Lærer: "Elev ville slå mig med afrevet dørkarm"

Jesper Hjulmand nåede at få lukket døren, da en mellemtrinselev kom efter ham med en afrevet dørkarm løftet til slag. Han endte med at melde sagen til politiet.

Publiceret

HVAD HAR DU OPLEVET?

Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet iklemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del dinpersonlige oplevelse eller send os et tippå inklusion@folkeskolen.dk eller klik her 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Inklusionen har gjort det faligt at arbejde i folkeskolen

Jesper Hjulmand fik lige lukket døren, da en mellemtrinselev kom efter ham med en afrevet dørkarm løftet til slag. Han ventede lidt og åbnede døren for at tale med eleven, der så havde smidt dørkarmen, men i stedet slog ham i brystet med knyttede næver. Ugen før havde eleven slået en anden lærer.

Jesper Hjulmand er lærer på en skole i hovedstadsområdet, hvor han underviser mellemtrin og udskoling. Han har tidligere været skoleleder men har valgt at arbejde som lærer, fordi han så kan lægge arbejdet fra sig, når han kommer hjem. Det kunne han ikke som leder.

"Jeg valgte selv at melde sagen til politiet, fordi kommunen ikke ville. Vi kan jo ikke smide elever ud, kun hjemsende dem i to gange fem dage. Jeg blev bakket op på skolen af kolleger og ledelse, og eleven flyttede af andre grunde. Heldigvis har vi nogle gode unger her, god ledelse og gode kolleger, så jeg har det fint med at være her. Men vi har da nogle elever, der er voldsomme og kan komme med trusler. De optager virkelig lærernes tid med uro, og det går ud over både dem selv og alle andre".

Jesper Hjulmand fortæller, at han hører, at der er større problemer på de yngste klassetrin med voldsomme elever, og at der på skolen ind i mellem er langtidssyge kolleger, der er sygemeldt på grund af ubehagelige oplevelser.

Blog: Op af inklusionens store, sorte hul

"Jeg er vidende om, at vi får elever i almenklasserne, som tidligere gik i specialklasse eller i andre særlige tilbud. Vi taler også om på skolen, at vi oplever, at eleverne i specialklasserne har det dårligere både socialt og fagligt end tidligere. Jeg ser sådan på det, at inklusion desværre ofte er et ønske fra politikernes side om at spare penge", siger Jesper Hjulmand.

Han oplever også, at nogle af de inkluderede elever er ekstra pressede, fordi de i dag skal have en bestemt karakter for at kunne gå videre på en ungdomsuddannelse. Skolen har specialklasserække fra børnehaveklasse til og med 10. klasse.

"Vi er pressede som lærere blandt andet på grund af inklusionen. Eleverne er pressede, og det er noget, vi taler om. Heldigvis bliver det håndteret godt af ledelsen. Desværre er kommunen ikke så god til at have en ordentlig personalepolitik overfor lærerne. Det er ikke ok".

Han fortæller forældrene i sine klasser, at han kun vil ringes op, hvis der er tale om dødsfald. Ellers må de maile, og det fungerer fint. Så ringer han tilbage til forældrene. Nogle lærere oplever forældre, der er meget ubehagelige, og det kan være svært at lægge fra sig.

*Af hensyn til de involverede parter kan der være detaljer, redaktionen har valgt at udelade. 

Karin havde ondt af den elev, hun var nødt til at fastholde