Ovenpå har vagten netop lukket de sidste studerende ud af Statsbibliotekets læsesal. I kælderen under sidder otte lektiehjælpere med headset bag computerne. Klokken har passeret 17, og på bagvæggen viser en projektor, at de første elever allerede står i kø for at få lektiehjælp.

Der er ingen ringelyde i lokalet. Kun lyden af småsnak og tastelyde. Lektiehjælper Line Markussen tager imod det første opkald.

»Velkommen til Lektier-Online. Jeg hedder Line. Hvad kan jeg hjælpe med? Tysk, siger du. Hvad er det, du skal have hjælp til?«

I den anden ende af telefonerne sidder elever fra folkeskolernes 7. til 10. klasse. De har hver søndag, mandag, onsdag og torsdag aften mulighed for at få hjælp til lektierne ved at ringe eller skrive til Lektier-Online.

»Det var en, der havde valgt Berlin-muren som emne til en opgave og lige skulle tjekke, om emnet var godt nok«, forklarer 21-årige Line Markussen, der til daglig læser teologi på Aarhus Universitet.

»Der er dem, der lige har fået stilehæftet og gerne vil have lidt brainstorm eller behøver hjælp til en matematisk formel. Jeg havde for eksempel 'Skriget' af Edvard Munch. Så spørger jeg, hvad de kan se, og kommer med stikord. Det er vigtigt at komme med redskaber, som eleven selv kan arbejde videre med«, siger hun.

Henvender sig især til tosprogede

Projektleder Anne Vest Hansen ser Lektier-Online som et supplement til de fysiske lektiecaféer.

»For nogle af de unge kan det bare være lettere at gå på nettet og bede om hjælp, da de ikke fysisk skal ud ad døren. Desuden er det en fordel for mange - især måske drengene - at de kan være anonyme på Lektier-Online«.

Servicen henvender sig primært til tosprogede unge bosat i udsatte boligområder og er oprettet i forlængelse af regeringens målsætning om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.

Anne Vest Hansen tror, det er en god platform, fordi det foregår på nettet.

»Drengene er på i forvejen. De sidder og spiller. Det er et stort plus ved onlinelektiehjælp, at de kan være anonyme, og det er fordomsfrit. De har ikke hele historikken fra skolegården med. Det at bede om hjælp kan være forbundet med blufærdighed og opleves krænkende - især for de ældste drenge med anden etnisk baggrund end dansk«, siger hun.

Har du nogle forslag?

Nu er der for alvor kommet gang i lektiehjælpen. En skal have hjælp til en ligning. En anden har brug for hjælp til brøkregning. En anden skal lave et blogindlæg, men kan ikke rigtig få hul på opgaven.

Hjælpen foregår ikke kun via telefonerne. Eleverne kan også chatte.

På Line Markussens skærm popper en elev med beskeden op:

»Jeg har en dansk stil, der skulle være afleveret i går. Jeg skal skrive om min bedste sommerferieoplevelse«.

Line tager en tænkepause, før hun skriver:

»Har du nogle forslag. Er du på sommerferie hvert år? Tager I et bestemt sted hen? Hvem rejser du med?«

»Jep, gode idéer. Jeg er allerede i gang«, skriver eleven.

»Nå, det var en, der bare gerne ville have lidt brainstorm. Så kommer jeg typisk med lidt redskaber, de selv kan arbejde videre med. Måske skriver hun lidt senere«, forklarer Line Markussen.

Bredt felt af studerende

Lektiehjælperne er typisk studerende fra forskellige fag på universitetet. Ifølge Anne Vest Hansen gør de meget ud af, at de studerende får de rigtige værktøjer, så de kan være guidende og motiverende.

»Tit vil eleverne gerne lige have fikset lektierne. Men det handler lige så meget om, at eleverne har brug for hjælp til at strukturere lektiearbejdet og få et par anerkendende ord på vejen, der motiverer til at fortsætte arbejdet selv«.

Ifølge lektiehjælper Casper Lykke Henriksen, der til daglig læser økonomi på Aarhus Universitet, skal eleverne ofte have forklaret et spørgsmål på en anden måde.

»Nogle er usikre på sig selv. De har ikke haft så meget succes. De har svært ved at træffe egne valg og vil ikke gå videre, uden at de har fået et ja«.

Han mærker hurtigt, hvis en opgave er for svær for en elev.

»Jeg har haft opgaver, som eleverne ikke har kompetencer til. Så siger jeg, at de skal spørge læreren. Det er ikke vores opgave at lære dem et emne helt forfra«.

Lektier-Online:

. Holder åbent søndag, mandag, onsdag og torsdag klokken17-21.

. 95 lektiehjælpere er tilknyttet, men de udvider løbende.

. En lektiesession varer op til 45 minutter.

. De har gennemført 500 lektiesessioner i marts måned.

. 2.700 har oprettet brugerprofil - 100 nye kommer til om ugen.

. Efterspørgsel fordelt på fag: 44 procent matematik, 25 procent dansk, 11 procent engelsk, 20 procent »andre fag«.

. Elevernes tilfredshed: De spørger eleverne på sitet efter endt session, hvorvidt de fik den hjælp, de søgte: Et gennemsnit over flere måneder ser sådan ud: 75 procent svarer »Ja«, 15 procent svarer »Ved ikke«, ti procent svarer »Nej«.

»... Jeg har en dansk stil, der skulle være afleveret i går. Jeg skal skrive om min bedste sommerferieoplevelse«.»... Jep, gode idéer. Jeg er allerede i gang ...«.»... Har du nogle forslag. Er du på sommerferie hvert år? Tager I et bestemt sted hen? Hvem rejser du med?«