Underretningspligt
7   14

Ry-lærere om notatpligt: Vi skal passe på med at skrive alt ned

To lærere fra Mølleskolen i Ry er glade for, at de har fået præciseret reglerne om notatpligt, men de ser også en række dilemmaer i, hvornår de skal være så bekymrede for en elev, at de bør skrive om det.

Det har været som at læse en bog, man har læst en gang før. Alligevel er Anette Søndergaard og Henrik Olander Gravgaard glade for, at de har fået genopfrisket reglerne om læreres pligt til at skrive et notat, hvis en elev udviser bekymrende adfærd.

»Kurset var ikke en ahaoplevelse, for jeg kendte reglerne i forvejen. Men jeg har lært, at jeg skal formulere mig faktuelt og præcist i et notat. Nogle lærere skriver meget langt, men vi skal ikke komme med synsninger. Vi skal beskrive fakta, så notatet kan læses og forstås fire år senere af tredjemand«, siger Anette Søndergaard.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun er lærer i indskolingen på Mølleskolen i Ry og har som alle andre lærere i Skanderborg Kommune deltaget i et udviklingsforløb om forvaltningsregler. Kurset er en udløber af, at fire drenge fra skolen sidste år kastede en benzinbombe efter en femte dreng. En sag, der har medført skarp kritik fra både et eksternt advokatfirma og Folketingets Ombudsmand, som begge peger på, at skolen ikke havde haft nok fokus på sin pligt til at skrive notater og journaler.

På Mølleskolen blev det fem timer lange kursus afviklet over to eftermiddage, og selv om regler og paragraffer ikke er den mest sexede overskrift, tog lærerne godt imod forløbet, fortæller Kristian Toft, der tiltrådte som skoleleder på Mølleskolen umiddelbart efter brandbombesagen.

»Det var i den første uge efter sommerferien, og det var drønvarmt. Alligevel emmede samlingssalen af energi«, siger Kristian Toft, som mener, det er godt for lærerne at få indblik i, hvad deres notater kan blive brugt til, og hvor de havner i systemet. For trods kritikken er det ikke sådan, at der slet ikke var noteret noget om de fem elever i Ry-sagen.

»Jeg har læst 200 sider dokumenter. Alligevel vidste vi, at skolen ikke udelukkende ville få ros af det advokatfirma, som har gennemgået sagen for kommunen. Vi er næppe den eneste skole med huller i osten, men vi tager kritikken alvorligt«, siger skolelederen.

Dømmekraften er på spil

I kurset udlægger en advokat regler og principper for lærerne.

»Der er en skarphed og en autoritet bag hans ord, så vi føler os godt klædt på. Hvis jeg er bekymret for en elev, som får et ualmindeligt voldsomt følelsesudbrud, skriver jeg det i klasseloggen. Ser jeg andre ting hos eleven, skriver jeg også det. Det giver overblik over hændelsesforløbet og er med til at fastholde hukommelsen, så vi senere kan se, om det udvikler sig så alvorligt, at vi skal gribe ind«, siger Anette Søndergaard

Imellem kursets videoindslag debatterede lærerne konkrete episoder, hvor de havde været i tvivl om, hvad de skulle gøre. Den slags tilfælde er der nok af, mener Henrik Olander Gravgaard, som underviser på mellemtrinet og er tillidsrepræsentant for Mølleskolens lærere.

»Jeg har to drenge i 4. klasse, som for nylig fik frataget deres bold af en pige fra børnehaveklassen. Da de ville have den tilbage, begyndte hun at slå dem med sit sjippetov. Det er voldsomt, når en lille pige går til angreb på to ældre drenge, men jeg har ikke en chance for at vurdere, om det var en tilfældig reaktion, eller om hun er vant til hjemmefra, at konflikter løses med vold. Så skal jeg skrive et notat om det? Hvis jeg skal skrive 20 notater om ugen, begynder det at emme af mistillid og dårlig dømmekraft«, siger han.

Et andet problem er, at niveauet for, hvad der er almindeligt, kan ændre sig.

