"Jeg hører folkeskolelærere sige, at de ikke ser køn, men børn, at de ikke forskelsbehandler, men kigger på det individuelle barn. Den form for udtalelser negligerer strukturelle kønsforskelle", siger lektor og forfatter Tekla Canger.

Ny bog til lærerne: Kønsbevidst pædagogik

Lektor, ph.d., Tekla Cangers bog 'Kønsbevidst pædagogik' udkommer i dag som den ottende bog i bogserien Pædagogisk rækkevidde, som medlemmer af Danmarks Lærerforening gratis kan hente som e- eller lydbog.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor er det vigtigt med en bog om kønsbevidst pædagogik?

Jeg synes det er vigtigt at vi holder fokus på at arbejde med køn uden at reducere det til dreng/pige-problematikker og forestillinger om det afvigende. Noget af det jeg har fokus på er en kønsbevidst pædagogik, der centrerer sig omkring, hvad der ligger uden for normalforståelsen af, hvordan man 'gør dreng og pige'. Vi har et dannelsesansvar i skolen til at danne kommende borgere, der er kritiske, og kan forholde sig til den virkelighed, de skal ud i.

Ny gratis bog: »Fortæl eleverne, at skolen kun handler om vigtige ting« 

Hvad får man som lærer ud af at læse bogen?

For det første, så er jeg meget forsigtig med ikke at dømme den eksisterende praksis ude. Folkeskolelærere gør rigtig meget i forvejen. Men jeg hører tit folkeskolelærere sige, at 'vi ser ikke køn, vi ser børn'. Vi forskelsbehandler ikke, vi kigger på det individuelle barn. Den form for udtalelser negligerer nogle af de strukturelle kønsforskelle der er. De negligerer, at drenge og piger, et langt stykke hen ad vejen orienterer sig mod kønsforståelser, der er stereotype. Når man siger sådan, så er det ofte modsat ens praksis. Jeg ser ikke piger og drenge, jeg ser børn, men ikke desto mindre laver jeg pigemøder og drengemøder. Jeg ser ikke drenge og piger, men jeg arbejder alligevel med Tove Ditlevsens "Pigesind", men med omvendt fortegn, så vi snakker drengesind. Så det er i virkeligheden også et opgør om idéen om at vi ikke ser køn, at vi neutraliserer køn, for det gør vi ikke. Så det er et opråb.  

Hvad kan det have af betydning for elevernes trivsel og personlige udvikling?

Når man begynder at tænke over, hvad er det, jeg gør som lærer, når jeg står med et kønnet klasselokale. Så er min forhåbning, at lærerne tænker på de børn, der måske føler sig marginaliseret i forhold til traditionel kønsforståelse. Så de i højere grad vil opleve sig selv som inkluderede i mangfoldige måder at gøre dreng og pige på. Nogle drenge og piger går helt ureflekteret gennem tilværelsen uden at stille spørgsmålstegn ved, hvordan de 'gør dreng og pige'.  

Én af dine centrale pointer i bogen er, at den måde, hvorpå voksne møder barnets behov, har betydning for barnets mere eller mindre nuancerede forestillinger om sit eget køn. Hvorfor er dette en vigtig pointe?

Enhver form for påvirkning i vores liv har betydning for, hvem vi er, hvem vi tror vi er og hvem vi fremstiller os som.  Vi kønssocialiseres fra vi er ganske små. Det gør vi i familien, institutionerne og i mødet med medier. Når lærere møder børn, så gør de det professionelt til forskel fra forældre, butiksejere og børnetv-producenter. Lærerne har et professionelt ansvar i forhold til at danne og udvikle børn, og skabe lige muligheder for dem. Så jeg synes, at det er en enormt central pointe. Socialisering finder sted i alle sammenhænge. Men dén socialisering, der finder sted i skolen, varetages af nogle professionelle, der bliver nødt til at gøre sig nogle andre former for overvejelser over den måde, de møder børn på.

Ny gratis bog: "Vi skal tale om, hvad undervisning betyder for elevernes dannelse" 

Er der nogen huskeregler, som kan være gode at have i baghovedet som lærer, når vi snakker kønforståelse?  

Jeg falder selv hele tiden i grøften. Vi skal være varsomme med at generalisere køn. Det er jo helt klassisk at man eksempelvis siger, 'Ih, pigerne i klassen er simpelthen så intrigante for øjeblikket'. Det er jo en ekstrem kategorisering, som vi skal være enormt varsomme med. Jeg synes, at vi skal være meget mere præcise. Noget andet er, at vi skal tænke os om, når vi vælger materiale. Hvilke familieformer og kønsforståelser fremstilles i det? Jeg siger ikke, at man ikke må arbejde med materialer med stereotype kønsforestillinger. Men vi skal være opmærksomme, når vi gør. Det er også vigtigt at forsøge at udfordre de forestillinger.

Hvad skal man gøre, når man har læst bogen? 

Man skal blive glad, fordi at man forhåbentlig får åbnet øjnene for at noget, man måske tager for givet også kunne se anderledes ud. Man skal blive glad, fordi nogen har beskrevet nogle af de helt almindelige processer, der er i skolen. Og at de gider forsøge at udfordre dem og bidrage med refleksionsredskaber til at udvikle egen praksis.

Gratis bog om inklusion: Det er ofte samarbejdet, det kniber med

Medlemmer af DLF kan hente bogen som lyd- eller e-bog på 'Min side' på dlf.org 

Anmeldelse: En kort lille bog, der går lige i kødet på kønnet