Der er blevet talt for døve øren.

"Hvis regeringen har lyttet til vores anbefalinger om sundhed, mad og måltider, er det komplet usynligt - i hvert fald på børneområdet". 

Sådan lyder den hårde kritik fra professor på DPU Karen Wistoft af regeringens nye sundhedsstrategi, som undervisningsminister Merete Riisager sammen med tre ministerkollegager præsenterede i sidste uge på Strandgårdskolen i Ishøj.

Regeringen nedsatte sidste år et advisory board for mad, måltider og sundhed. Karen Wistoft var i fire måneder en del af gruppen, der afleverede 10 anbefalinger til regeringen i april.

Hendes væsentligste kritik går på, at regeringen slet ikke har tænkt børn og unge ind i sundhedsstrategien.

"Der er lavet en sundhedsstrategi, som ikke involverer børnene. Vi har i årevis været klar over, at du kan hælde nok så meget information ned over børn. Du kan lave strømmevis af mærkningsordninger og informationskampagner, men det virker ikke, så længe børnene ikke bliver involveret", siger Karen Wistoft.

Regeringen indfører nyt sundhedsmærke for skoler

Hun fortæller, at advisory boardet blandt andet har anbefalet, at regeringen gør madkundskab til et mere centralt fag i folkeskolen ved enten at gøre det til et obligatorisk eksamensfag og eller give det flere timer samt sikre relevante efteruddannelsestilbud til madkundskabslærerne.

Men ingen af delene kom med i regeringens strategi. I stedet har regeringen satset på flere informationskampagner, og det mener Karen Wistoft er stærkt kritisabelt.

Hun forklarer, at hvis sundhedsstrategien skal virke, skal den give børnene ejerskab over maden, hvor det at smage på maden er et afgørende element i det kunne træffe et begrundet og sundt madvalg.

Det sker ifølge Karen Wistoft bedst ved, at børnene lærer at stå for madlavningen og indgår i fællesskaber om maden.

Anbefaling til regeringen: Gør madkundskab til obligatorisk eksamensfag

"Børn har brug for fællesskaber, når de spiser. De skal hygge sig, lave maden sammen, spise sammen, have god tid og være stolte af deres mad. Det er fuldstændig væk i regeringens strategi," understreger Karen Wistoft.

Meningsløs mærkningsordning  

Karen Wistoft kritiserer også mærkningsordningen i strategien, der skal give skolerne mulighed for at få et sundsmærke, der viser, at skolen serverer sund mand for eleverne.

"Hvad skal det til for? Næsten alle skoler ved, at det er en god idé at motionere og spise gulerødder, men det batter overhovedet ikke i forhold til børns mentale ejerskab, når det gælder sundhed og mad. Hvis børn skal få lyst til at spise sundt, skal de have rammer, viden og færdigheder til at lære at lave mad og have nogle faciliteter at spise sundt i", understreger Karen Wistoft.

Foregangsskole tvivler på regeringens sundhedsstrategi

Hun påpeger, at mærkningsordninger faktisk kan ende med at have en negativ betydning for elevernes forhold til sund mad.

"Mærkningsordningen kan i værste fald komme til at dreje sig om, at der er nogle eksterne leverandører, der laver ernæringsrigtig mad til skolerne. Det kommer kun til at handle om ernæring, mens børnenes trivsel og smag bliver glemt. For det kommer ikke til at dreje sig om at involvere børnene og lære børnene at lave mad, så de kan eksperimentere med madlavning og smag", siger hun og fortsætter:

"Så længe mærkningsordningen kun handler om, at der bliver ansat køkkendamer udefra, der kan lave ernæringsrigtig kost, der følger 10 kostråd fra Fødevarestyrelsen, hvad er en mærkningsordning så værd? Den er i hvert fald ikke noget værd for børnene".

Hvor er pengene blevet af?

Karen Wistoft fortæller, at regeringen på forhånd havde lovet, at der skulle sættes penge af til madkundskab.

Men i den endelige strategi er der ikke afsat en eneste krone til madkundskab, og det undrer Karen Wistoft. Hun mener, at der er tale om et sparehensyn, når regeringen ikke vil proppe penge i madkundskab. 

"Hvor er pengene? Hvilke initiativer er der, hvor man kan se, at her bliver der virkelig puttet nogle penge i noget. Det vil jeg gerne efterspørge", siger hun.

I strategien er der afsat 40 millioner kroner til de samlede initiativer, der skal bruges til at informere og vejlede om kost i skolen og resten af samfundet. 

"Der er brug for at gøre madkundskab til et centralt fag i skolen. Jeg har meget svært ved at se, hvordan den her strategi skal udmønte det", siger Karen Wistoft.