Sverige
0   3

Lærer lader elever forandre verden

Med inddragelse, mod og et ydmygt mål om at forandre verden er lærer Maria Wiman blevet Sveriges frontfigur for værdiskabende læring. Undervisningsmetoden handler om at engagere eleverne og sende dem uden for klasseværelset

Har du og dine elever læst historier op for de mindste klasser, samlet penge ind til et godt formål eller skrevet boganmeldelser til biblioteket? Så har I højst sandsynligt været i gang med et værdiskabende projekt uden at vide det.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er i hvert fald, hvad den svenske lærer Maria Wiman kalder det, når hun i sin bog »Värdeskapande lärande« beskriver de projekter, som hun har lavet med sin klasse på Östra Grundskolan lidt uden for Stockholm. Eleverne har blandt andet brugt et år på at redde deres yndlingsserie, »Geografens testamente«, fra at lukke ved at deltage i debatter både i aviser og på tv, de har samlet lidt over 16.000 kroner ind til fordel for børnesoldater i Sierra Leone og Liberia, og de har afholdt en stor digtkonkurrence på skolen med præmier fra de lokale virksomheder og butikker.

»Grundlæggende handler værdiskabende læring om at tage fat i virkeligheden uden for skolen og finde en modtager, som eleverne kan hjælpe. Når målet er at gøre noget godt for andre, bliver eleverne motiverede og forstår, hvorfor det er vigtigt, at de skal lære noget«, siger Maria Wiman.

»Derudover lærer eleverne i de værdiskabende projekter at være aktive medborgere. I stedet for at vente, til de er voksne, går de med det samme i gang med at forandre verden«.

Maria Wimans elever går i dag i 9. klasse, og de har arbejdet med værdiskabende læring siden 4. klasse.

Vær modig, og slip eleverne fri

Når læreren og eleverne går i gang med et nyt værdiskabende projekt, vokser ideen ofte frem i et af skolens fag. Elevernes indsamling til børnesoldaterne i 6. klasse begyndte for eksempel i en geografitime, hvor klassen blev undervist om ørkenspredning, vandmangel, sårbare regioner og børnesoldater.

Efter en brainstorm omkring, hvordan man kunne samle penge ind til Røde Kors, bestemte eleverne sig blandt andet for at udgive en avis om emnet. Her skrev de artikler om børnekonventionen, menneskerettighederne og deres refleksioner over børnesoldaternes situation i Sierra Leone og Liberia. Eleverne fik også sponsoreret 96 kilo slik af lokale virksomheder, som de solgte med det fængende reklameslogan: »Ditt sötsug kan rädda liv!«

Ideerne til de værdiskabende projekter, som Maria og hendes klasse har haft gang i, er således kommet fra eleverne selv. For Maria Wiman er det nemlig vigtigt, at eleverne er med hele vejen fra ide til færdigt produkt.

»Som lærer skal man være modig, når man kaster sig ud i et værdiskabende projekt. Man skal turde slippe styringen og tro på, at ens elever er kompetente nok til at bære opgaven. Derudover skal man turde ikke at kende det præcise mål eller processen derhen, og det kan godt føles usikkert, især hvis man allerede har en travl hverdag«, siger hun.

»På den her måde gør man som lærer også eleverne modige. Og det får de brug for, når de senere i livet skal ud af skolen og møde den virkelige verden«.

Maria Wiman understreger. at eleverne ikke skal have medbestemmelse i alt. Som lærer er det vigtigt at være personen med overblikket, strukturen og det sidste ord.

En inkluderende arbejdsmetode

Når man hører om Maria Wimans klasse, der blandt andet har fået ros af Sveriges kultur- og demokratiminister for sit arbejde med at skabe en bedre tone på sociale medier, får man nemt fornemmelsen af, at de her elever er noget helt særligt.

Men sådan hænger det ikke sammen. Klassen er en helt almindelig folkeskoleklasse, hvor eleverne kommer fra mange forskellige hjem, understreger Maria Wiman. Ifølge hende er forskellen, at hun for det første sætter høje ambitioner for, hvad eleverne kan, og at hun i de værdiskabende projekter kan fordele opgaverne, så alle bidrager til det samlede projekt ud fra deres egne præmisser.

»Der er selvfølgelig altid noget, som alle skal lære. Men ellers får eleverne selv lov til at vælge, om de eksempelvis vil kontakte personer uden for skolen, skrive debatindlæg eller lave illustrationer til brochurer. På den måde får alle elever en fornemmelse af, at de har en værdi og en stemme i projektet«, siger Maria Wiman.

