Bachelor: Nabosprog som en integreret del af undervisningen

Af: Charlotte Westerlund

Arbejdet med norsk og svensk kan styrke elevernes danskfaglige kompetencer, når det indgår som et integreret element i danskundervisningen, siger Frederikke Nørgaard i sit bachelorprojekt.

Når nabosprog er en integreret del af undervisningen i dansk, kan det være med til at styrke elevernes danskfaglige kompetencer, siger Frederikke Nørgaard Petersen.

"Nabosprog? Det er altså ikke noget, jeg arbejder særligt med, så jeg kan nok ikke hjælpe dig. Kan du ikke spørge en anden?"

"Denne kommentar er et ret præcist billede på de reaktioner, jeg blev mødt af i min søgen efter dansklærere, der ville interviewes i forbindelse med dette bachelorprojekt. Modstanden opstod, når lærerne hørte, at emnet var nabosprogsundervisning, og at interviewet primært ville tage udgangspunkt i deres erfaringer med det. Men hvordan skal det egentlig tolkes, når flere dansklærere, uafhængigt af hinanden, giver udtryk for, at de meget nødigt vil deltage i en undersøgelse, der handler om nabosprogsundervisning", skriver Frederikke Nørgaard Petersen.

Som dansklærer er man forpligtet til gennemføre undervisning, der gradvist gør eleverne i stand til at forstå svensk og norsk. I fagformålet står der: "Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab". Alligevel viser flere undersøgelser, at netop nabosprogene fylder forsvindende lidt i danskfaget, både hvad angår læremidler og læreplaner og i undervisning og pensum på læreruddannelserne, siger hun. Det lader altså til, at der er uoverensstemmelse mellem de kultur- og sprogpolitiske ambitioner, der beskrives i fagformålet, og den reelle praktisering af nabosprogsundervisning ude i folkeskolerne. Men hvad skyldes denne nedprioritering af nabosprogsundervisningen, spørger hun.

I sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Københavns Professionshøjskole har hun derfor undersøgt, hvordan nabosprogsundervisning prioriteres, vurderes og praktiseres af dansklærere i folkeskolen.

"Hvorfor nedprioriteres undervisningen med og i nabosprog af dansklærere i folkeskolen? Hvilken berettigelse og relevans har nabosprogsundervisning i en nutidig dansk skolekontekst? Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i tilrettelæggelsen af en udbytterig nabosprogsundervisning", spørger Frederikke Nørgaard i problemformuleringen til projektet.

Hun har interviewet lærere og lærerstuderende og set på dansk og international forskning, ligesom hunbeskriver en konkret lektion, som var en del af et større undervisningsforløb, hvor nabosprog fungerede som et integreret element.

Et nedprioriteret område

Frederikke Nørgaards samtaler med fire dansklærere viser, at selve prioriteringen af området hænger uløseligt sammen med lærernes faglige kompetencer og deres vurdering af områdets vigtighed for danskfaget. De lærere, som ikke føler sig kompetente til at undervise i nabosprog, og som ikke synes, at området er vigtigt, nedprioriterer det i praksis.

"Jamen, jeg har da den erfaring, at det helt sikkert ikke er noget, der bliver prioriteret særligt højt. Det er ligesom noget den enkelte lærer finder interessant eller mindre interessant", siger en af de interviewede lærere om sin erfaring med nabosprogsundervisning.

En anden lærer har en personlig tilknytning til både Sverige og Norge. Hun forklarer, at hendes personlige møde med svensk og norsk har haft stor betydning for hendes kompetencer og fortrolighed med at undervise i nabosprog.

"Så tror jeg, at jeg har en fordel i, at jeg har haft en svensk veninde gennem min barndom. Jeg kan ikke tale svensk, men jeg forstår svensk, så det er en kæmpe fordel. Og så har jeg også boet i Norge, så der har jeg også - altså - det er godt at have det med i rygsækken som lærer, så man ikke selv er fremmed over for det".