»Vi studser måske over en elevs sprogbrug første gang og tager en snak med ham om, at sådan taler vi ikke til hinanden, men tiende gang har vi måske vænnet os til det. Hvis de andre børn har lært at leve med det, og forældrene ikke klager, skal vi så blive ved med at skrive det samme om eleven? I den konkrete Ry-sag var der elementer af det, fordi den ramte elev havde det svært i klassen«, siger Henrik Olander Gravgaard.

Hvornår går man til sin skoleleder?

For hverdagen er fuld af gråzoner, medgiver Kristian Toft: »Hvis vi får besked fra forældre om, at to drenge har været oppe at slås til en børnefødselsdag, skal læreren så skrive et notat om det, når det er sket i privatsfæren? Ja, måske, for det kan være god viden for læreren at have med sig. Men vi skal passe på, at vi ikke ender i en situation, hvor vi ikke tør sige noget til hinanden, af frygt for at det bliver skrevet ned. Derfor er vi ved at udvikle en procedure for, hvornår man skriver et notat, og hvornår man går til ledelsen«.

RY-SAGEN KORT

6. februar 2017

Fire elever fra Mølleskolen i Ry kaster en flaske med brændende benzin efter en jævnaldrende med afghansk baggrund ved byens idrætshal. Den 16-årige elev bliver alvorligt forbrændt. De fire drenge varetægtsfængsles i fire uger på lukkede ungdomsinstitutioner.

18. april 2017

Ombudsmanden beder Skanderborg Kommune og Mølleskolen om eventuelle underretninger og henvendelser fra borgere om de fem involverede drenge. Han vil se på, om skolen og kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen. To måneder senere modtager Ombudsmanden kommunens redegørelse.

Forår 2017

Ombudsmanden modtager løbende 15 henvendelser fra borgere med oplysninger til undersøgelsen.

15. marts 2018

Skanderborg Kommune sender en 60 sider lang ekstern advokatundersøgelse til Ombudsmanden. Den konkluderer blandt andet, at Mølleskolen har håndteret konflikterne mellem de involverede drenge efter bedste evne, men at skolen ikke har haft tilstrækkelig fokus på de forvaltningsretslige regler og principper. Borgmester Jørgen Gaarde (Socialdemokratiet) beklager, at der ikke har været ordentligt styr på den del af skolens arbejde.

4. maj 2017

De fire drenge findes skyldige i brandangrebet. To idømmes fængsel i halvandet år og de to andre i et år. En af drengene anker sin dom, men den stadfæstes af landsretten.

August 2018

Alle 18 skoler i Skanderborg Kommune afholder i uge 32 et femtimers kursus for lærere og pædagoger om de forvaltningsretslige regler.

5. oktober 2018

Ombudsmanden kritiserer såvel Mølleskolen som Skanderborg Kommune for fejl i deres notat- og journaliseringspligt og i underretningspligten i tiden op til benzinbomben. Blandt andet har borgere fortalt Ombudsmanden om deres henvendelse til myndighederne om de involverede elever, men i flere tilfælde har hverken skole eller kommune kunnet finde skriftligt materiale om henvendelserne.

Notatpligten må heller ikke gå ud over tillidsforholdet til elever og forældre.

»Vi kan have en bekymret forælder i telefonen, som taler i et højt toneleje, men når vi slutter samtalen af i enighed, skriver vi næppe et notat, for vores arbejdes væsen bygger på dialog. Men hvis vi kunne spole filmen tilbage, havde der været flere af den slags notater i Ry-sagen. På den anden side må det ikke blive sådan, at vi ved en bekymring for en elev tænker: 'Jeg kan huske, at faren hidsede sig op, og har jeg ikke også hørt …?' Det er vigtigt, at vi agerer professionelt og ikke lader os påvirke af følelser, der ikke er hold i«, siger Henrik Olander Gravgaard.

Lærere skal også huske, at de skal udvikle eleverne til ansvarlige mennesker, tilføjer han.

»Vi behøver ikke at kontakte forældrene. hver eneste gang en elev træder ved siden af. Det kan godt blive mellem eleven og mig, at jeg har irettesat eleven«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