Folketingsvalg 2019
13   24

Skal KL’s Thomas Gyldal være folkeskolens nye minister?

Hvem skal overtage posten som undervisningsminister? Kommentatorerne tror på en kvinde – måske Ane Halsboe Jørgensen. Eller formanden for KL’s børne- og undervisningsudvalg.

Uanset hvem der vinder valget, får Danmark en ny undervisningsminister. Merete Riisager fra Liberal Alliance genopstiller ikke. Ser man på den lange bane, har langt de fleste undervisningsministre - ligesom på alle andre ministerposter - været mænd. Men ser man på de seneste 50 år, har ni ud af 14 været kvinder.

Folkeskolen har spurgt tre politiske spåkoner og -mænd, Hans Engell, Lars Trier Mogensen og Amalie Lyhne, hvem de tror på som kommende undervisningsminister. Og der er stor tiltro til, at valget falder på en kvinde - særligt hvis det bliver en socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen som statsminister.

Artiklen fortsætter under banneret

»Politisk skal Mette Frederiksen bruge et rimeligt stærkt hold af kvinder. Hun kan ikke som kvindelig socialdemokratisk statsminister møde op med tre fjerdedele mænd. Antallet af rigtige ministerkandidater er begrænset. Men hun skal bruge seks-syv, som er kvinder«, siger Hans Engell.

Flest bud på Ane Halsboe-Jørgensen

De tre politiske iagttagere har forskellige bud og forskellige favoritter. Den eneste, de alle tre peger på, er 35-årige Ane Halsboe-Jørgensen, som i dag er næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og børneordfører på Christiansborg. Lars Trier Mogensen har hende som første bud:

»Hun har gennem længere tid beskæftiget sig grundigt og kompetent med erhvervsuddannelserne, og hun vil efter min vurdering være det suverænt stærkeste kort, som Mette Frederiksen kan spille på undervisningsministerposten. Ane Halsboe-Jørgensen er en af de kvikkeste kvinder i Socialdemokratiet og vil måske kunne komme til at vække mindelser om Ritt Bjerregaard i Undervisningsministeriet. Bare uden skandalesager«, siger han.

Amalie Lyhnes første bud er socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil.

»Hun er jo i dag formand for undervisningsudvalget. Men måske skal hun bruges som beskæftigelsesminister eller socialminister?« funderer Amalie Lyhne, der også peger på, at Socialdemokratiet kunne finde en minister uden for folketingsgruppen:

»Det kunne for eksempel være Thomas Gyldal, som er borgmester i Herlev og har været stærk i den offentlige debat. Men der har været meget ballade internt på området under Merete Riisager, så måske man vil prioritere at få én, som kender Christiansborg og historikken rigtig godt. Mit bedste bud er en af de to førstnævnte«.

Thomas Gyldal Petersen, der også er formand for KL's børne- og undervisningsudvalg, er Hans Engells favorit:

»Han er en særdeles erfaren kommunalpolitiker og en af Mette Frederiksens nærmeste. Han kender Christiansborg og sidder i KL's bestyrelse, og så kender han til alle de udfordringer, der ligger i forhold til lærernes arbejdstid og arbejdet med kommissionen. Han sidder centralt i Socialdemokratiet og er en borgmester med gode resultater. Jeg ser ham som favorit til posten - og under alle omstændigheder som kommende minister«.

Hans Engells to andre bud er de socialdemokratiske folketingsmedlemmer Mattias Tesfaye, som han dog mere tror på som integrationsminister, og Kaare Dybvad.

Dybvad tror Lars Trier Mogensen også på, ikke mindst på grund af hans debatbog om de lærdes tyranni.

»Heri udfolder han en ny, socialdemokratisk fortælling for uddannelsespolitikken i det 21. århundrede, og han er nok det tætteste, Socialdemokratiet i dag kommer på en ideologtype, altså en slags rød Bertel Haarder«, siger han.

Lars Trier Mogensens tredje bud er den tidligere børne- og ungeborgmester i København Anne Vang Rasmussen (Socialdemokratiet).

»Hun var et lysende politisk talent, ja, hun fremstod næsten som en yngre udgave af Mette Frederiksen, inden hun forsvandt ind i forvaltningen. Men Anne Vang kommer kun i spil, hvis Ane Halsboe-Jørgensen og Kaare Dybvad får tilbudt andre ministerposter. For med Mette Frederiksens kampagne om at være »børnenes statsminister« bliver undervisningsministerposten én af de allervigtigste i en ny regering, og derfor vil valget mest sandsynligt falde på én fra inderkredsen«, pointerer Lars Trier Mogensen.

