Musik
6   16

Få bugt med pilfingrene i musik

Musik er et fag, hvor både lærere og elever ofte bliver frustrerede, erfarede musikpædagog Birgitte Schade, da hun observerede faget på skoler. Derfor skrev hun en bog om, hvordan læreren kan skrue ned for skældud i musiktimerne. Få gode råd her.

Musiklokalerne på skoler rummer høje lyde og store følelser. Det erfarede  cand. pæd. i musikpædagogik Birgitte Schade, da hun for et par år siden fik mulighed for at komme rundt på fynske skoler og observere musikundervisningen i indskolingen.

"Jeg så, at det ikke kun var mig, der kunne blive frustreret, og stå der med sved, der sprang fra panden", siger hun og forklarer: "Jeg har set lærere, der har været meget vrede. Der kan være meget store følelser i musiklokalet både hos børn og voksne. Børn, som har højt alarmberedskab, bliver hurtigt alarmeret i et musiklokale. Det som gør det svært for børn at agere i et fællesskab i en klasse, bliver endnu sværere i musiklokalet. Det er de store følelser, der kommer i spil, når det ikke lykkes. Og det samme gælder lærere".

En lille perle

"Alt i alt er "Mere musik - mindre skældud" en lille perle. En perle, som jeg godt kunne ønske vil få klassikerstatus på læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, konservatoriets AM-linje, de forskellige børnekorlederuddannelser og ude på de enkelte skoler. Brug den i musiktimerne, men lad også ideerne og tankerne følge med ind i klassens andre timer", skriver Anne Skovmark i sin anmeldelse på folkeskolen.dk/musik

Når hun så på det undervisningsmateriale, som er udviklet til musik, så tager det udgangspunkt i, at den enkelte klasse fungerer. Men hendes observationer viste, at det ikke altid er tilfældet.

"Undervisningsmaterialer starter ofte der, hvor man kan tage hinanden i hånden og lave en rundkreds, hvor man kan tage et instrument i hånden uden at spille på det. Der hvor klassen kan slutte sammenspil sammen og så ikke røre mere ved instrumenterne. Men sådan er det ikke i mange klasser".

Artiklen fortsætter under banneret

Derfor besluttede hun at skrive en bog.  

"Jeg har nogle bud på, hvordan man kan hjælpe børnene og på den måde også hjælpe sig selv. Jeg har viden omkring børn, musik og de psykologiske strukturer, der gør det svært for et barn. Jeg har erfaringer med, hvordan man kan bruge musikken til at skabe tryghed og nærhed. Jeg kender musikfaglige løsninger, hvor man kunne gøre de her ting og samtidig bevare fokus på det faglige. Der er brug for en bog, som tager læreren i hånden og hjælper med at få etableret strukturer som gør, at elever og lærere kan arbejde konstruktivt sammen i musik".

Klassekultur

En stor udfordring i musik er, at læreren ofte kun har eleverne i en eller to lektioner om ugen.

"En musiklærer er ofte ugens glade gæst. Der er en kæmpestor forskel på, om man kender børnene og måske har dem i andre fag, for gør man det, kan man tage den klassekultur man har i klassen med i musiklokalet".

Netop derfor er hendes første råd til musiklærere, at de skal vurdere, om der er nogle underliggende forudsætninger for undervisningen, som ikke er på plads.

"Er man en musiklærer, der kun har en eller to timer om ugen, så har læreren behov for at få klasselæreren eller en anden lærer med som kender eleverne med i undervisningen, så de kan hjælpe med at få etableret kulturen i musik", siger hun og understreger, at det ikke handler om ekstra hænder, men netop om kendskabet til eleverne og klassekulturen.  

For udfordringen i et musiklokale er større end i klasselokalet:

"Det er et faglokale, hvor der er mange spændende ting. Det river i fingrene for at røre, så man skal lære at være i det faglokale. Man skal finde stole frem og i højere grad etablere sig end i et klasselokale. Det er meget mere udfordrende".

Arbejdsformen

Men arbejdsformen i musik adskiller sig også meget fra det, som eleverne er vant til.

"I musiktimerne stiller man store krav til elevernes evne til at arbejde sammen. Man kan ikke trække sig. Man kan ikke gå videre med en anden opgave, når man er færdig. Opgaverne er afhængige af, hvor gode eleverne er til at arbejde sammen i undervisningen. Det er den store frustration. Der kan være 25 børn i en klasse. 24 gør deres bedste for at spille eller synge, men den 25. gør ikke. Og den sidste kan ødelægge helheden for de andre. Musik er enormt sårbart over for forstyrrelser. Der skal andre greb til i musik med de børn, der har det svært", siger Birgitte Schade.

Derfor opfordrer hun lærerne til at lave tydelige strukturer omkring musikundervisningen.

"Jeg har i mange år arbejdet med at udvikle metoder, så jeg undgår at skælde børn ud. Det kan være svært, men kan man finde på en leg, der hjælper dem til at være der, så virker det tit. Hvis børnene piller meget ved instrumenterne, så laver vi en pille-sang. Hvis man kan det, så får de lært at arbejde inden for en musikalsk struktur og de får lært at pille og få rørt ved instrumenterne. Eleverne får pillet ved instrumenterne, men på en musikalsk måde og kan derfor deltage mere konstruktivt i undervisningen".

Tre gode råd

 

1: Skab et fundament for undervisningen

2: Hold blikket stift rettet mod det som gik godt

3: Syng anvisninger

 

Hold fokus på successen

Det fører til Birgitte Schades andet gode råd, som handler om, at lærernes fokus efter en lektion skal være på det, som gik godt.

"Hold blikket stift rettet mod det der gik godt. Det som går godt, er brændstoffet til at arbejde videre for både læreren og eleverne. Selv om det er en svær time, og kun halvdelen eller bare ti sekunder gik godt, så er det de sekunder, man skal arbejde videre med. Vi har en tilbøjelighed til at tage det som en selvfølge, når tingene virker og eleverne for eksempel sætter sig roligt ned i musiklokalet, men det er ikke nødvendigvis en selvfølge".

Strukturer er vigtige, for det er ikke alle elever, der forstår hvad læreren mener, når hun siger: "Stil jer i en rundkreds".

"Så kommer spørgsmålene - skal man holde i hånd eller ikke holde i hånd?, Har man arbejdet med, at man kan stå ved siden af alle i klassen, eller har man ikke. Hvis ikke man har taget højde for det forinden og øvet sig på at stå ved siden af hinanden og holde hinanden i hænderne går rundkredsen i kludder", siger Birgitte Schade.

"Der er så mange underliggende ting, som skal være på plads, før selve musikundervisningen fungerer. Bare det øjeblik man bevæger sig fra klassen til musiklokalet, kan der opstå konflikter og andet, som man tager med ind i lokalet, og så er det svært at starte en musiktime".

Sæt toner på anvisninger

En af de ting, som Birgitte Schade har arbejdet med er at sætte toner på lærerens arbejde.

"I stedet for at sige sæt dig ned og gør ditten og datten, så prøv at synge det. For når man synger, sker der noget andet. Det fungerer anderledes. Man lytter på en anden måde. Mange børn vil høre det talte ord - 'sæt jer ned på plads' - som noget vredt eller kommanderende. Hvis man synger det, så lytter børnene på en anden måde, så er det ikke så farvet af tidligere negative erfaringer".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.215 andre er allerede tilmeldt