Lærer: "De lange skoledage presser eleverne"

Inklusionen presser både lærere og elever, siger en AKT- og inklusionslærer. Hverdagen i klassen er præget af stor uro, og det er blevet værre efter folkeskolereformen, fortæller 'Peter'.

Publiceret

HVAD HAR DU OPLEVET?

Er du selv som lærer eller kender du elever, som er kommet iklemme? Hjælp Folkeskolen med at kaste lys over inklusion - del dinpersonlige oplevelse eller send os et tippå inklusion@folkeskolen.dk  eller klik her 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Peter er lærer på en mellemstor skole i et landdistrikt. Han er primært støttelærer, AKT- og inklusionslærer. Dertil har han nogle timer i specialklasserne.

"Som lærer er det hårdest at arbejde i specialklassen i indskoling og på mellemtrin. Jeg har ikke selv oplevet at være udsat for vold fra elevers side, men jeg har jævnligt hørt det fra kolleger. De oplever elever, der spytter, slår, går amok og smider med møblementet. Dertil kommer de voldsomme verbale udsagn, hvor elever råber, at de vil slå én ihjel eller kalder læreren 'en dum sæk'. Oftest er det bedst at lade eleven rase ud, hvis det ikke går ud over andre. Jeg har i hvert fald ikke fastholdt en elev i flere år", fortæller Peter.

Han mener, at hovedproblemet er dårlig social integration, og at det tit hænger sammen med at eleven også er fagligt svag og måske tilmed har problemer hjemme. Det spiller også ind, at der er adskillige børn med adfærdsproblemer på grund af forskellige diagnoser.

Peter har en del skemalagte inklusionstimer om ugen og kan efter behov tilkaldes der ud over. Kolleger kan sende bud efter lederen eller ham, hvis de står med en voldsom elev. Så bliver han måske tilknyttet som støtte nogle timer i en periode derefter, og senere kan han fortsætte som voksenven eller mentor for eleven.

Skolen har godt 600 elever inklusive en specialklasserække.

Lærerne taler med hinanden om problemerne, og han oplever, at der er støtte både fra ledelsen og fra kollegerne.

"Vi har oplevet, at problemerne er tiltaget efter folkeskolereformen. Tidligere var der flere specialtilbud til elever og i en periode er flere elever blevet sendt fra specialklasse til normalklasse, hvor man har skullet prøve at inkludere dem. Man har tydeligt mærket, at der fra kommunalt hold har været et ønske om at inkludere flere elever i normalklasserne. Dette har i mange tilfælde betydet mere uro i normalklasserne, sådan at evnen til at koncentrere sig og fokusere på læring er blevet forringet. Desuden sætter de lange skoledage ekstra pres på fagligt svage elever og elever, der i forvejen har problemer med at koncentrere sig. Det betyder et stort pres på både elever og lærere", fortæller Peter.

Peter har ønsket at være anonym. Redaktionen kender hans rigtige navn.