Læreruddannelsen
0   3

Korte, valgfri moduler går ud over kvaliteten på læreruddannelsen

Ny evaluering af læreruddannelsen rejser kritik af den modulopbygning, der blev indført i 2013. Den koster fordybelse og naturlig progression i uddannelsesforløbet. De studerende vil helst bevare strukturen, mens læreruddannelsen gerne ser nye politiske rammer.

Siden ændringen af læreruddannelsen i 2013 har studerende på uddannelsen skullet vælge tre såkaldte moduler per halvår. Den ordning har reduceret den samlede kvalitet i læreruddannelsen. Det fremgår af en større evaluering af uddannelsen, der blev offentliggjort den 15. januar.

Modulordningen har givet mere fleksibilitet og valgfrihed for de studerende, men det er sket på bekostning af fordybelse, sammenhæng og progression i uddannelsesforløbet, lyder konklusionen. Det flugter fint med erfaringerne i Lærerstuderendes Landskreds, fortæller formand Jenny Maria Jørgensen.

»Men man har ændret rammerne for uddannelsen ofte, og mit indtryk er, at professionshøjskolerne tager problemerne seriøst. Så vores holdning er, at vi tror på, at udfordringerne med at skabe sammenhæng og dybde i uddannelsen kan løses inden for den nuværende struktur, og at professionshøjskolerne skal forpligtes på at gøre det i stedet for at bruge en masse resurser på igen at ændre den«, siger hun.

Professionshøjskolerne vil ændre strukturen

Formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann kan ligeledes genkende evalueringens bekymringer over en ordning, som han mener både er dyr og fører til manglende fordybelse og progression. Han mener modsat de lærerstuderende, at strukturen skal ændres.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vores holdning er ret klar: Det skal man simpelthen have lavet om«, siger han. »Vi er i gang med at løse det, vi kan inden for de nuværende rammer, men man er også nødt til fra politisk hold at kigge på bekendtgørelsen og på den retning, man med lovgivningen signalerer til os, at man vil i«.

I evalueringen fremgår det, at det er professionshøjskolerne selv, der har indført modulordningen på baggrund af en evaluering af den daværende læreruddannelse i 2012. Den udlægning mener Stefan Hermann er en stramning.

»Ministerierne udstedte dengang nogle bekendtgørelser og sendte nogle hyrdebreve ud i huj og hast, og der var signalet ganske klart: Man så meget gerne en uddannelse med korte og adskilte moduler. Set i bakspejlet burde vi nok have holdt fast i, at man skal have nogle nationale modulordninger, men man skal passe på ikke at gøre de enkelte moduler for korte«, siger han og tilføjer, at længere moduler ud over progression og fordybelse vil muliggøre færre, men mere krævende eksaminer end på den nuværende læreruddannelse.

»Det vil bidrage til at afhjælpe en anden udfordring, evalueringen peger på. Nemlig at vi har brug for at løfte ambitionsniveauet i studiekulturen«.

Lærerstuderende: Vejledningen halter

Jenny Maria Jørgensen peger især på den øgede fleksibilitet i forbindelse med udvekslingsophold, orlov og barsel undervejs på studiet som en fordel ved den nuværende struktur på læreruddannelsen. Men det vil kræve bedre mulighed for underviserne for at koordinere indhold af de forskellige moduler, hvis man skal udnytte strukturens potentiale, mener hun.

»Og så synes jeg, at der er brug for en generel diskussion af, hvordan man bedst bliver klædt på til at være lærer. For selvfølgelig er der en naturlig progression i, hvornår man skal have hvilken viden. Den diskussion mangler at blive taget både på ledelsesniveau og de studerende og underviserne imellem«, siger den afgående formand for de lærerstuderende.

LÆRERUDDANNELSEN EVALUERET

Læreruddannelsen fra 2013 er den tiende af sin slags, siden det første seminarium så dagens lys tilbage i 1791. Ekspertgruppe peger i ny evaluering på følgende 19 områder, der vil kunne styrke læreruddannelsen:

1. Kontinuerligt og systematisk fokus på motivation.

2. Systematik i forhold til samarbejdet mellem undervisere.

3. En modulstruktur, som i højere grad understøtter uddannelsens formål.

4. Stærkere fokus på god, krævende og ambitiøs undervisning.

5. Fokus på relationer og det gensidigt forpligtende undervisningsfællesskab.

6. Kritisk vurdering af mål for læringsudbytte.

7. Højere ambitioner for anvendelse af primærlitteratur i undervisningen.

8. Behov for at se nærmere på organisering af modulgodkendelserne.

9. Behov for højere krav og større konsekvens i forbindelse med modulgodkendelsen.

10. Behov for et nyt blik på praktik- prøverne.

11. Behov for integration af forsknings- og udviklingsviden i hele uddannelsen.

12. Fokus på kvalitet og relevans af forsknings- og udviklingsaktiviteter.

13. Styrket sammenhæng mellem efter- og videreuddannelsesaktiviteter og grunduddannelsen.

14. Fokus på at styrke samarbejde mellem lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene.

15. Almen dannelse skal i højere grad »gennemsyre hele uddannelsen«.

16. Der er fortsat et uudnyttet potentiale i brugen af partnerskabsaftaler og andre formelle aftaler mellem professionshøjskolerne og skolerne.

17. Fokus på kvalificering af praksissamarbejdet.

18. Behov for at styrke overgangen mellem læreruddannelsen og arbejdslivet.

19. Mere og bedre viden om tværprofessionelt samarbejde i skolen.

Hun understreger i øvrigt, at den studievejledning, der er at hente for de studerende, når de skal sammensætte deres studieforløb, er meget forskellig fra uddannelsessted til uddannelsessted.

»Der, hvor jeg selv har gået, bliver de fleste månedlige vejledningstimer booket på en halv time den første mandag i måneden. Det tyder jo på, at der faktisk er et stort behov hos de studerende for at have et sted at gå hen og få vejledning i denne her struktur, som ikke altid er lige klar og tydelig«, lyder det fra Jenny Maria Jørgensen.

Niveauet af studievejledning er ikke en del af evalueringsrapporten, og derfor er det svært for Stefan Hermann at forholde sig til, om den er tilstrækkelig.

»Det vil kræve en nærmere undersøgelse, før jeg kan udtale mig nøgternt om det på alle professionshøjskolernes vegne. Men det er klart, at hvis der er en udfordring, så må vi tage det op med Lærerstuderendes Landskreds og lokalt ude på uddannelsesstederne«, siger han.

Studerende kan ikke selv sikre progression

Hverken Jenny Maria Jørgensen eller Stefan Hermann mener, at de studerende selv har ansvar for at sammensætte deres moduler på en måde, der kan sikre en naturlig progression i uddannelsen.

»Jeg synes faktisk, at deres medansvar lige netop her er meget, meget lille. Det er uddannelsen og dem, der udstikker uddannelsens rammer, der har ansvaret. De studerende har et ansvar for at bestille noget, være ambitiøse og bidrage til gode studiefaglige fællesskaber, men ikke når det kommer til rammerne«, lyder det fra Stefan Hermann.

Valgfriheden er ikke lige stor alle steder, tilføjer Jenny Maria Jørgensen:

»Det er altså i sidste ende professionshøjskolernes ansvar at tilrettelægge et fireårigt forløb, der indeholder en naturlig progression mellem de pædagogiske fag og undervisningsfagene, hvor underviserne har mulighed for at tale sammen, hvis ikke man har samme underviser i alle moduler i et fag«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
357 andre er allerede tilmeldt