Køn
5   47

Dansksystemer har kønsmæssig slagside

Undervisningsmateriale i dansk fremstiller køn stereotypt, viser analyse af lærer og cand.mag. i danskdidaktik Natasha Knudsen. Hun opfordrer lærere til at tage kønsbrillerne på og selv redidaktisere materialet.

Hvis man kaster sig over undervisningsmateriale til dansk med køns- eller mangfoldighedsbrillen på, kan man hurtigt få sat mange røde streger. I specialet »Kønsrepræsentation i danskfagets læremidler« analyserer lærer og cand.mag. i danskdidaktik Natasha Knudsen tre af de mest udbredte dansksystemer til mellemtrinnet - »Fandango« og »d'dansk« til 5. klasse og Gyldendals danskportal til 5.-6. klasse. Konklusionen er blandt andet, at »Fandango« og danskportalen fremstiller kønnene stereotypt, mens »d'dansk« har gjort sig nogle kønspædagogiske overvejelser uden dog at komme helt i mål. Mandlige forfattere og karakterer er klart overrepræsenteret, og næsten ingen af opgaverne i systemerne lægger op til at arbejde med kønsanalyser. Og det er problematisk, mener Natasha Knudsen:

»Dansk er skolens største fag og har en dannelsesopgave. Derfor bør udvalget af tekster i undervisningsmaterialet også afspejle mangfoldigheden i samfundet. Desuden er køn og ligestilling et af tidens mest omdiskuterede emner. Det virker, som om der har været en stor blind plet hos forfattere og redaktører af undervisningsmateriale, når det gælder køn«, siger hun.

Artiklen fortsætter under banneret

Natasha Knudsen er med på, at forfattere og forlag skal tage højde for mange ting, når de producerer undervisningsmaterialer - forekomsten af minoritetsdanskere for eksempel og selvfølgelig de anvendte skønlitterære teksters kvalitet.

»Men det er ikke korrekt, at litterær kvalitet er det eneste, forlag og forfattere kigger på, når de sammensætter udvalget af tekster til deres systemer og portaler«, siger hun.

»En del af overvejelserne er også, om drengene blandt eleverne kan identificere sig med en hovedperson, der er pige. Pigerne er eller bliver i hvert fald opfattet som værende mere ligeglade med hovedpersonens køn, og så vælges historier med drenge i stedet for, fordi man ikke vil tabe dem som læsere. Det er et misforstået hensyn at tage«.

Han, hun, hen

Et andet problem, som Natasha Knudsen stødte på i arbejdet med sit speciale, var, at der i de forklarende tekster ofte bliver refereret til forfattere, instruktører, hovedpersoner med maskulint pronomen. »En forfatter har digtet en historie. Han har fundet på, hvilke personer der skal være med i historien (…)«, som der står et sted i »Fandango«-systemet for eksempel.

»I to af de tre systemer, jeg analyserede, var det konsekvent den måde, man gjorde det på«, fortæller hun. »Og det skyldes selvfølgelig ikke, at de ikke ved, at der findes kvindelige forfattere og så videre. Det er en traditionel måde at udtrykke sig på, hvor 'han' kan referere til både mænd og kvinder. Men det bliver et problem, hvis eleverne får den opfattelse, at en rigtig forfatter er en mand«, siger Natasha Knudsen.

Hun opfordrer til, at man i stedet omformulerer til flertalsform, sådan som »d'dansk« for eksempel har gjort. Hvis det skulle overføres til eksemplet fra »Fandango«, skulle der stå: »Forfattere digter historier. De finder på, hvilke personer der skal være med i historien (…)«.

»Det er mere læseligt end at skrive 'han eller hun' hver gang. Eller bruge det omdiskuterede 'hen'«, mener hun.

50/50 er ikke målet

Natasha Knudsen understreger, at hun ikke ser det som målet, at der skal være en præcis ligelig fordeling af mandlige og kvindelige forfattere og hovedpersoner i læremidlerne. Men hun ønsker, at fremtidige læremidler har en mere lige fordeling og er mere bevidste om at inddrage kønsaspektet i for eksempel de stillede opgaver.

»Rent historisk er der jo flere mandlige end kvindelige forfattere, og vi har også en kanon, der til dels dikterer, hvad vi skal undervise i. Men den siger jo ikke noget om, hvilke temaer vi skal tage op i forbindelse med de tekster, vi læser, og man kan sagtens arbejde med køn og seksualitet, i forbindelse med at man læser H.C. Andersen«, siger hun.

Lærerne skal efter Natasha Knudsens mening også være opmærksomme på, at undervisningsmaterialet ikke nødvendigvis lægger op til en diskussion af køn og ligestilling.

»Hvis læremidlerne ikke fremstiller køn velafbalanceret, er det lærerne, der skal sikre, at emnet synliggøres og inddrages i undervisningen. De skal redidaktisere materialet, især hvis det er lidt ældre og ikke har medtænkt kønsaspektet«.

Portal er blevet »kønsrettet«

Redaktør på Gyldendal Katja Tang-Petersen fortæller, at forlaget hyrede Natasha Knudsen til at gå danskportalen igennem, da hun havde forsvaret sin ph.d.

»Hun har nu rettet materialet igennem fra 3.-6. klasse. Og vi skal også have udskolingsmaterialet set efter«, siger Katja Tang-Petersen. Hun fortæller, at forlaget har haft fokus på at få drengene til at læse mere skønlitteratur, men at kønsperspektivet selvfølgelig også skal med, ligesom forfattere og redaktører fremover skal have mere fokus på det multikulturelle.

På Alinea fortæller redaktionschef Helle Svane Boutrup, at netop kønsperspektivet er noget, de diskuterer meget, når Alinea producerer undervisningsmateriale.

»d'dansk er jo et gammelt materiale på ti år, men vi prøver virkelig på at være bevidste om, at vores materialer skal være til både drenge og piger. Vi taler for eksempel også om, at der godt kan stå mor og far nogle gange, men indimellem skal der måske kun være en far eller en mor. Der er mange forskellige familieformer i dag«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.313 andre er allerede tilmeldt