, at det, der virkede sidste år eller i sidste time, pludselig ikke virker mere. Vi må ”tale om den mulige bedre undervisning - og ikke om den bedre eller fremragende undervisning”, siger von Oettingen og fortæller luhmannsk om systemer, der støder sammen. På den ene side skolen og professionen med egne forestillinger og standarder. På den anden side politik, økonomi, kultur, videnskab og religion, der har forventninger om ”alt det gode fra den uddannelsespolitiske himmel og filosofi”: mere økonomisk konkurrencementalitet, uddannelsesparathed, kulturkanon, kompetencestandarder, religiøs dannelse, verdensborgerskab, bæredygtighed ...

Men systemerne handler ud fra egne logikker, så hvad der opfattes som god undervisning det ene sted, ser andre måske som pissedårlig undervisning. Og hvor læreren før kunne lukke døren og passe sit arbejde, må hun nu rette undervisningen ind efter tunge dagsordener, der trænger sig på udefra. ”Systemtvang med utydelig mening”, kalder von Oettingen det og nævner internationale megatrends som data- og effektstyring, læringsmålstyret undervisning og digitalisering, der påstås at kunne gælde som standard for god undervisning, men som ”risikerer at blive til pissedårlig undervisning på systemniveau”.

Med afsæt hos den finske uddannelsesforsker Pasi Sahlberg skriver han om ”Global Educational Reform Movement”, Germ, der er blevet en uofficiel undervisnings- og uddannelsesdagsorden, der ikke er demokratisk vedtaget, men som trænger ind overalt - gennem Verdensbanken, kapitalfonde, styrelser og konsulenthuse. Germ er som en virus, der påvirker, hvad vi kan tænke, føle og gøre, fordi den roder kultur, politik, økonomi, videnskab og uddannelse sammen i én pærevælling. Og pissedårlig undervisning på fondsmidler er blevet big business, så stærke økonomiske kræfter står i kø for at bruge milliarder på påvirkning af skolen: Novo Nordisk investerer i naturvidenskab og teknologi for de kloge, Lego satser penge på playful learning for de mindste, og A.P. Møller Fonden køber det 21. århundredes kompetencer. ”Eller hvad med et quickfix i form af et dyrt koncept som Visible Learning Plus, LP-modellen eller læringsstile?” spørger von Oettingen. Og svarer selv: Det giver pissedårlig undervisning, men det er en pissegod forretning.

Ifølge Sahlberg fremmer Germ tre elementer: 1: et konstruktivistisk læringsparadigme, der kobler læring fra undervisning, 2: et fokus på effektiv læring for alle elever: Bliv så dygtig, som du kan, og udnyt det undervisningstilbud, der er, 3: et konkurrence- og evalueringsparadigme med løbende evalueringer, test og feedback, der holder elever, lærere og skolen i gang. En McKinsey-direktør udtrykker det sådan: ”Bare vi måler, bliver vi bedre”. ”Pissedårlig undervisning i metermål, men det virker”, siger von Oettingen om det samme.

Med læreruddannelsen som eksempel viser han, at det heller ikke ser godt ud, når det er demokratiet og ikke kun fonde og big business, der bestemmer. Seks gange i løbet af kort tid har Folketinget ændret læreruddannelsen uden at have tålmodighed til at se, hvordan tidligere ændringer har virket. Seks nye bekendtgørelser og et hav af ministerielle hyrdebreve på kun elleve år - med ét sikkert resultat: ”pissedårlige studieforhold”. Det går alt for hurtigt, og der styres hovedløst efter at opnå det fremragende og perfekte.

Men i pædagogiske sammenhænge må vi acceptere, at vejen til det bedre går gennem det dårlige, og at disharmonier, paradokser og fejl altid følger med. Vi kan adressere paradokserne, men vi kan ikke opløse dem. Derfor må alle selv tage ansvar - som lærer, leder, forvaltningschef eller politiker. Pædagogik er normativ og båret af håbet og glæden ved tanken om fremtiden. ”Netop derfor har vi brug for negationer - for at skærpe blikket og advare os selv mod falske profeter og ideologiske afveje”, understreger Alexander von Oettingen. Ved at bryde tabuer og ved at være fælles om at sætte fokus på det negative kan vi åbne for en radikal kritik, så vi kan sætte ord på ”alt det, der er svært og volder os problemer, og alt det, som vi måske ikke er så stolte af”, og vi kan gøre det muligt at tale mere ærligt og mindre ideologisk om undervisning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
76 andre er allerede tilmeldt
Blog om lærerstuderende

Har du, eller nogen du kender, lyst til at blogge om lærerstudiet?

Vi vil meget gerne have bloggere på netværket Lærerstuderende, som vil dele ud af erfaringer, gode ideer og holdninger.

Søg om at få en blog, så kontakter vi dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak.

Søg om at få en blog her