Det er ikke reformen, der skal have ro, men folkeskolen skal have ro til at udvikle sig på folkeskolens præmisser, undestreger Lars Holmboe.

Kandidat til kamp for en ’fidusfri’ folkeskole

Tillidsrepræsentant på Mølholm Skole i Vejle Lars Buur Holmboe, 47, er medlem af lærer-arbejdstidskommissionen. Og nu stiller han op til DLF’s hovedstyrelse blandt andet for at kæmpe imod ’fiduser’ i folkeskolen som turbocamps og præmiepuljer.

Publiceret

Hovedstyrelseskandidat

Lars Buur Holmboe, 47, er lærer på Mølholm Skole og medlem afkredsstyrelsen i Vejle Lærerkreds. Sidder ilærer-arbejdstidskomissionen, som DLF og KL i fælleskab nedsatteefter OK18.

Blog: HovedstyrelseskandidatLars Holmboe

Twitter: @larsbholmboe

Facebook: facebook.com/lars.holmboe

Danmarks Lærerforening skal vælge ny hovedstyrelse for 2020-24sidst på året i år. Man kan stille op som kandidat frem til den 15.november. Folkeskolen.dk interviewer alle de opstillede kandidaterog tilbyder dem en blog på folkeskolen.dk/hovedstyrelsesvalg .

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor stiller du op?

"Da jeg blev tillidsrepræsentant, var det fordi jeg var indigneret over, at der var nogle kolleger, der ikke havde det godt nok. Men efterhånden er det blevet mere nuanceret. Jeg kunne jo mærke glæden ved at få mulighed for at bygge noget op og gøre noget for kollegerne".  

Opfatter du dig som repræsentant for en bestemt gruppe/et bestemt lokalområde/et særligt hovedsynspunkt?

"Jeg har selvfølgelig et bagland - Vejle Lærerkreds har valgt at stille sig bag mig - men jeg stiller ikke op som deres repræsentant som sådan. Jeg stiller op for det synspunkt, at man skal lytte til lærerne og den guldgrube af kompetencer, viden og erfaringer, de repræsenterer. Det er ikke reformen, der skal have ro, men folkeskolen skal have ro til at udvikle sig på folkeskolens præmisser".

Hvad er det vigtigste budskab fra dig, når det gælder spørgsmålet om lærernes arbejdstid?

"Jeg ønsker en central aftale, og det har været spændende for mig at få lov være med til at arbejde med i lærerkommissionen, hvor jeg har oplevet, at der er mange flere knapper, man kan skrue på i en arbejdstidsaftale, end jeg var klar over. Men det afgørende for mig er, at vi samles i en central arbejdstidsaftale. Og det kan ikke stå alene, men skal gå hånd i hånd med en grundlæggende sammenhæng mellem opgaver og tid. For der blev altså også bestilt noget i skolen før lov 409!"

Ny lærer i arbejdstidskommissionen: Alle kan ikke blive tilfredse 

Ønsker du en fem-årig læreruddannelse?

"Ja, for selvom der er potentiale til meget mere inden for de rammer, der er allerede er, så trænger lærerne til at blive opkvalificeret i forhold til omverdenen - både i forhold til at kunne matche højtuddannede forældre, men også i forhold til samfundets omskiftelige karakter og i øvrigt også som et bedre udgangspunkt for at forhandle bedre løn- og arbejdsvilkår".

 Er folkeskolen blevet talt for meget ned, og skal DLF gøre noget for at tale folkeskolen mere op?

"Jeg er ikke i tvivl om, at nogle har talt folkeskolen for meget ned som led i en kampagne mod lærerne, men det er ikke vores ansvar at tale den op igen. Vi skal forsvare den, ikke tale den op - det er alt for populistisk et udtryk".

Kandidat vil kæmpe for mennesker før systemer 

 

Powered by Labrador CMS