"Jeg synes ikke, jeg er blevet undervist i, hvordan man kan gøre det. Der er blevet slynget kommentarer ud i forhold til Skam-serien, da den lige udkom, og den var populær. Men jeg synes ikke, jeg er blevet undervist i, hvordan man ellers kan gøre det med en hel præcis form for teori eller model, man kunne læne sig op ad. Ikke andet end at man får at vide, at det skal man også. Så det er lidt op til en selv at løse det", siger en lærerstuderende.

Frederikke Nørggard retter kritik mod læreruddannelsen. "Den må siges at have en stor del af ansvaret for at rammesætte undervisning, der gør fremtidige lærere i stand til at tilrettelægge og gennemføre udbytterig nabosprogsundervisning", understreger hun. "Det er urealistisk at tænke, at alle dansklærere i folkeskolen kan eller bør føle et personligt tilhørsforhold til de øvrige skandinaviske lande og sprog, men alle dansklærere skal på en eller anden vis berøre nabosprog i deres danskundervisning. At nabosprogene bliver nedprioriteret på læreruddannelsen betyder, at fremtidige lærere ikke får kompetencerne til at undervise i nabosprog, og dermed vil området sandsynligvis blive nedprioriteret i praksis".

'De tre bukke bruse'

Frederikke Nørggard beskriver et eksempel på, hvordan en nabosprogstekst kan integreres i et genreforløb i 4. klasse, som drejer sig om eventyr. Eleverne skal danne sig et overblik over genren og dens særlige kendetegn, og de skal derfor arbejde med forskellige eventyr. Et af dem er 'De tre bukke Bruse', som i de skal læse på norsk.

I forløbet bruger læreren 'Trafiklysmetoden', som er udviklet af lektor Lis Madsen til arbejdet med nabosprogstekster. Metoden skal give læseren syn for, hvor meget af en tekst på nabosprog, han eller hun forstår.

"En vigtig del af at blive bedre til at kommunikere med hinanden handler om at kunne afkode de små nuancer, der adskiller nabosprogene fra hinanden", siger Lis Madsen.

Med metoden skal eleverne gå på opdagelse i en tekst. Dette betyder konkret, at:

- ord, som betyder det samme og staves ens, males grønne,

- ord, som betyder det samme, men staves lidt forskelligt, males gule,

- og ord, som ikke kendes på ens eget modersmål, males røde.

Eleven står så tilbage med en helt farvet tekst, der giver overblik over hvilke ord, der er uproblematiske, og som staves helt som på dansk, hvilke ord, der kræver lidt mere opmærksomhed, og de ord, eleven ikke kender fra dansk, og som kræver ordbog eller hjælp fra læreren.
Særligt de gule ord er interessante under og efterlæsningen,siger Frederikke Nørgaard.. Disse ord er nemlig oftest være ord, som ligner de danske, men som har mindre forskelle i stavning. Med disse ord kan man skærpe elevernes sproglige opmærksomhed, ikke blot for nabosproget, men også for det danske sprog.

"Hvis lærerne får blik for, hvordan arbejdet med nabosprog kan styrke elevernes dansksproglige færdigheder, vil området sandsynligvis blive anset som både vigtigt og relevant for deres undervisningspraksis", understreger hun.

En integreret del af danskfaget

"I arbejdet med bachelorprojektet er jeg blevet bevidst om det skel, der er mellem teori og praksis i forhold til nabosprogsundervisning i folkeskolen. Mens teorierne peger på arbejdet med nabosprog som et fremragende redskab til at udvikle elevers sproglige viden og færdigheder, viser forskning, at kun få elever møder nabosprogene i løbet af deres skoletid, og at forståelsen for nabosprog er dalende blandt unge skandinaver", skriver Frederikke Nørgaard.

"Hvis målet - om, at eleverne gennem danskfaget skal få adgang til svensk og norsk - skal kunne realiseres, må der ske ændringer i den måde, nabosprogsundervisningen praktiseres. Udviklingen af elevers nabosprogsforståelse må ses som en længere proces" fortsætter hun og argumenterer for, at svensk og norsk må integreres løbende i danskundervisningen på alle klassetrin.

"På denne måde kan nabosprogsundervisning sandsynligvis fungere som en naturlig og integreret del af danskundervisningen, og ikke blot være 'et område, der skal krydses af', konkluderer hun i bachelorprojektet.

Læs hele projektet her: