Hovedstyrelsesvalg 2019
0   21

Børnehaveklasseleder stiller op for at tale dannelsens sag

Det er i høj grad folkeskolens formål, dannelsen og arbejdet med at forberede elever til at blive fremtidens demokratiske medborgere, der engagerer Børnehaveklasseforeningens formand Pia Jessen, og har fået den vestjyske børnehaveklasseleder til at stille op til Lærerforeningens hovedstyrelse.

Hvorfor stiller du op?

"Det handler først og fremmest om en stor interesse for folkeskolens arbejde med dannelse, hvor vi er med til at give eleverne værktøjer til at lære, være nysgerrige og tage medmenneskeligt ansvar. Jeg har jo længe arbejdet pædagogisk/fagpolitisk og blandt andet flere gange deltaget i skrivegrupperne, som har været med til at udforme Fælles Mål. Som formand for børnehaveklasseledernes faglige forening Børnehaveklasseforeningen gennem snart 12 år, kongresdelegeret for fraktion 2 også i en lang årrække, som tillidsrepræsentant og de seneste fem år som medlem af styrelsen i Varde Lærerkreds, har jeg prøvet at være med til at præge og gøre en forskel i det fagpolitiske arbejde".  

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe/et lokalområde/et særligt synspunkt?

"Jeg ser mig selvfølgelig som repræsentant for skolestarten, det er dér min spidskompetence ligger, og Børnehaveklasseforeningen opstiller mig som kandidat. Børnehaveklassen er skolestarten og det er her fundamentet til et langt skoleforløb lægges, og jeg er engageret i hele grundskoleforløbet. Varde Lærerkreds støtter også mit kandidatur. Vi støtter ganske vist også en anden kandidat, Per Breckling, men har valgt at vi sagtens kan støtte to kandidater, uden at vi vil bekrige hinanden".

Artiklen fortsætter under banneret

Hovedstyrelseskandidat

Pia Jessen, 60, bor i Nymindegab og er børnehaveklasseleder på Horne Skole i Varde Kommune og kredsstyrelsesmedlem i Varde Lærerkreds. Formand for Børnehaveklasseforeningen og kongresdelegeret for fraktion 2.

Blog: Hovedstyrelseskandidat Pia Jessen

Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24 sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15. november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidater og tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid?  

"Jeg ved jo ikke, om det lykkes at få en central aftale, men som minimum må vi da have rammer, der lægger sig mere op ad de overenskomster, andre faggrupper har. Jeg synes, vi er blevet sat tilbage i forhold til andre faggrupper, som har mere fleksibilitet, end vi har. Men det vigtigste er, at vi skal have tilliden tilbage - en tro på, at vi er i stand til at løse vores opgave. Lokalt må der fortsat arbejdes for lokale aftaler med tydelige rammer, hvor stor en arbejdsmængde, man kan påføre de ansatte, i stedet for at der bare bliver fyldt opgaver på, uden at vi kan stille noget op".

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"For mig er det vigtigste, at den ikke bliver for teoretisk, at vi sikrer, at det fortsat er en professionsuddannelse, hvor man får føling med undervisning i praksis, og man giver de studerende de timer, de skal have. Jeg har selv en datter, der går på læreruddannelsen, og hun oplever rigtig mange aflysninger. Hvis man startede med at optimere den fire-årige uddannelse, kan det være, at den er god nok. Jeg vil også lige nævne det, at jeg selv har arbejdet målrettet for at sikre, at børnehaveklasselederne skal efter- og videreuddannes, og hvor Varde jo var den første kommune, der sendte et hold af sted".

Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Folkeskolen er blevet talt ned både i folkemunde og fra politisk side, og jeg synes jo, den har stået for skud siden før lockouten. Det har været svært at rette op på, og selvfølgelig skal folkeskolen tilpasses til at vi får en 'en skole af tiden'. Det gøres ikke ved at indfører test på test, men ved at DLF fortsat arbejder for at give lærerne/børnehaveklasselederne den fornødne arbejdsro til at udføre det, der er kerneopgaven - forberedelse og undervisning".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
167 andre er allerede tilmeldt