Debat

Professionshøjskolen har også en højskoletradition.

Professionshøjskolen bør på den ene side skabe en videnskabelig-akademisk distance til skolernes praksis, så lærere ikke opsluges af tidens umiddelbarhed. På den anden side bør den også indeholde højskolekulturens fokus på det menneskelige nærvær, så lærere ikke indfanges i teoretiske abstraktioner, og blindt handler uafhængigt af det konkrete personlige møde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærere skal ikke som en anden Erasmus Montanus gå rundt og vifte med ”latin” – med hovederne fulde af ECTS –givende fritsvævende læringsteorier - men skal kunne opfordre børn til at blive myndige i undervisningen.

Deraf navnet professionshøjskole!

Herhjemme er det et møde mellem den kontinentale oplysningstradition, hvor den videnskabelige-akademiske teori giver mulighed for kritisk tænkning, og den nordiske livs-oplysningstradition, der minder om, at fantasien og følelserne er forudsætningen for fornuften.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Dette unikke nordiske møde, mellem den akademiske kultur og højskolekulturen, skabte lærerseminarier og Folkeskolen, fordi vi som nation indså, at demokratisk dannelse er forudsætning for statens fællesskab og frihed.

I dag har vi ikke længere lærerseminarier, men professionshøjskoler.

Det er helt afgørende, at vi fremover fastholder højskoledelen på professionshøjskolerne, hvis vi fortsat skal have folke-skoler. Forsvinder højskolekulturen fra læreruddannelsen, forsvinder også folke-skolerne.

Tilbage står datainformeret digitaliserede statsskoler. Uden et folk! Det vil sige; uden personlige engagerede fornuftige myndige lærere, der kan opfordre elever til at blive det samme, nemlig personlige engagerede fornuftige myndige medborgere.

Uden et folk, har vi intet fællesskab.

Hvis vi fjerner højskolens livs-oplysningstradition fra vores omsorgsinstitutioner, fjerner vi roden til at kunne udvikle og bevare et demokratisk samfund.

I øjeblikket udgiver Folkehøjskolernes Forening bogserien ”Højskolens 10 bud”, fordi Højskolen har 175 jubilæum. Det er helt afgørende for Folkeskolen, at vi som en nation forstår, at vi alle har rødder i højskoletraditionen.

Folkeskolen er en del af højskoletraditionen.

Vi bliver nødt til hele tiden at minde os selv om, hvad vores historie betyder i dag og at vores fremtid som et demokratisk land afhænger af, om vi også fortsat opfordrer folkeskoleelever til at blive demokratiske borgere.

Det er selvfølgelig i dag vigtigt, at vi alle uddannes formelt og herigennem møder akademiske standarder. Men lige så vigtigt er det, at vi finder vores kald, opdager vores ansvar og påtager os en opgave i fællesskabet. Angst, depression og stress opstår, når der ikke længere er forbindelse mellem frihed og fællesskab: I Folkeskolen skal børn møde voksne med en opgave og et ansvar, og opdage deres egen. Folkeskolen og folkestyret hænger sammen.

Tak til Folkehøjskolernes Forening for at aktualisere vores højskoletradition i bogserien ”Højskolens 10 bud” og lad os sammen værne om højskolekulturen i Folkeskolen og i folkestyret!