I 2008 samlede lærer Karsten Bräuner underskrifter og overrakte til daværende undervisningsminister Bertel Haarder ind i protest mod de tusindvis af mål, lærerne skulle evaluere i elevplanerne.

Kampen om elevplanerne

Tid har ofte været nævnt i forbindelse med elevplanerne. Da det i 2006 politisk blev vedtaget, at lærerne skulle lave elevplaner for hver enkelt elev i alle fag, mente Venstres daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at planerne kunne spare tid.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer skal rådgive minister: Min mission er at afskaffe elevplanerne

"På længere sigt vil det spare mødetid. Så skal man ikke sidde og snakke så meget, så har man det i stedet på skrift", sagde Bertel Haarder i TV2 Nyhederne i 2006, da elevplanerne blev en realitet. Hensigten var, at elevplanen skulle styrke evalueringen og samarbejdet mellem skole og hjem.

Haarder: Elevplaner kan erstatte møder med forældre 

Men det var ikke tidsbesparelser forårsaget af elevplaner, som var på dagsordenen, da DLF holdt kongres samme år. Det var det modsatte. Mange lærere manglede tid til arbejdet med elevplanerne. Flere skoler og kommuner søgte om dispensation fra krav til elevplanen, og i 2009 fik 172 skoler lov til at gå i gang med forsøg. Kort efter fik skoler via udfordringsretten mulighed for at blive fritaget for kravet om, at alle fag skulle omtales i hver enkelt elevplan.

Og nu gik regeringens regnestykke pludselig den anden vej - forsøgene med mindre planskrivning skulle frigive tid svarende til 23 millioner kroner. Problemet var, at de fleste kommuner ikke havde sat tid af til at udarbejde elevplaner og derfor heller ikke kunne fjerne tiden igen. 

Haarder: Tid fra elevplaner kan gå til mere undervisning

Digitale planer 2013

I 2013 blev kravene til elevplanen ændret med folkeskolereformen. Med ændringen skal elevplaner være digitalt tilgængelige for forældre mindst en gang om året, men det er ikke alle fag, der skal indgå på alle klassetrin. Daværende undervisningsminister Christine Antorini forsvarede elevplanerne i folketingssalen. De har været brugt forkert, men  digitaliseringen vil gøre elevplanerne mere fremadrettede, lød det fra ministeren.

"Det er et godt værktøj, dels hvis der er lærerskift, men også til en styrket samtale mellem elever, forældre og lærere", sagde Christine Antorini.

Antorini afviser, at læring skal styres fra Christiansborg 

Men elevplanen volder fortsat bøvl. I januar 2014 offentliggjorde Undervisningsministeriet en rapport fra konsulentfirmaet Muusman. Rapporten konkluderer, at der er plads til forbedringer:

"Formålene med elevplaner fremstår uklart for både elever, forældre og lærere. Særligt lærerne finder det vanskeligt at bruge elevplanerne", stod der i rapporten.

Rapport: Formålet med elevplaner er uklart 

Og da Merete Riisager i foråret lancerede sit frihedsforsøg, søgte knap halvdelen af de 12 ansøgerskoler om fritagelse fra netop elevplanerne.

Kun få skoler har søgt Riisagers frihedsforsøg