Materiale om kildekritik vinder Undervisningsmiddelprisen

Russiske trolle og fake news – der er mere brug for kildekritiske evner end nogensinde. Rigsarkivet er kommet de danske skoleelever til undsætning, og det får arkivets skoleteam nu en pris for.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Gode undervisningsmaterialer kan fange, motivere og udfordre eleverne, uanset niveau. Og så er det blevet klart for os alle, at det digitale og det analoge ikke udelukker hinanden" sagde formanden for Rådet for Børns Læring, Charlotte Rønhof, da hun overrakte årets Undervisningsmiddelpris til Rigsarkivets skoleteam torsdag på Danmarks Læringsfestival. Skoleteamet er er holdet bag Rigsarkivets netbaserede materiale 'Spadeslaget', som med udgangspunkt i autentiske kilder lærer eleverne fra 6. til 9. klassetrin om kildelæsning og om kildekritik, samtidig med at det fortæller den dramatiske historie om voldelige sammenstød mellem politi og nazister under besættelsen.

"Jeg er jublende lykkelig, og det er altså sagt på jysk" sagde projektleder Mai-Brit Lauritsen, da  hun modtog prisen, som ud over æren består af 43.333 kroner. Maibritt takkede sine børn for deres tålmodighed og for at lade deres klasser afprøve materialet ,selv om de synes det var pinligt, og hun takkee også de lærere, der havde givet feedback undervejs.

Ros fra Folkeskolens anmelder

Her på mediet har vi også haft fat i 'Spadeslaget':  "…fremragende materiale med opgaver, der alle opererer med bevidstgørende spørgsmål" skrev Folkeskolens anmelder Karsten Møller i juni sidste år.

Anmeldelse: stands, eller jeg graver

'Spadeslaget' er et multimedialt materiale, som ud over fotografiske gengivelser af originale kilder, består af to små film om kildekritik og en række filer med opgaver. Og så er det gratis tilgængenligt på Rigsarkivets hjemmeside.

 

Læs mere