Mette Frederiksen har meldt ud, at hun går efter en socialdemokratisk regering, men skulle det ende anderledes, mener Amalie Lyhne også, at Socialistisk Folkepartis Jacob Mark kan komme i spil.

»Han er meget ung, men han har til gengæld vist stort talent, og så er han vellidt overalt på Borgen. Han har erfaring som undervisningsordfører«, siger hun.

Svært at pege på gode blå kandidater

Hvis blå blok vinder valget, tror Amalie Lyhne hverken på Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance i regering.

»Så bliver det enten en ren V-regering eller måske nok en VK-regering. Karen Ellemann fra Venstre har ministererfaring, og hun får sjældent fjender - det kan der være brug for i ministeriet nu. Hvis det skal være en konservativ, kunne det være Mette Abildgaard. Flere konservative ministre er på vippen til overhovedet at blive valgt, men Mette Abildgaard i Nordsjælland er ret sikker på genvalg. Det Konservative Folkeparti har ikke mange talenter i folketingsgruppen, men Mette Abild­gaard er ét af dem«.

Alternativt kan det blive en af de to nye profiler i Københavns Storkreds, som kæmper om pladsen for Det Konservative Folkeparti, Marie Høgh og Nikolaj Bøgh.

»I forhold til den nuværende folketingsgruppe vil de begge udgøre et markant løft, og skulle Det Konservative Folkeparti komme i regering, kunne de derfor også være ministerpotentiale på trods af deres manglende erfaring. Men Mette Abildgaard er stadig bedste bud fra Det Konservative Folkeparti og Karen Ellemann fra Venstre«, siger Amalie Lyhne.

 

Hans Engell mener, at det er nærmest umuligt at sige, hvem det kan blive, hvis blå blok vinder valget, også fordi man ikke ved, hvilken regering det i så fald vil blive:

»Det vil være en post, som både Det Konservative Folkeparti og særligt Venstre gerne vil have. Men der er ikke nogen helt oplagte, for selv om folkeskolen og undervisning har fyldt og fylder rigtig meget, er der ikke ret mange, der har slået sig rigtigt op på det politisk. Og uanset hvor vigtigt området er, så er det også en meget krævende og til tider en meget utaknemmelig post. Det er meget svært at tjene medaljer«.

Vigtigt for lærerne at få en kendt

Hans Engell tror ikke, at folkeskolen kommer til at fylde meget i valgkampen. Dels fordi undervisningsminister Merete Riisager ikke genopstiller, dels fordi andre emner - klima, udlændingepolitik, nedslidning og ulighed - kommer til at fylde meget.

»Til gengæld kommer skolen til at fylde meget på den anden side af et valg. Der er man nødt til at tage hul på de svære diskussioner, som man har lovet hinanden ved overenskomstforhandlingerne - hele organiseringen af lærernes arbejdstid, som lige nu ligger i udvalgsarbejdet, vil give politiske diskussioner, når kommissionen er færdig«.

Og det får ham så til lige at nævne Thomas Gyldal igen som egnet undervisningsministerkandidat.

»Der vil ligge en kæmpe opgave i forhold til DLF og arbejdstiden og også på en række andre uddannelsesområder, når vi kommer ind i en ny valgperiode. Så det skal være en robust type, og Thomas Gyldal er godt testet«, siger Hans Engell.

Og han vil ikke være belastet af at have siddet på KL's side af bordet i forhandlingerne?

»Nej, hvis du er professionel politiker, handler det ikke om, hvilken side du kommer fra, så vil du varetage alles interesser. Jeg kunne forestille mig, at det for DLF og andre organisationer vil være en fordel at få én ind, der kan stoffet. Næst efter at have en stærk person fra sin egen side er det bedste at have en stærk person fra den anden side, én, der er dygtig og tør noget, én, der ved, hvad det handler om«.

 

Undervisningsministre de seneste 50 år

Merete Riisager (LA), 28. november 2016

Ellen Trane Nørby (V), 28. juni 2015

Christine Antorini (S), 3. oktober 2011

Troels Lund Poulsen (V), 8. marts 2011

Tina Nedergaard (V), 23. februar 2010

Bertel Haarder (V), 18. februar 2005

Ulla Tørnæs (V), 27. november 2001

Margrethe Vestager (B), 23. marts 1998

Ole Vig Jensen (B), 25. januar 1993

Bertel Haarder (V), 10. september 1982

Dorte Bennedsen (S), 5. januar 1979

Knud Heinesen (S), 22. december 1978

Ritt Bjerregaard (S), 13. februar 1975

Tove Nielsen (V), 19. december 1973

Ritt Bjerregaard (S), 27. september 1973

Knud Heinesen (S), 11. oktober 1971

Helge Larsen (B), 2. februar 1968


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