Tænder en gnist hos læreren

I bogen forklarer Maria Wiman også, at klassen ikke var nem at undervise i starten. Der var mange konflikter i klassen, og meget tid blev brugt på samtaler med forældrene. Men da Maria Wiman og eleverne kastede sig ud i deres første og største projekt for at redde »Geografens testamente«, ændrede stemningen i klassen sig. Eleverne blev meget mere motiverede og fik en større respekt for både Maria og hinanden.

Man mærker også tydeligt på Maria Wiman, at hun mener, at værdiskabende læring kan bidrage med rigtig meget i et skolesystem, der på nuværende tidspunkt ikke har særligt meget fokus på at bryde ud af skolens faste rammer.

»For mig som lærer er der også mange gevinster ved at arbejde værdiskabende. Frem for alt tændes der en gnist i timerne, der gør arbejdet sjovt. Derudover sparer man som lærer meget tid ved at lade eleverne deltage i planlægningsarbejdet, som de gør, når vi brainstormer på et nyt projekt. Og så kan jeg ikke lade være med at blive smittet af elevernes entusiasme for at forandre verden«.

Men man skal heller ikke lave den slags projekter i hver eneste time, understreger hun.

»Jeg vil anbefale, at man har gang i ét værdiskabende projekt ad gangen. Min erfaring er også, at hvis man er i gang med et værdiskabende projekt, så smitter noget af engagementet fra projektet over på de almindelige fag«, siger Maria Wiman.

Læs mere om værdiskabende læring på hjemmesiden vardeskapande.se, som svenske lærere og forskere med erfaring og interesse i værdiskabende læring driver.

Blå bog: Maria Wiman

• Maria Wiman er folkeskolelærer på Östra Grundskolan i Huddinge lidt uden for Stockholm. Her underviser hun i svensk og SO, der består af fagene historie, samfundsfag, religion og geografi.

• Den 23. maj i år modtog Maria Wiman Handelskammarens pris som Sveriges bedste lærer. Juryen begrundede valget med blandt andet disse ord: »Med sit store engagement for værdiskabende undervisning får hun elevernes skolearbejde til at blive tydeligt forankret i samfundet, hvilket skaber aktive og uddannede samfundsborgere. Maria har ikke kun en stor indflydelse på sine elever, men er også en rollemodel for mange lærere«.

Sådan kommer du i gang

Begynd med små projekter

Lad være med at starte et stort tværfagligt projekt som det allerførste. Både du og eleverne har brug for at starte blødt, når I skal i gang med en ny arbejdsmetode. Begynd med at skrive en artikel til lokalavisen, skriv boganmeldelser til skolebiblioteket, eller saml pant ind til et godt formål.

Inddrag eleverne i planlægningen

Glem ikke, at du har en hel klasse med knivskarpe hjerner, der sprudler af spændende ideer til, hvordan I kan gribe arbejdet an. Lad eleverne brainstorme inden for det nye arbejdsområde.

Vær lidt modig

Det kræver mod at slippe verden ind i klasserummet, for man ved aldrig, hvordan elevernes arbejde bliver modtaget. Men hvad er det værste, der kan ske?

Vær struktureret

 

Når elevernes engagement er i top, og klassen føler sig ustoppelig, bliver det unægtelig en festdræber at hive et læringsmål frem. Men det er nødvendigt, at du som lærer holder styr på trådene. Saml for eksempel klassen efter hver lektion og evaluerer, hvordan arbejdet skrider frem, og hvad der skal ske i næste time.

Hold øjne og ører åbne

Vær åben for forslag og ideer udefra. Skal den lokale kunstforening snart have en fernisering? Bygges der en ny legeplads i kommunen? Eller er det lokale teater nødt til at dreje nøglen om? Ofte sker der en masse ting i nærområdet, som eleverne kan hjælpe til med, lære om eller på andre måder deltage i.

Læreren er eksperten

Eleverne kan komme med nok så mange forslag, men det er dig som lærer, der har styringen. Du ved, hvilke faglige kundskaber og læringsmål du kan få til at passe med projektet. Vær tryg i, at du er god til dit arbejde og ved, hvad du laver, om end lektionerne ikke altid ligner dem, du er vant til.

Husk at have det sjovt

Alle lektioner skal ikke og bør ikke være med formålet at kunne bedømme elevernes kunnen. Det er okay indimellem at prøve en umulig mulighed af, lege med skæve ideer og finde på indfaldsvinkler til nye arbejdsområder.

Kilde: »Värdeskapande lärande« af Maria Wiman, Lärarförlaget.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