Seks elever skal med en anden lærer ned og male kulisser til teaterforestillingen på tirsdag. De resterende 17 skal med i tekstilværkstedet. "Wauw", er reaktionen fra 3.b, som har svært ved at beslutte sig til, om de helst vil være blandt de seks eller de 17. De kender håndværk- og designlokalet og kan derfor hurtigt opregne de særlige regler, som nu altså også gælder for de nye lokale, de skal opleve:

"Man må ikke løbe - og slet ikke med værktøjet. Man må ikke pille uden at have fået lov, og man må ikke råbe højt hele tiden", lyder deres gengivelse, mens de på et splitsekund retter ind i geled for at gå tre trapper op og se, hvad deres lærer Katrine Diduch mener med, at der "står symaskiner - som er lidt gemt væk".

Normalt starter håndværk og design i 4. klasse, men med regeringens seneste justeringer af folkeskolereformen vil timerne - forudsat at politikerne bliver helt enige - fra skoleåret 2020/2021 blive rykket ned, så undervisningen går fra 3.-6. klasse. Årsagen er, at håndværk og design fremover skal udbydes på alle skoler som obligatorisk praktisk valgfag og dermed ligger i 7. klasse.

Her er status på ændringerne i håndværk og design

Håndværk og design i 1.-3. klasse

På Skælskør Skole har man allerede været i gang før 4. klasse længe. Det er ikke et fast fag, men siden Katrine Diduch for et par år siden gik til sin leder og bad om at måtte tage sine naturfagshold med i håndværk og design-lokalet, har de været der, når det giver mening.

"I de små 15 år, jeg har undervist i faget, har jeg oplevet, at børnenes praktiske færdigheder, når de får faget i 4. klasse, er blevet dårligere og dårligere. Det er kun cirka 10 procent, som er vant til at bruge en kniv. Og mange kan dårligt holde rigtigt på en saks eller blyant. Jeg tænkte, at det måske ville hjælpe hvis vi introducerede dem til lokalet, materialer og værktøj tidligere, og det synes jeg bestemt har vist sig at være rigtigt", fortæller hun.

Fatter hat af nål og tråd 

Selvom 3.a har en bedre fornemmelse af, hvad de går ind til næste år, er der fortsat stor forskel på, hvad de ved om, hvad der er under de mørkeblå hætter ved bordene, som de netop har fået besked på ikke at pille ved.

Da Katrine Diduch begynder med at spørge, om de ved, hvad den lille blanke pind med hul i den ene ende er, kan de fleste markere og fortælle, at det er en nål, nogle ved også, at det er en synål, som man syer med. Men langt fra alle. I den anden ende af skalaen fortæller to af pigerne, at de håber snart at få lov at sy på deres storesøstres symaskiner hjemme. "Jeg syer rigtigt meget - buksedragter og sådan. Men kun i hånden. Min søster har arvet min oldefars symaskine. Den håber jeg snart at få lov at bruge", forklarer Joanna.

Den opgave, Katrine Diduch i dag har gjort klar til dem, er at væve flagermusøjne til den kommende teaterforestilling. Hun taler med dem om øjne, får dem til at kigge på hinandens pupiller. Og om hvad forskellen er på vævet stof og strikket stof - eksemplificeret i deres eget tøj.

Lærer: Eleverne er meget mere seriøse i en praktisk projektopgave

De får hver en rund papskive med tråde fra centrum til kanten. Opgaven er at tråde en stoppenål med sort garn og væve rundt for at lave en pupil og at binde en knude, når man skifter til mere sort eller til rødt garn. Allerede det at tråde nålen volder udfordringer for en del af eleverne.

"Jeg fatter hat af farmor-nål-og-tråd", siger Christoffer, mens han forgæves forsøger kæmper med garnet, som allerede har delt sig i tre tråde på vej gennem nåleøjet.

Men med lidt hjælp fra en af de andre, som kender tricket med at spidse garnet med en gang spyt, kommer han i gang og er pludselig dybt koncentreret.

"Hvis I gik i 4., skulle I selv lave skabelonerne, men fordi vi skal bruge dem på tirsdag, har jeg gjort det klar til jer i går aftes, mens jeg så fjernsyn", siger Katrine Diduch.

Værn mod skoletræthed

Katrine Diduch er på baggrund af sine erfaringer ikke i tvivl om, at det er en stor fordel at introducere eleverne til faget så tidligt som muligt. Jo tidligere man begynder, jo længere vil man kunne nå. Om det så vil få flere til at tage på erhvervsuddannelserne er sekundært, mener hun.

"Jeg har gjort det for elevernes og min egen skyld. Så de var bedre klædt på til 4. klasse og har nogle praktiske færdigheder, som gør, at vi ikke skal bruge så langt tid på det grundlæggende, før vi kan komme i gang med de fede forløb. Samtidig gavner det dem jo også på længere sigt at have praktiske dannelse. Det har ikke været målet for mig at få flere på erhvervsuddannelser, men det kan da sikkert også give flere blod på tanden i forhold til at arbejde med hænderne".

Praktiske valgfag er en realitet efter sommerferien - men læseplaner er ikke på trapperne

Hun oplever også, at hun kan fange flere børn, når de får lov til at arbejde med hænderne allerede fra de er små.

"Jeg har før oplevet børn, som er skoletrætte efter 3. klasse og nærmest har givet op. Så er der altså lang vej. Men jeg oplevede, at når jeg tog praktiske elementer ind i natur/teknologi, så blev eleven en helt anden. Han blev den motiverede og den der kunne se mening med det. Det giver megameget mening for de bogligt svage elever, men også for de bogligt stærke. Det betyder jo utroligt meget, når sådan en elev oplever glæde i skolen - og jo før jo bedre".

Klart sjovere end bøger

3.a kan i hvert fald godt finde glæden i at væve i dag. Til trods for, at der efter en time ikke er meget ilt tilbage i tekstilværkstedet, som ikke helt er det fede lokale, som håndværk og design-lærere nok ville ønske, men bare et lille omdannet klasselokale på 3. sal, er der flere elever, der spontant udbryder, at det er sjovt, og mens nogle småsnakker, er andre koncentreret bøjet over arbejdet.   

Lasse har fået godt gang i vævningen - så meget, at han begynder at blive kreativ og forsøger sig med at væve baglæns eller springe tråde over. Karim har stadig lidt svært ved at komme i gang, men understreger, at det altså alligevel er klart sjovere end bøger. "Det var ret fedt, da vi hamrede fisk med søm i en plade. Og vi har også lavet ler og perleplader".

Lasse tilføjer, at det også er godt at kunne noget, hvis man nu fx vil starte sin egen fabrik med tøj.

"Der er ret mange youtubere, som laver deres eget tøj".

Ida derimod er ved at være færdig, men synes vævning er lidt for mormor-agtig, som vist nok betyder ensformigt. "Jeg kan bedre lide at hækle , der sker lidt mere".

Flere hænder, lokaler og tværfaglighed

Det giver altså mening at starte tidligere, men man skal ikke tro, at man kan gøre det samme med dem i 3., som man hidtil har gjort i 4., understreger Katrine Diduch. De er ikke finmotorisk klar, fordi de ikke længere er vant til at bruge hænderne hjemme på den måde, Katrine Diduch fx selv var med sin far i træværkstedet og syede med sin mor.

"Det er blevet skolens opgave, og det betyder, at designprocesserne, som ligger i fagets mål må vente på, at de helt grundlæggende ting er i orden. Man skal skrue helt ned for mål og forventninger og ikke sætte store projekter i gang. Det skal være virkelig enkelt".

Hun peger også på store udfordringer med faglokaler og uddannede lærere.

H&D-forening: Skolerne får brug for flere penge til håndværk og design

"Her på skolen har vi en leder, som virkelig gerne vil prioritere de praktiske fag, så vi skal nok løse det. Men det giver jo sig selv, at der skal findes plads til at mange flere klasser kan komme i lokalerne og at der bliver brug for flere lærere".

Og så kræver det flere hænder, når eleverne er så små og ikke kan ret meget selv.

"Når jeg er alene, sætter jeg dem meget til at hjælpe hinanden fx i grupper. Og Man kan godt benytte sig af de praktisk dygtige, men det skal ikke misbruges".

Katrine har haft indskolingseleverne med i håndværk og design-lokalet i forbindelse med natur-teknologi. Når det bliver et fast fag, skal der tænkes i lidt større forløb. Men hun er stor fortaler for fortsat at arbejde tværfagligt.

"Det giver meget, når man kan hænge det op på noget danskfagligt eller naturfagligt eller matematiks. Det er nemmere for mig at blive inspireret til forløb. Og for eleverne giver det en rød tråd - de ved det er øjne til teaterstykket, de laver her, så man slipper for at bruge en masse tid og tale på at sætte rammen".

Timen er slut for 3.a, og seks-syv af eleverne har faktisk fået lavet et helt øje, som kan komme på fortæppet til forestillingen. De beundrer dem sammen og glæder sig tydeligt til at se dem i funktion.