"Det var lige præcis det her, jeg advarede imod da regeringen indførte skolepræmiepuljen", lyder det fra SF's Jacob Mark.

SF kalder Riisager i samråd om præmielotteri

I går kunne folkeskolen.dk afsløre, at muligheden for at modtage en millioncheck fra Lars Løkkes præmiepulje på 20 skoler stod og vippede med én elevs resultat. Det får nu SF til at kalde undervisningsministeren i samråd.

Publiceret Senest opdateret

Om præmiepuljen

Undervisningsministeriet måler hvert år skolernes resultater opi mod skolernes individuelle baseline, der bygger på etgennemsnit af skolernes resultater fra prøverne i 2014-2016.

Baselinen bygger på andelen, der har scoret et samletkaraktersnit på under 4 i prøverne i dansk (læsning, skriftlig,retskrivning og mundtlig) og i matematik (med og udenhjælpemidler). En elev som ikke har alle prøver, Mangler en elev éneller flere af de pågældende prøver, opfylder eleven ikkeministeriets krav.

Så meget kan skolerne få

Skoler med færre end 50 elever på 9. årgang kan hvert år 'vinde'1,3 mio.

Skoler med mellem 50 og 100 elever kan 'vinde' op til 1,4mio.

Skoler med over 100 elever kan 'vinde' op til 1,5 mio. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Syv skoler måtte i går sande, at det var én elevs karakter, der var afgørende for, at der ikke er en eneste præmiekrone til dem for deres indsatser i løbet af første puljeår.

I første puljeår skulle skolerne opnå et fald på fem procentpoint i antallet af elever med et karaktersnit under 4 ved prøverne i dansk og matematik.

Én elevs afgangsprøve afgjorde præmielotteriet på 20 skoler 

På de syv skoler havde karaktererne fra én enkelt ekstra elev, sendt over en million ind på skolens konto.

Det viser beregninger, som folkeskolen.dk har lavet på baggrund af en aktindsigt i skolernes resultater ved prøverne.

Beregningerne viser også, at 13 skoler omvendt kun lige akkurat nåede over de fem procentpoint. Her var det nemlig også en enkelt elev, der var tungen på vægtskålen.

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år

Det får nu SF til at kalde undervisningsminister Merete Riisager i samråd.

"Det var lige præcis det her, jeg advarede imod da regeringen indførte skolepræmiepuljen. Enkelte børn og enkelte lærere kommer til at stå med hele ansvaret for om en skole får en millionbonus. Og alle øjne kigger på dem, når det ikke lykkes. Forestil jer at være den elev, der sidder som den sidste der mangler karakteren. Og i forvejen er det ofte udsatte elever, der sidder der. Det kan vi sgu ikke være bekendt", siger partiets undervisningsordfører Jacob Mark i en pressemeddelelse.

I sidste uge præsenterede fagbladet Folkeskolen en undersøgelse, der viste, at flere skoler har samarbejdet med private virksomheder for at øge chancerne for at levere resultaterne, der giver adgang til præmiepengene.

Private virksomheder er også på jagt efter præmiepenge 

Det bekymrer også Jacob Mark.

"Ministeren må forklare, hvordan hun mener, det styrker folkeskolerne, når skolebonussen til dels havner i private virksomheders lommer. Det styrker jo netop ikke kvaliteten af undervisningen på skolen, nej, det minder mere om at tisse i bukserne," siger Jacob Mark.