Forskning Køn
4   25

Motivation af drengene: Mindre snak og mere action i skolen

En ny forskningsbaseret analyse har set på piger og drenges motivation og skoleresultater. Professor Niels Egelund, som står bag, opfordrer lærerne til at kaste et ekstra blik på, hvordan de kan fange drengene, for de har det svært, som skolen er skruet sammen i dag.

Først et forbehold. "Man skal ikke gå rundt og tro, at piger og drenge er som nat og dag, for det er ikke det undersøgelsen siger. De ligner hinanden meget. Men der er væsentlige forskelle, og de handler om motivation og adfærd".

Sådan lyder det fra Niels Egelund, som netop har færdiggjort analysen "Piger og drenge i skolen" baseret på data fra Program for læringsledelse, der følger 13 kommuner fra 2015 til 2020.

Her ser han på forskelle i piger og drenges adfærd og trivsel både ud fra børnenes egne oplevelser, deres resultater og lærernes vurdering af dem. Motivation og arbejdsindsats og forventning af mestring har ikke overraskende størst sammenhæng med elevernes resultater - for begge køn.

Men drenge og piger klarer sig forskelligt, og årsagen ligger ifølge analysen i deres personlige og sociale kompetencer. De store forskelle ligger i tilpasning til skolens normer, selvkontrol, alvorlige adfærdsproblemer og læringshæmmende adfærd og motivationen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Når man fx går ind og ser på ADHD og autismeforstyrrelser. Her ligner drengene og pigernes adfærd hinanden meget, men forskellen ligger I antallet, der har det".

Men det er bestemt også drenge, der ikke har diagnose, der oplever problemer i skolen. I lærernes vurdering af børnene er det omkring 30 procent af drengene, som lærerne mener har problemer.

Genus-pædagogik er ikke nok

Om årsagen til at drengene klarer sig dårligere i skolen end pigerne ligger i deres biologi, lærernes måde at møde drengene på eller skolens opbygning generelt, er svært at sige ud fra undersøgelsens data. Men professor Niels Egelund opfordrer til, at man ser på det som en kombination og forsøger at gøre noget ved det.

"Piger og drenge i skolen"

Rapporten bygger fra data fra den første af tre kortlægnings- undersøgelser, der gennemføres i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Program for læringsledelse, der startede i foråret 2015 og afsluttes 1. januar 2020 og ledes af ledes af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP), Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.

I programmet deltager 13 kommuner med i alt 242 skoler, godt 10.000 lærere, pædagoger, ledere og andre fagprofessionelle samt ca. 77.000 elever. De 13 kommuner er Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland.

I forbindelse med programmet udfyldte alle deltagende elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre elektroniske spørgeskemaer i uge 38-41, 2015. Dataene bliver brudt ned til den enkelte skole, lærer og klasses brug for at styrke elevernes læring og trivsel, ligsom de bliver brugt på kommuneniveau. Og endelig bliver de så her brugt til forskning, idet Niels Egelund i samarbejde med Thomas Nordahl og Pia Guttorm Andersen har foretaget en analyse af dataene.

"Jeg savner, at man anlægger et mere psykobiologisk syn. Det her er ikke kun samfundet. Jeg mener, at vi stadig nok må konstatere, at drenge har nogle træk, der er anderledes end piger, som gør at de har det vanskeligere i mødet med skolen. Jeg tror ikke på, at vi kan løse det her ved genus-pædagogik (kønsneutral pædagogik, red.). Man kan jo bare se på, hvad drenge og piger interesserer sig for, når de har fri leg allerede i børnehaven. Det er forskellige ting, der trigger dem".

Han mener derfor, at man med fordel kan have større fokus på, hvad det er, der motiverer drengene i skolen.  

"Som det er nu, er skolen meget rettet mod pigerne. Den måde vi har opbygget eksamination og tiltrettelagt timerne er i høj grad bygget på sproglighed og læsning, og her er pigerne bare mere motiverede og bedre kørende. Det er særligt i dansk, at drengene har det svært, og her kunne man med fordel se på, om man kunne finde andre tekster, som appellerer mere til drengene, ligesom man kan se på, om opgaverne kan løses på en anden måde en ved det sproglige, fx via it".

Mindre sprog og mere hands-on

Drengene fortæller, at de gerne vil have noget med mere gang i. Naturfag interesserer dem, fordi det er konkret. Det er også abstrakt, men det har en hands on-side.

"Jeg har godt set, at en kønsforsker i Jyllands-Posten mener, at jeg vil gå tilbage til 50'erne. Det er jo slet ikke det, jeg siger, og jeg er ikke fortaler for at køre det helt skævt og dele dem op. Det handler bare om at tænke lidt mere på, hvad vi kan gøre for at motivere drengene, for dér hvor vi står nu, trænger vi altså til lidt mere til dem. I 2013 var der fx en gruppe bibliotekarer, der lavede forslag til drengeorienteret litteratur. Det handler ikke om at lave en håndbog i det her. Det er lærerne, der skal gøre det ud fra deres kendskab til deres egne elever. En anden litteratur, mindre snak og mere action".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.489 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.530 andre er allerede tilmeldt