De nye tal bekræfter, at det langt fra er et fuldtidsstudium at læse til lærer. Læs hele temaet i månedsmagasinet Undervisere

Nye tal bekræfter: Lærerstudiet er ikke et fuldtidsstudium

Ifølge en ny undersøgelse bruger de danske lærerstuderende i gennemsnit 31 timer om ugen. Studerende på pædagog- og sundhedsuddannelserne har ifølge samme undersøgelse langt flere timer. Undersøgelsen er foretaget blandt de studerende selv.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Disse tal viser heldigvis - og forventeligt - at de studerende er selvstændige og fokuserede på deres uddannelse. I stedet for at fokusere på rammerne om deres uddannelse som de faglige organisationer har de blikket rettet mod uddannelsens indhold og de muligheder for fordybelse, der ligger ud over lærerstyret undervisning. Det viser tallene for forberedelse og ulønnet arbejde tydeligt. Det gør mig fortrøstningsfuld på fagenes vegne," siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Månedsmagasinet Undervisere har netop dokumenteret, at undervisningstimetallet på læreruddannelsen er halveret siden 80'erne og i dag er nede på gennemsnitligt 13 timer.

Lærerstuderende: Vi har 31 timer i gennemsnit

Den nye undersøgelse bekræfter, at læreruddannelsen langt fra er et fuldtidsstudium. Tal fra undersøgelsen viser, at de danske lærerstuderende i gennemsnit bruger 13,9 timer om ugen på forberedelse, 15,5 timer på undervisning og 1,7 på praktik. I alt 31 timer om ugen.

Studerende på pædagog- og sundhedsuddannelserne svarer i samme undersøgelse, at de bruger henholdsvis 36,5 og 39,6 timer i alt om ugen. For alle professionsbacheloruddannelserne er gennemsnittet 37 timer om ugen, altså en fuldtidsarbejdsuge.

Troels Lund Poulsen kommenterer ikke direkte på tallene fra de lærerstuderende, men hæfter sig i stedet ved, at de studerende ifølge undersøgelsen er godt tilfredse med deres samlede arbejdsbyrde.

Næsten 58 procent er enten glade eller meget glade for deres samlede ugentlige arbejdsbelastning. 29 procent er neutrale, mens 13 procent ikke er tilfredse med deres arbejdsbelastning.

"Der har den seneste tid kørt mange historier i pressen om, at de studerende ikke modtager undervisning nok. Fælles for de historier er, at afsenderne har været faglige organisationer eller skolerne selv. Jeg har selv været optaget af problematikken, men nu er der tal, hvor de studerende selv bedømmer deres uddannelse - og heldigvis er de blandt de mest tilfredse i Europa", siger undervisningsminister Troels Lund Poulsen.

IUnderviseres tema om læreruddannelsen fortæller lærerstuderende Nina Jensen dog en anden historie. Hun er glad for sit studie, men savner i den grad udfordringer.

"Man kunne læse medicin ved siden af, har vi nogle gange joket med. Så ville man havde noget at rive i. Det er selvfølgelig overdrevet, men når jeg ser på jobopslag, så er der jo ingen tvivl om, at skolerne har brug for lærere med flere linjefag, og så virker det helt vanvittigt, at jeg skal efteruddanne mig i stedet for at lære mere nu".

Nina Jensen har talt sammen, at hun gennemsnitligt bruger 13 timer om ugen på læreruddannelsen, og det er ikke, fordi hun er doven.

"Jeg har altid været glad for at gå i skole - ellers sad jeg nok heller ikke her - og jeg har altid været den dygtige studerende", siger Nina Jensen, der har to store linjefag - dansk og engelsk. Derudover ville hun gerne have historie og samfundsfag.

Undersøgelsen

Tallene er hentet fra den danske del af den store internationale Eurostudent spørgeskemaundersøgelse, og undersøgelsen er lavet på baggrund af svar fra 647 studerende på professionsbacheloruddannelserne om deres studier. Det fremgår ikke af tallene, hvor mange af respondenterne der er lærerstuderende.