Naturfag
0   5

Man kan få bedre karakterer ved at sove

Søvn er vigtig, så man kan faktisk score bedre karakterer, hvis man har sovet ordentligt, forklarede en søvnforsker til 520 udskolingselever ved Bloom School festivalen på Frederiksberg. En naturvidenskabsfestival med eget Big Bang i Søndermarken.

"Vi skal hylde nørderiet, og vi skal sanse, se naturen og stille nye spørgsmål til verden", lød det ved velkomsten til de mange elever.

Bloom School er et nyt gratis naturfagstilbud til 6.-9. klasserne på Frederiksberg. Arrangørerne fortæller, at alle billetter blev udsolgt på mindre end 14 dage. I weekenden er der stor Bloom Festival om natur og videnskab i Søndermarken for alle interesserede, men skoledelen er et nyt tiltag og arrangørerne håber at kunne udvide den del til næste år. Aktiviteterne tæller oplæg om klimaproblemer, myresafari, gen-jagt, hvordan enzymer arbejder, filosofiske tanker om naturen og meget mere.

Artiklen fortsætter under banneret

Søvn er ikke spild af tid

Forsker og lektor Troels C. Petersen fra H. C. Ørsted Instituttet fik flere elever til at skrige, da han i sit oplæg "Historien om alting" buldrede fra power pointen med et mindre Big Bang, mens han førte alle 13,8 milliarder frem i historien fra Big Bang til i dag.

Kan man blive syg af at se Netflix, spurgte søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum forsamlingen og svarede selv, at det er det blå lys på alle skærme, der kan give søvnproblemer.

"Så efter klokken 20 skal I have blåt lys-filter på alle jeres skærme - selv om mobilen kommer til at se lidt speciel ud - for så kan I bedre sove. Det kan godt virke som spild af tid, at man skal sove så mange timer i døgnet, men der sker utroligt meget i hjernen, når man sover, og derfor er det vigtigt", sagde Birgitte Rahbek Kornum.

 

Bliv den bedste version af dig selv

Hun forklarede, at der er fire faser i søvnen: Fase 1, 2 og 3 og så REM-søvnen, hvor man drømmer. Især fase 2 er meget vigtig, for det er dér, vi bearbejder dét, vi har hørt og lært i løbet af dagen.

"Man har lavet nogle forsøg, hvor nogle holdt sig vågne og læste hele natten til eksamen. Det viste sig, at de kunne huske 60 ud af 100 ting, mens dem der havde sovet en hel nat igennem kunne huske det hele", sagde hun.

Forskerne mener i dag, at alt det mærkelige, vi drømmer, har betydning for vores evne til at kunne forudsige, hvad der sker lige om lidt. Hjernen sætter underlige scenarier op, og det hjælper os til at kunne forudsige den nære fremtid.

"Du bliver en dårligere version af dig selv, hvis du sover for lidt. Så søvn er bestemt ikke spild af tid", sagde Birgitte Rahbek Kornum og refererede til et forsøg med basketballspillere. Dem, der havde sovet 8-9 timer hver nat i fem måneder var et sekund hurtigere på 100 meter løb bagefter, og de ramte kurven 17 procent mere.

læs mere på http://bloom.ooo


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.473 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks